Kampen om de studerendes SU starter i aften: Regeringens ambitioner vil ramme særlig gruppe
Det sjette SU-år skal fjernes, hvis det står til regeringen. Men en ny analyse viser, at det særligt vil gå ud over studerende fra mindre velstillede hjem.

Det sjette SU-år skal fjernes, hvis det står til regeringen. Men en ny analyse viser, at det særligt vil gå ud over studerende fra mindre velstillede hjem.

Der er lagt op til et skæbnesvangert møde klokken 19.00 i aften.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har ifølge Ritzaus oplysninger inviteret partierne i SU-forliget til møde for at præsentere regeringens udspil.
Og allerede nu er banen kridtet op til en hård kamp om de studerendes SU.
På den ene side står dem, der vil afskaffe det sjette SU-år – blandt dem SVM-regeringen.
Argumenterne herfor spiller blandt andet på, hvor stor en udgift det er for staten at understøtte de studerende, der ikke færdiggør deres uddannelse på normeret tid.
På den anden side står dem, der vil bevare det.
Ifølge dem vil presset på ressourcesvage studerende for at vælge den rigtige uddannelse i første hug stige, hvis det afskaffes. Derudover vil det blive sværere at drosle ned på et semester, hvis man skulle opleve sygdom i familien eller andre kriser.
En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden tegner nu et billede af, hvem det sjette SU-år rent faktisk kommer til gavn.
»Det er folk fra mindre velstillede hjem, der hyppigst bruger det sjette SU-år. Så de rammes lidt hårdere end andre,« lyder det fra Jacob Nielsen Arendt.
Han er forskningsprofessor og chef for forskning i arbejdsmarked ved ROCKWOOL Fonden og står bag analysen af det sjette SU-år.
Analysen beskriver udelukkende, hvem og hvor mange der bruger det sjette SU-år. Derfor understreger Arendt også hurtigt, at han ikke med sikkerhed kan sige noget om effekten på studerende fra mindre velstillede hjem.
»Men det er en gruppe, som oftere skifter studie, og som har en højere risiko for frafald. Og der er en risiko for, at man intensiverer den risiko ved at fjerne et års SU,« forklarer han.
Ifølge analysen benytter 44 procent af de studerende med forældre med lav indkomst sig af det ekstra SU-år. Værd at bemærke er dog, at også 40 procent af de studerende med forældre med høj indkomst benytter sig af den ekstra SU.
Ifølge Jacob Nielsen Arendt tyder det dog på, at de velstillede i højere grad benytter sig af det, fordi de kan, mens de ressourcesvage benytter det for at undgå frafald.
Endnu er der ingen, der kender regeringens udspil til en SU-reform.
Men i regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil »foreslå, at det på videregående uddannelser fremover alene bliver muligt at modtage SU til normeret studietid« – altså en afskaffelse af det sjette SU-år.
Videre står der, at »muligheden for SU-slutlån udvides«, og at det »undersøges, om der er behov for at indføre udvidede dispensationsmuligheder til f.eks. udsatte, enlige forsørgere, studerende, der modtager handicaptillæg eller lignende«.
Hvis det står til De Radikale og SF, der begge er med i SU-forliget, skal det sjette SU-år dog ikke afskaffes.
»Hvis regeringen afskaffer det 6. SU år vil presset på unge stige for at vælge den rigtige uddannelse i første hug. Det er den helt forkerte vej at gå mod en allerede presset ungdom! For mig at se er det det helt forkerte sted at spare,« skriver uddannelsesordfører Katrine Robsøe (R) på X.
»Helt skævt at skære i SU’en,« lyder det på samme sociale medie fra politisk ordfører Signe Munk (SF).
Men så er spørgsmålet, om den sociale mobilitet, som det sjette SU-år sikrer, står mål med den store udgift, det er – og om pengene kunne geninvesteres på en måde, så de sikrede bedre social mobilitet.
Og det synes Jacob Nielsen Arendt faktisk er en meget relevant diskussion.
Ifølge ham ville den mest oplagte alternative løsning være en udvidet mulighed for at optage studielån, ligesom regeringen har foreslået i regeringsgrundlaget.
»Dog ved vi samtidig også, at folk fra mindre ressourcestærke hjem er mindre villige til at optage lån,« siger Arendt.
Ellers ser han også muligheder i at geninvestere provenuet fra en afskaffelse af det sjette SU-år i uddannelseskvalitet for at modvirke de sociale knæk, der sker i for eksempel gymnasiet.
»Men hvor det gyldne håndtag er, som man kan rykke på for at få flere igennem en uddannelse, ved jeg ikke,« lyder indvendingen fra Jacob Nielsen Arendt:
»Til gengæld ved vi, at SU generelt hjælper med at fastholde nogle af de studerende i uddannelse. Så det er plausibelt, at en del af den effekt kan overføres til det sjette års SU.«