Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er en populær og vellidt minister, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fredag sender til Landbrug & Fødevarer.
Det siger Troels Mylenberg, politisk kommentator og chefredaktør på Fyns Amts Avis, om afgående justitsminister Karen Hækkerup (S), der tager over, hvor Søren Gade slap i direktørkontoret på Axelborg i København.
»Karen Hækkerup har været en ekstremt stærk offentlig profil. Hun er typen, der er god at have siddende i sofaen i Go’morgen Danmark, hun er god hos vælgerne, og herunder især de kvindelige vælgere, der afgør valgene,« siger Troels Mylenberg.
For mens SR-regeringen generelt har lidt under manglende vælgertække, er Karen Hækkerup en af dem, vælgerne stadig bryder sig om.
»Hun har en stærk stemme, der lyttes til, og hun er en af de politikere, folk gerne vil lytte efter. Jeg mener, det er en klar svækkelse,« siger Troels Mylenberg.
Og i det hele taget er det problematisk for regeringen, at man for ottende gang skal igennem øvelserne med at overdrage ministerier.
»Helle Thorning-Schmidt får svært ved at sælge budskabet om, at man styrker regeringen. Og det er jo svært at forklare vælgerne, hvorfor der er job, der er mere attraktivt end at være minister,« siger Troels Mylenberg.
Han understreger dog, at det er par fuldgode erstatninger, der vil blive kørt i stilling.
»Mette Frederiksen er en klar styrkelse uanset, hvor hun er, og Henrik Dam er en sikker mand,« mener Troels Mylenberg.
Ministerierne vil bliver formelt overddraget til de nye ministre fredag eftermiddag.
Se Thorning præsentere de nye ministre på Amalienborg: