Karakterkrav på vej til gymnasierne

Danske skoleelever kan inden længe stå over for karakterkrav, uanset om de vælger en erhvervsuddannelse eller gymnasiet. Dansk Folkeparti vil begrænse adgangen til gymnasiet ved at skrue op for kravene i forhold til erhvervsuddannelserne.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fremtiden kan adgangskrav blive en del af virkeligheden for de danske unge allerede fra det øjeblik, de forlader folkeskolen og søger videre på en hvilken som helst ungdomsuddannelse. Ifølge Berlingskes oplysninger er det ikke kun erhvervsuddannelserne, men samtlige ungdomsuddannelser, hvor regeringen lægger op til at indføre adgangskriterier.

Reformen af erhvervsuddannelserne bliver præsenteret i dag, og kravet om et gennemsnit på minimum 2 i dansk og matematik fra folkeskolens afsluttende prøver er et centralt punkt. Et krav, som kun kan omgås, hvis den unge har en aftale om en praktikplads på hånden.

Men også de unge, som vil søge ind på en gymnasial uddannelse, må ifølge Berlingskes oplysninger indstille sig på de samme konkrete adgangskrav. Undervisningsminister Christine Antorini (S) er ikke afvisende:

»Vi vil godt kigge på, om der også skal være adgangskrav til gymnasierne. Men nu ser vi først på erhvervsuddannelserne, og så ser vi på resten af ungdomsuddannelserne bagefter,« siger ministeren, som samtidig understreger, at regeringen ikke har taget stilling til, hvorvidt et eventuelt adgangskrav skal være højere til gymnasierne end til erhvervsuddannelserne.

I dag vælger knap 74 procent af de unge en gymnasial uddannelse, mens kun 19 procent begynder på en erhvervsuddannelse. For at sikre, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne vil Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl begrænse adgangen til gymnasierne – og det kan i hans optik ske gennem karaktergennemsnit eller med optagelsesprøver.

Skal det være sværere at komme ind på gymnasiet end på en erhvervsuddannelse?

»Ja. Hvis vi anerkender at det at tage en gymnasieuddannelse er, fordi man efterfølgende vil have en videre boglig uddannelse, er det naturligt nok, at man stiller nogle anderledes krav end det at komme ind på en erhvervsuddannelse,« siger han og tilføjer, at DF vil bringe ideen ind til forhandlingsbordet.

Venstre og de Konservative bakker op. Ifølge de Konservatives formand, Lars Barfoed, kan adgangskrav til gymnasiet »meget nemt« indebære, at det bliver sværere at komme ind, og Venstres skoleordfører, Karen Ellemann, kalder differentierede krav »naturlige«:

»Det er jo en studieforberedende uddannelse, som bygger op til, at du skal ind og have en længere videregående uddannelse, og så er det naturligt, at de faglige forudsætninger er anderledes,« siger hun og påpeger, at samme differentiering også kan være nødvendig inden for erhvervsuddannelserne.

Forsker begejstret

Uddannelsesforsker Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet, er begejstret for idéen om højere krav til de unge, der vil i gymnasiet.

»Der skal en grovere sortering til. Der er ingen mening i at lukke bogligt svage ind, som efter tre år kommer ud med så dårligt et karaktergennemsnit, at de ikke kan bruge det til noget,« siger han og kalder det »oplagt« at kræve et karaktergennemsnit på 8 for at komme i det almene gymnasium.

I regeringens støtteparti Enhedslisten kalder uddannelsesordfører Rosa Lund det »en direkte dårlig idé«:

»Så ender vi med det, som regeringen gerne vil undgå, at gymnasierne rangerer højere i hierarkiet end erhvervsskolerne, og det ønsker vi ikke.«

Reformen af erhvervsuddannelserne rummer mere end adgangskrav. Som Berlingske kunne løfte sløret for i går, er det regeringens plan at etablere en ny to-årig fleksibel ungdomsuddannelse til de unge, der ikke passer ind i de traditionelle ungdomsuddannelser. Derudover vil regeringen fremover tilbyde unge, der ikke afslutter 9. klasse med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, et forløb i en erhvervsrettet 10. klasse.

HG-uddannelsen skal reformeres

Ideen er at koble 20 uger i folkeskolen med 20 uger på erhvervsskolerne, forklarer SFs ungdomsuddannelsesordfører, Lisbeth Bech Poulsen, der understreger, at de almindelige 10. klasses-tilbud består.

»Disse unge mangler at få stærkere faglige kompetencer, men på den her måde kan de samtidig snuse til nogle forskellige ting, så de også bruger 10. klassen til mere afklaring,« siger hun.

Under sin åbningstale i Folketinget fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at 30 pct. af Danmarks unge i 2025 skal tage en erhvervsuddannelse. For at gøre uddannelsesvejen attraktiv og give de unge tid til at vælge retning skal de igennem et étårigt grundforløb med minimum 26 timer ugentligt.

Regeringen vil desuden reformere den to-årige merkantile grunduddannelse HG, der i dag døjer med et tårnhøjt frafald. Kun fire ud af ti gennemfører HG, og kun hver fjerde når hele vejen igennem til svendebrevet efter et hovedforløb.

»Mange unge tror, at den to-årige HG svarer til en studentereksamen, og de får jo også hue. Men det er at snyde dem. For det er kun vejen til en praktikplads, og uden sådan én bliver de ikke faglærte, og det giver dem ikke adgang til en videregående uddannelse. Derfor skal vi sikre os, at der er tydeligere praktikveje og flere højniveauspor,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S).