Karen J.: Religiøse særkrav skal kortlægges

Formanden for Folketingets Integrationsudvalg vil have gransket omfanget af religiøs hensyntagen i skoler, på offentlige kontorer og arbejdspladser.

Karen Jespersen vil have en undersøgelse af religiøse hensyn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Formanden for Folketingets Integrationsudvalg, Karen Jespersen (V), vil have undersøgt omfanget af religiøst hensyntagen i de danske skoler, gymnasier på offentlige kontorer og arbejdspladser.

Forslaget kommer efter, at det er kommet frem, at Holbergskolen i København holder særlige forældremøder, hvor kun mødre er inviteret, og at det sker, fordi nogle muslimske mænd ikke kan acceptere, at deres koner deltager i møder med fremmede mænd.

- Vi må have overblik over omfanget af religiøse særkrav. Dette er en del af samme mønster, hvor nogle få muslimer ønsker at alles ytringsfrihed begrænses af hensyn til nogle få. Vi har haft en række sager, men i stedet for at reagere hver gang det, det lige dukker op, er der brug for et samlet overblik, siger Karen Jespersen.

Læs også blogdebat: Mads Kastrup: Søren Pind kan selv være en kælling

Hun vil bede regeringen om, at der oprettes et kommissorium for undersøgelsen, og får støtte fra et flertal i Folketinget bestående Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative. Karen Jespersen frygter, at Danmark er på vej til tilstande, som man kender det fra andre europæiske lande, som for eksempel Storbritannien, hvor det i dag er tilladt at være gift med flere koner, og hvor der eksisterer domstole, som praktiserer dele af sharia-lovgivningen.

- Religiøse særkrav har det med at gribe om sig, og det er rettidig omhu at tage debatten nu, og ikke når det er for sent, siger Karen Jespersen.

Undersøgelsen kan eventuelt føre til fælles retningslinjer, såfremt det viser sig at der er behov for det. Fælles retningslinjer vil ifølge Karen Jespersen være en hjælp til skoleledere, der har svært ved at modstå presset fra religiøse mindretal. Omvendt afviser hun ikke, at der kan være gode grunde til, at man lokalt har andre løsninger, og at man ikke i alle tilfælde partout skal presse regelsæt igennem. Hvis en skole tillader børn at tage bad med badebukser på, skal den have lov til det, siger hun. Hun frygter heller ikke, at fælles regler kan føre til en ringere integration, i form af fælles regler der afholder muslimske mødre fra at komme til skolemøder.

Læs også: Det siger mødrene på Holbergskolen selv

- Jeg medgiver, at det kan være svært for den enkelte skoleleder at træffe beslutninger, når det også handler om at få inddraget flere mødre i skolens arbejde. Men de religiøse hensyn kan antage så principiel en karakter, at det kalder på fælles regler, siger Karen Jespersen.

Hun mener ikke, at fælles retningslinjer nødvendigvis vil skabe store protester fra den muslimske befolkning og peger på, at man i Frankrig indførte et forbud mod religiøs beklædning, uden at det førte til voldsomme protester fra muslimske mindretal.

- Tvætimod tror jeg, at der er store muslimske grupper, der ville være tilfredse med fælles retningslinjer. For det er disse grupper, der mærker det hårdeste pres fra mere yderligtgående muslimer, siger Karen Jespersen.

Din mening:Er udelukkelse af fædre i orden?

Hun mener ikke, at fælles retningslinjer om mødekultur osv. ville være i strid med det borgerlige princip om ikke at blande sig i borgernes almindelige adfærd og tankegang.

- Al lovgiving er en form for adfærdsregulering. Vi har også en lov mod at gå nøgen på gaden, fordi vi ønsker at sætte den grænse, uanset om det i realiteten er et meget lille mindretal, der ville have netop det behov, siger Karen Jespersen.