Kan man blive MF'er med en dom på CV'et?

Klaus Riskjær Pedersen vil stille op til Folketinget for Alternativet. Men kan hans plettede straffeattest få betydning? Politiko.dk jagter svar.

Arkivfoto: Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet blev i 1983 vurderet »uværdig« af sine folketingskolleger og fik frataget sin valgbarhed efter en dom for skattebedrageri. Fire år senere, da dommen for længst var afsonet, blev han valgt til Folketinget påny, og her havde dommen ingen konsekvenser for valgbarheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted

Det er ikke den plettede straffeattest, der diskvalificerer. Men han er for kendt. Sådan lyder forklaringen fra det nye parti Alternativet på, hvorfor de ikke vil anbefale Klaus Riskjær Pedersen at stille op til Folketinget for Uffe Elbæks grønne tropper.

Et nej, som dog ikke afholder den kendte erhvervsmand og tidligere europaparlamentariker for Venstre fra at melde sig som kandidat i Københavns Omegnskreds senere på måneden, har han bedyret på de sociale medier mandag.

Og så er det op til først partirødderne i kredsen og dernæst eventuelt vælgerhavet at beslutte, om han skal have plads på tinge. Eller kan hans fortid - og en dom fra Østre Landsret på seks års ubetinget fængsel for groft bedrageri og mandatsvig - rent faktisk få betydning?

Politiko.dk har forsøgt at finde et svar, og det er faktisk ikke helt så ligetil. For når det kommer til dømte politikeres valgbarhed til Folketinget giver lovgivningen rum til fortolkning.

I første omgang må vi ty til Danmarks Riges Grundlov, paragraf 30, der lyder:

»Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.«

Men hvor meget kriminalitet, og hvilken slags, skal der til for at gøre en politiker uværdig? Ifølge Folketingets hjemmeside er det i praksis strafudmålingen, der kan bruges som rettesnor. Hvis et folketingsmedlem får en frihedsstraf, må medlemmet som regel træde ud af Folketinget, fremgår det.

Glistrup var først uværdig - så værdig

Det var eksempelvis konsekvensen for Mogens Glistrup i 1983, da han som formand for Fremskridtspartiet blev idømt en fængselsstraf for skattebedrageri. Det betød, at hans kolleger i Folketinget fandt ham »uværdig« og stemte ham ud. Men hans værdighed var dog tilbage på et acceptabelt niveau, da han fire år senere havde afsonet sin straf og på ny stillede op til Folketingsvalget - og blev valgt ind.

Det er op til Folketingets Udvalg til Valgs prøvelse at beslutte, om en given politikers personlige forhold skal have konsekvenser for vedkommendes valgbarhed - og om de 179 folketingsmedlemmer i så fald skal stemme om det.

Det var ikke tilfældet, da Dansk Folkepartis Jesper Langballe i 2010 blev kendt skyldig i at overtræde racismeparagraffen og idømt dagbøder på 5.000 kroner. Her lød meldingen fra daværende formand for udvalget, Socialdemokraternes Karen Klint, at »hvis folk får en parkeringsbøde eller en almindelig bøde, dømmer vi ikke folk ude af Folketinget på grund af det.«

Udvalgsformand: Man skal holde sin sti ren

I dag er det Venstres Peter Juel Jensen, der er formand for Udvalget for Valgs Prøvelse. Han ønsker ikke at udtale sig om en konkret sag som eksempelvis Klaus Riskjær Pedersens tidligere landsretsdom - og han understreger, at han i sin tid som formand ikke har stået med en sag om valgbarhed efter kriminalitet. Heldigvis.

»Gudskelov er det ikke noget, jeg har skullet tage stilling til i min tid. Men personligt har jeg da den klare forventning, at et folketingsmedlem er bedste mand blandt lige mænd, og det er sådan, man skal agere.«

Hvordan skal det forstås?

»Det betyder, at man holder sin sti ren. Men som sagt har jeg aldrig prøvet at sidde med sådan en sag, og det er noget, der vil kræve drøftelser, for i og med at der ikke er klare linjer på området, så er der ikke nogen fast procedure,« forklarer han.

Anderledes regelfast er vilkårene i lokalpolitik. Når det kommer til kommunal- og regionalpolitikeres valgbarhed i forbindelse med domme for lovovertrædelser, bliver sagerne vurderet af Valgbarhedsnævnet under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Også her skal det vurderes, om forbrydelsen gør den pågældende politiker »uværdig« - men til gengæld er der mere præcise regler for, hvor længe en forbrydelse skal ligge politikeren til last.

Dom koster tre års karantæne i lokalpolitik

Det fremgår af den kommunale og regionale valglov, at en strafbar handling ikke kan fratage en politiker valgbarheden, hvis der er gået tre år, efter at straffen er udstået. Er der tale om en forbrydelse, der har kostet mere end et halvt års ubetinget fængsel, er politikeren diskvalificeret i fem år.

Valgbarhedsnævnet har i årenes løb givet det røde kort til en række lokalpolitikere. En opgørelse fra 2013 viste, at Valgbarhedsnævnet i en periode på ti år, fra 2002-2012, har behandlet 96 sager. I ti af dem endte den pågældende politiker med at måtte forlade sin politiske post. I samtlige sager, hvor politikeren var idømt en fængselsstraf - uanset om den var betinget eller ubetinget - har det kostet valgbarheden, viser opgørelsen.

En af dem var Farums forhenværende Venstre-borgmester Peter Brixtofte, der i 2008 blev smidt ud af byrådet i Furesø Kommune, hvor han ellers var blevet valgt ind for sit nye parti Velfærdspartiet med knap 1.000 personlige stemmer. Valgbarhedsnævnet vurderede, at Brixtofte var »uværdig til at være folkevalgt politiker« efter at være blevet idømt to års ubetinget fængsel for mandatsvig i Højesteret.