Kineserne køber infrastruktur op i Europa

Kinesiske investeringer i Europa er de seneste år steget voldsomt. Kinesernes appetit på olie og metaller er aftagende. Til gengæld jagter de viden, varemærker – og infrastruktur­. At kineserne nu skal bygge et atomkraftværk i England har vækket den britiske efterretningstjeneste.

Kineserne betalte et beløb, svarende till 52,2 mia. kr. for Pirelli-koncernen. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

BEIJING: Italiens industripolitik bliver ikke længere besluttet i Rom, men i Beijing. Sådan lød analysen fra ekspremierminister og EU-formand Romano Prodi tidligere på året. Anledningen var en kinesisk handel af hidtil uset omfang på italiensk jord. China National Chemical Corporation betalte 52,3 mia. kr. som del af en aftale, der har gjort dæk­producenten Pirelli kinesisk ejet. Den traditions­rige italienske virksomhed fra 1872 er nu i færd med at blive taget af børsen i Milano, hvor firmaets aktier er blevet handlet siden 1922.

Investeringen var ekstra­ordinær stor, men står langt fra alene. Adskillige både private og statslige italienske selskaber er inden for få år blevet helt eller delvist opkøbt og havnet på kinesiske hænder. Stille og roligt er de kinesiske investeringer i Italien steget fra et ubetydeligt beløb tilbage i 2008 til sidste år at ende på næsten 45 mia. kr. Med Pirelli-aftalen er der igen i år sat rekord.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Billedet er det samme mange andre steder i Europa. En billig euro og rigeligt med kinesisk kapital har fået milliarder af yuan til at strømme mod det europæiske kontinent. Franske hoteller, britiske ejendomme og tyske underleverandører i bilbranchen er blot nogle af de mange flueben på den kinesiske købsliste. Fra 2010 til 2014 er Kinas investeringer i Europa vokset fra 13,7 mia. kr. til 123,5 mia. kr., viser en analyse lavet af advokatfirmaet Baker & McKenzie og konsulentfirmaet Rhodium Group.

Forrest i feltet over modtagerlande ligger Storbritannien. Ejendomme på dyre adresser i London er blevet noget af en kinesisk specialitet. Men investeringen, alle snakker om, er af en ganske anden karakter. Sidste måned besøgte Kinas præsident Xi Jinping og en større erhvervsdelegation Storbritannien. Under statsbesøget offentliggjorde de to landes regeringer en aftale i en sektor, hvor det for ganske få år siden havde været utænkeligt at forestille sig et samarbejde mellem Kina og et europæisk land. Det kommende britiske atomkraftværk Hinkley Point skal opføres som del af en jointventureaftale, hvor kinesiske China General Power Corporation er en af parterne. Selve byggeriet af reaktorerne står et fransk energiselskab for, men franskmændene har solgt en tredjedel af projektet videre til det statsejede kinesiske firma for 62 mia. kr. Dermed er Kina sikret en nøglerolle i Storbritanniens første atomkraftbyggeri i tyve år. Samtidig lægger aftalen op til, at parterne også skal samarbejde om konstruktionen af yderligere to britiske a-kraftværker. Og til den tid vil China General Power Corporation med stor sandsynlighed stå for størstedelen af finansieringen og for selve byggeriet – og anvende kinesisk teknologi.

Igennem flere år har Kina især kastet yuan efter infrastruktur i Europa på energiområdet. Hinkley Point er blot første skridt i Kinas forsøg på at komme ind på det europæiske marked for atomenergi. Et nukleart udstillingsvindue blåstemplet af den britiske regering.

Stor modstand mod kinesisk opkøb

Byggeriet af Hinkley Point i det sydlige Somerset er blevet mødt af markant modstand både i befolkningen og fra dele af det britiske sikkerhedsapparat. Efterretningstjenesten GCHQ har fået til opgave at kontrollere IT-sikkerheden, så følsom viden om landets energisystemer og kostbar teknologi ikke havner i de forkerte hænder. Eller værre endnu: At personer med tilknytning til det kinesiske militær installerer software, der gør den kinesiske stat i stand til at kontrollere et britisk atomkraftværk.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Finansministeriet fører an, og det lytter ikke til nogen. De ser Kina som en mulighed, mens vi ser det som en trussel,« har en anonym kilde i tjenesten udtalt til avisen The Times.

Netop den politiske velvilje er en af forklaringerne på, at de kinesiske investeringer i Europa er vokset kraftigt. Da Xi Jinping besøgte London, betegnede han og den britiske premierminister, David Cameron, begge begivenheden som starten på en gylden æra i forholdet mellem de to lande. Inden for de sidste par uger har både den franske præsident­ og Tysklands kansler været i Beijing. Som altid ved den slags profilerede besøg blev der undervejs præsenteret nye kommercielle milliardhandler.

I mange europæiske hovedstæder var det finanskrisen, der for alvor gjorde det aktuelt at se mod Kina. Og fordi Kinas egne behov hen ad vejen har ændret sig, er udbud og efterspørgsel mellem Kina og Europa faldet i hak. I årevis var de kinesiske opkøb på globalt plan domineret af landets umættelige behov for naturressourcer. De store aftaler om olie, gas og metaller fylder stadig godt i statistikken, men appetitten er aftagende. Det kinesiske byggeboom buldrer mindre end før, og den økonomiske vækst er faldende. Kinas politiske ledelse ønsker en økonomi, der forurener mindre og sætter forbruget i centrum. Derfor er europæisk viden og virksomheder med kendte brands også kommet i høj kinesisk kurs. Nogle af handlerne er dikteret direkte af den kinesiske ledelse, men mange er drevet af private kinesiske investorer på jagt efter en god forretning­.

»Hvad kineserne håber mest på er at øge investeringerne i ny teknologi,« siger Derek Scissors, forsker ved tænketanken American Enterprise Institute, der monitorerer Kinas globale investeringer.

Det handler både om at overføre viden til de kinesiske købere, men ofte også om at se muligheder på hjemmemarkedet i Kina. Sidste år betalte den statsejede kinesiske Dongfeng Motor Group 5,5 mia. kr. for at overtage 14 procent af den franske bilproducent PSA Peugeot Citroën med hovedkvarter i Paris. Sammen driver de to virksomheder i forvejen et jointventure-selskab i Kina, der fremstiller Peugeot og Citroën til det kinesiske marked. Efter at Dongfeng blev en del af ejerkredsen i den franske hovedstad, er salget i Kina steget med 30 procent. På samme vis har kinesiske erhvervsfolk fået øjnene op for at kombinere europæisk service og kvalitet med kinesisk købekraft. Hotelkæder og ferieresorts er blevet et attraktivt mål for kinesiske investeringer.

»Sidste år udgjorde Kina 78 procent af den globale vækst inden for turisme, så vil man vokse på det marked, så må man se mod Kina,« forklarer Andre Loesekrug-Pietri.

Loesekrug-Pietri er formand i virksomheden A Capital, der har specialiseret sig i at investere i europæiske firmaer sammen med kinesiske partnere. Sammen med det private kinesiske selskab Sparkle Rolls, der investerer i et bredt udvalg af luksusprodukter, overtog A Capital i 2012 en aktieminoritet på omkring otte procent af danske Bang & Olufsen.

Kineserne vælger Tyskland over Danmark

Men generelt har det været småt med kinesiske investeringer i Danmark. Det kan skyldes, at danske virksomheder ikke blev lige så hårdt ramt under finanskrisen, som det var tilfældet andre steder i Europa. Men ifølge Friis Arne Petersen, der var Danmarks ambassadør i Beijing fra 2010 til i sommer, er der også en anden forklaring. Hver gang han fik mulighed for at møde ledelsen af China Investment Corporation, der har til opgave at investere nogle af de mange milliarder fra det kinesiske handelsoverskud, var meldingen den samme: »Vicedirektøren, der sad med Europa, havde boet i Tyskland i tyve år og havde et godt indtryk af Danmark, men det var altid den samme udfordring. Omkostningerne per investering ville blive meget store i forhold til den skala og størrelsesorden, danske virksomheder har. I stedet for at bruge tid og ressourcer på mange mindre projekter prøver de at finde de bedste store, og så går de ind i dem, i hvert fald i første omgang,« forklarer han.