Kirkens monopol på registrering af nyfødte udfordres

Et flertal af danskerne vil gøre civilregistrering til en kommunal opgave, så nyfødte, navneændringer og dødsfald ikke skal registreres i folkekirken. Folketinget er splittet, men de Radikale er »principiel« tilhænger af en ændring.

Foto: MADS KRABBE FOTOGRAFI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uanset trosretning er danskerne tvunget til at kontakte folkekirken for at få registreret nyfødte, navneændringer og dødsfald. Sådan har det været siden det 17. århundrede, men hvis det stod til et flertal af danskerne og regeringspartiet de Radikale, blev civilregistreringen i stedet fremover en opgave for kommunerne.

Kirkeordfører Helle Løvgreen Mølvig (R) er principielt tilhænger af, at opgaven skal ligge i kommunalt regi, men hun påpeger, at det er en større manøvre at fjerne opgaven fra folkekirken.

»Radikale Venstre har helt klart den holdning, at det vil være smart at lægge det ud i kommunerne, så man ikke behøver have tilknytning til folkekirken, hvis man gerne vil begraves eller registreres på anden måde. Men det kræver flere ting, blandt andet at kommunerne er klar til at påtage sig opgaven. Så det er ikke noget, der kommer til at ske lige i morgen. Men af princip vil vi gerne have ændringer,« siger hun.

Den holdning deles af et stort flertal af danskerne. Ifølge en undersøgelse, som YouGov har foretaget på vegne af Humanistisk Samfund, vil tre ud af fire danskere ændre den nuværende ordning og placere civilregistreringerne hos kommunerne.

»Det er en måde at fortælle alle dem, der ikke er medlem af folkekirken, at deres tro og deres livssyn ikke er helt lige så fint som det, staten har sagt, er det almindelige,« siger talsmand Ole Wolf fra Humanistisk Samfund, der arbejder for en adskillelse af kirke og stat.

Han bakkes op af Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock (LA), der henviser til, at Sønderjylland i modsætning til resten af landet helt tilbage fra 1874 har ladet kommunerne håndtere civilregistreringen.

»Fødselsregistreringer er et spørgsmål om jura, ikke om tro. Den kommer først ind, når vi taler om dåb. Derfor må vi også have adskilt tingene, og det gør vi kun, hvis vi flytter registreringen af nyfødte over til kommunerne,« siger Mette Bock i en skriftlig kommentar.

Hendes borgerlige samarbejdspartnere i Venstre og de Konservative er helt uenige. Kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen (V) mener, at det er langt billigere, som det er i dag.

»Der er ingen grund til at fordyre tingene og ændre noget, der fungerer upåklageligt. Det ville jo være vanvittigt,« siger han og påpeger, at en ændring af ordningen vil øge bureaukratiet.

Adspurgt om det ikke gør indtryk, at 75 procent af danskerne vil afskaffe ordningen, lyder svaret:

»Jeg kender ikke til det præcise spørgsmål. Det er ikke sikkert, at dem, der er blevet spurgt, ved, at det er dyrere at flytte det over i kommunerne.«

Den konservative kirkeordfører, Charlotte Dyrmose (K), er »dybt forundret« over undersøgelsens resultat:

»Der er tale om en god, borgernær service, som oven i købet kan klares elektronisk, hvis man er bekymret for at skulle vandre over til en kirke,« siger hun og tilføjer, at Humanistisk Samfund »er ude i en aggressiv mission«.

I Københavns Borgerrepræsentation vil de Radikale og Socialdemokraterne overføre civilregistreringen til Københavns Borgerservice. De har torsdag afholdt en høring i borgerrepræsentationen.