Karsten Lauritzen: Fradrag for rengøring betaler sig bedre end fradrag for håndværkere

Hvis boligjobordningen fortsætter, bør der skrues op for fradrag til serviceudgifter i hjemmet og ned for fradrag til håndværkere, mener skatteminister Karsten Lauritzen.

Borgerne bør i højere grad få fradrag til serviceudgifter som rengøring frem for fradrag til håndværkere, mener skatteminister Karsten Lauritzen.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Borgerne skal have større fradrag på rengøring, børnepasning og andre serviceopgaver i hjemmet.

Omvendt skal muligheden for fradrag til håndværkere begrænses.

En sådan omlægning vil ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) gavne både borgerne og staten.

»Hvis man skal lave en ny boligjobordning, så bør man skrue ned for håndværksdelen og skrue op for servicedelen, så ikke mindst de danske børnefamilier vil få bedre fradragsmuligheder for udgifter til blandt andet rengøring og madlavning,« siger Karsten Lauritzen til DR.

Skatteministeren er gået på ferie, og det er ikke været muligt for Berlingske at interviewe ham.

Ifølge DR bygger ministeren sin konklusion på en ny analyse af de svenske erfaringer. Analysen viser, at hvor kun 13 pct. af det sorte håndværksarbejde standses med det svenske statstilskud, så stopper ordningen 20 pct. af det sorte rengøringsarbejde og andre serviceopgaver i de svenske hjem.

Evalueringen er udført af Skatteministeriet på baggrund af en analyse fra konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Den danske boligjobordning fungerer i dag sådan, at borgerne kan få fradrag på op til 12.000 kr. for miljørigtige boligrenoveringer. Samtidig kan man få et fradrag på op til 6.000 kr. til rengøring og andre serviceudgifter.

I Sverige fungerer ordningen ifølge DR sådan, at borgerne i forhold til serviceudgifter i hjemmet på op til 50.000 kr. kan få et statstilskud på 50 pct. af udgifterne. Derudover kan man få 30 pct. i tilskud til håndværksudgifter op til 50.000 kr. Det samlede tilskud kan højst udgøre 50.000 kr.

Og ifølge Karsten Lauritzen er den svenske model forbilledlig.

»Man bruger pengene klogere i Sverige, end vi har valgt at gøre i Danmark. I Sverige har man et større fradrag, skatteværdien er større, og det gør, at flere benytter ordningen. Det gør også, at den er bedre til at begrænse sort arbejde og gøre sort arbejde hvidt,« siger han til DR og fortsætter:

»Flere svenske familier bruger den svenske boligjobordning til at få hjælp i hverdagen med børnepasning og rengøring, hvilket gør, at de selv kan blive lidt længere på arbejde. Det kunne vi godt lære noget af i Danmark.«

Bag aftalen om boligjobordningen – som ifølge Skatteministeriet koster statskassen 400 mio. kr. i 2016 og 2017 - står Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet.

Aftalen udløber ved udgangen af 2017, og hvad det er endnu uafklaret, hvad der så skal ske. Liberal Alliance har tidligere gjort det klart, at partiet ikke bryder sig om den form for statsstøtte.