Kirkeklokkerne ringede højt, da ekstremister viste sig på svensk folkemøde

Sidste år tillod det svenske folkemøde, at et nazistparti deltog i arrangementet, men det skete under højlydte protester fra både politikere og en nærliggende kirke.

ARKIVFOTO fra Folkemødet på Bornholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

OSLO: Det vækker stor opsigt i Danmark, at den islamkritiske politiker Geert Wilders og en højrenationalist fra det græske parti Gyldent Daggry skal tale ved årets Folkemøde. Selvom der er store protester over de to optrædener, er ingen villige til at forbyde, at de møder op.

Det svenske folkemøde Almedalsveckan, som Folkemødet på Bornholm er direkte inspireret af, stod i en lignende situation sidste år. Det højreradikale parti Svenskernes Parti havde meldt sin ankomst til den syv dage lange politikfestival i Gotland, og her ville arrangørerne heller ikke forbyde dem at deltage. Men partiets optræden skabte stor debat inden arrangementet og affødte et protestarrangement.

»Svenskernes parti er mere eller mindre et nazistparti. Det var ikke særligt mange, der kom til deres arrangement, fordi der blev lavet et modarrangement for mangfoldighed på en anden del af pladsen,« siger Patrik Thored fra partiet Moderaterna.

Ansvaret for det svenske folkemøde går på skift mellem partierne i Sveriges rigsdag, og i år har Moderaterne ansvaret med Patrik Thored i spidsen.

Kunne ikke sige hvad som helst

Det var ikke kun et modarrangement, der forsøgte at tage opmærksomheden fra de svenske højreradikale, det gjorde den lokale kirke også.

»Kirken ringede højt med sin klokke, og det gør den kun, hvis den mener, Sverige er i fare. Det var ikke noget, vi havde planlagt, men kirken syntes, at Sverige var i fare, fordi et racistisk parti fik lov til at tale på mødet,« siger Patrik Thored.

Han støtter kirkens klokkeprotest, men han synes ikke, at højreradikale som Svenskernes partiskal nægtes adgang til Almedalsveckan. De skal frem i lyset, mener han.

»Hvis vi forbød dem kunne de gøre sig til martyrer. Jeg synes, det er bedre at stille spørgsmålstegn ved deres synspunkter og få dem ud i offentligheden for at vise folk, hvad de egentlig er for nogle,«siger Patrik Thored.

Han tror desuden ikke, at Sverige har de samme problemer som Danmark, når det kommer til at lade ekstremister tale i det offentlige rum, fordi de er omfattet af strengere love.

»I modsætning til i Danmark har man ikke lov til at tale dårligt om minoriteter i Sverige, og man har ikke lov at “heile” eller vise nazisymboler. Stort set alle kan få lov til at komme og tale, men de har ikke lov til at sige hvad som helst,« siger Moderaterne-politikeren.

Ytringsfrihedens vilde vesten

Borgmesteren på Bornholm, Winni Grosbøll (S), og Bertel Haarder (V), der har taget initiativ til Folkemødet på Bornholm efter svensk forbillede, kunne ikke tænke sig de svenske retningslinjer i Danmark.

»Danmark adskiller sig fra Sverige ved, at vi i Danmark giver frihed til skøre kugler, som har dårlige meninger. Det gør man ikke på samme måde i Sverige, og det understreger vi med Folkemødet. Det er da en trøst, når vi nu skal trækkes med Gyldent Daggry og Geert Wilders. Så er det da en trøst, at vi understreger forskellen på det danske og svenske folkemøde,« siger Bertel Haarder.

»Sverige kan vi jo alle se, har et folkeopdragende syn på den politiske debat. Man føler, man har ret til at fryse meninger ude ved at diskriminere mod dem i medierne. Det er den traditionelle svenske folkeopdragelse, og det har jo altid adskilt sig fra Danmark, som er ytringsfrihedens vilde vesten,« tilføjer han.

Winni Grosbøl mener heller ikke, at det vil gavne Folkemødet på Bornholm, at det blev underlagt samme restriktioner som Almedalsveckan er i svensk lov.

»Det er en anden måde at have en demokratisk tradition på, og jeg tror ikke, at den svenske er bedre end den danske. Jeg tror heller ikke, det er den rette måde at gøre det på i Danmark,« siger hun.