KL: Nye regler ødelægger grønne ambitioner i kommunerne

Nye regler får op til 85 procent af kommunerne til at opgive planer om solcelleanlæg. Det vækker undren i Kommunernes Landsforening.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Solceller spiller en vigtig rolle i kommunernes bidrag til målet om, at Danmark i 2050 skal være fri for fossile brændstoffer og omstillet til vedvarende energi.

Et større regelcirkus og forringede vilkår har dog fået 45 procent af landets kommuner til at opgive alle planer om yderligere solcelleanlæg, mens 40 procent har opgivet nogle af planerne, og ti procent overvejer, om de skal opgive planerne om yderligere solcelleanlæg. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kommunernes Landsforenings (KL) ugebrev, Momentum, blandt kommunernes teknik- og miljøchefer.

I KL har formand for Teknik- og Miljøudvalget og borgmester i Kolding Kommune Jørn Pedersen (V) overordentlig svært ved at forstå, hvorfor der bliver spændt ben for de kommunale solcelleanlæg.

»Lovgivningen er så bureaukratisk og trak det økonomiske grundlag væk, så det ikke giver mening for kommunerne at opstille solceller. Det er enormt ærgerligt, for kommunerne ønsker blot at opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, fordi de gerne vil producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen,« siger Jørn Pedersen til Momentum.

Mange kommuner var allerede i gang med at opsætte solcelleanlæg, da staten i 2013 meddelte, at kommunale solcelleanlæg nu er omfattet af elforsyningsloven og dermed sidestillet med eksempelvis et kraftvarmeværk. Det betyder, at kommunerne skal oprette selvstændige selskaber for hvert nyt solcelleanlæg, uanset størrelsen.

Samtidig bliver et eventuelt overskud modregnet bloktilskuddet til kommunen. Og de nye regler gør ifølge 94 procent af teknik- og miljøcheferne, at det ikke længere giver økonomisk mening for kommunerne at opstille solcelleanlæg.

For at komme kommunerne i møde lavede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet en dispensationspulje på 20 megawatt, hvor solcelleanlæg ikke skal laves til selskaber.

Kommunerne havde dog planlagt solcelleanlæg for næsten det dobbelte, og det betyder altså, at mange kommuner nu har lagt deres solcelleplaner i graven.

Enhedslisten er et af partierne bag energiforliget, og klimaordfører Per Clausen (Ø) har flere gange forsøgt at få de øvrige forligsparter - regeringen, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og de Konservative - til at ændre reglerne for kommunernes opsætning af solcelleanlæg.

»Jeg er desværre blevet fejet af banen af regeringen og de andre partier. Man ønsker åbenbart ikke flere solceller, selv om det ville hjælpe i forhold til klimamålsætningerne. Men sandheden er, at de ikke ønsker flere solceller, fordi de er bange for, at det vil reducere statens indtægter fra energiafgifter,« siger Per Clausen til Momentum.

BNB