Kampen om danskheden

Socialdemokraterne slår i deres nye, stort anlagte kampagne på danskheden og taler om at bevare et Danmark, som vi alle kender. Men den tilbageskuende og nationalt orienterede kampagne kan få det svært, for det er vanskeligt at tale om ét fælles Danmark.

Socialdemokraterne prøver med partiets nye kampagne at appellere til danskheden. Men Danmark er ikke et entydigt begreb, siger Uffe Østergaard. Her er Helle Thorning-Schmidt på besøg i Bilka. Fold sammen
Læs mere

Danskheden fik endnu et comeback i dansk politik i denne uge, da Socialdemokraterne med helsidesannoncer i de store dagblade lancerede kampagnen »Det Danmark du kender«.

»Jeg arbejder videre for det Danmark, du kender,« siger statsminister Helle Thorning-Schmidt i den tilhørende kampagnevideo og slår dermed en national tone an, en tone der henviser til et fællesskab, som vi tilsyneladende alle kender. Men der eksisterer ikke ét fælles Danmark, som statsministeren postulerer, mener Uffe Østergaard, professor i dansk og europæisk historie på Copenhagen Business School, der har beskæftiget sig indgående med national identitet og danskheden som begreb:

»Der er ikke ét Danmark, men mange forskellige. Når man begynder at gå lidt tættere på det, bliver vi uenige om, hvad det er for et Danmark, vi alle sammen kender. For vi refererer alle tilbage til nogle forskellige for- tællinger og værdier. Jeg plejer at sige, at Dansk Folkeparti vil tilbage til Danmark i 1950erne, om end det nok er i opbrud, for partiet tiltrækker også mange yngre vælgere i dag, og jeg har en mistanke om, at i hvert fald nogle socialdemokrater godt kunne ønske sig tilbage til Danmark i 1970erne, vel at mærke før den økonomiske krise. Dengang den offentlige sektor voksede og ikke var underkastet alverdens dokumentations- og reformkrav.«

Socialdemokraterne gør i kampagnen ikke meget ud af at fortælle, hvad det er for et Danmark, de taler om, og det undrer ikke Uffe Østergaard, netop fordi danskheden ikke er en entydig størrelse. Han har dog et bud på, hvilket Danmark, Socialdemokraterne henviser til:

»Det er et samfund, som på samme tid både er solidarisk og konkurrencedygtigt. Det er den fine, socialdemokratiske vision om Danmark, og det er en tradition, vi plejer at henvise til, når vi siger danske værdier.«

Reform-Danmark

Paradokset er imidlertid, at det solidariske samfund ifølge Uffe Østergård ikke er kommet ved at vise tilbage til noget eksisterende, som Helle Thorning-Schmidt gør, når hun i kampagnevideoen siger, at »vi bor i verdens bedste land«, og at »det skal vi bevare«. Det solidariske samfund er et resultat af konstante reformer:

»Ser man på de seneste 150 års danmarkshistorie, har man formået at finde på noget nyt, hver gang verden omkring os har ændret sig. Det var Venstre-bønderne gode til i 1800-tallet med andelsbevægelsen og højskoler osv., men det er også, hvad Socialdemokraterne var gode til i 1930erne, i 1960erne og 1970erne med velfærdsstatens eksplosion. Vi er gode til at indgå politiske kompromiser i Danmark. Mange af de store reformer er blevet gennemført med flertal. Kanslergadeforliget i 1933, som var begyndelsen på velfærdsstaten, og reformen om folkepensionen i 1956, der er kronen på velfærdsstaten, som Venstre dog ikke i første omgang var med til, men allerede to år efter var stærk tilhænger af. Der er en tradition for kompromisvillighed, og det er, fordi Danmark er en meget velsammentømret nationalstat.«

Så når Socialdemokraterne henviser til et Danmark, der »er« og ikke til et Danmark »der skal være«, så bryder de i virkeligheden med deres egen tradition?

»Netop. Socialdemokraterne ser jo nok et behov for at producere lidt tryghed hos alle dem, der er blevet reformeret. Jeg har lavet mange analyser af den danske model, og i en international sammenligning har vi her i Danmark været i stand til at udvise mere eller mindre rettidig omhu og lave reformer. Men det er jo ikke altid lige let at overbevise dem, der bliver reformeret, om at det er en god idé.«

Det nationale i dansk politik

At slå på det nationale og danskheden i politik er langtfra noget nyt i en dansk politisk kontekst.

Det stammer helt tilbage til tiden før de slesvigske krige, hvor det danske blev kontronteret med det tyske.

»I lang tid var det et særkende ved dansk politik at tale om danskheden som et substantiv. Det er man siden begyndt at gøre i en masse andre europæiske lande, hvor man ellers ikke har gjort sig i tyskhed, engelskhed eller franskhed. Men det er siden blevet helt almindeligt, så på den måde er roligan-adfærden og danskheden i virkeligheden noget, vi har eksporteret. Reelt har alle de danske politiske partier været nationalt orienteret, også partier som Det Radikale Venstre, der mente, at de ikke var det. Socialdemokraterne har grundlæggende været et nationalt parti i det 20. århundrede. De havde en vision om socialt demokrati i ét land, hvilket blev formuleret i 1934 med det berømte slogan »Danmark for folket«. Der tog de konsekvensen og fremførte sig selv som det mest nationale parti. Kampen mellem Højre og Venstre fra 1870 til 1900, bønderne mod godsejerne, var en strid mellem to visioner for det nationale fællesskab, men begge partier var nationale.«

Har det historisk virket at bruge danskheden til at tiltrække vælgere?

»Enormt. At bruge det nationale virker i øvrigt i alle lande, men Danmark er på mange måder en af de mest eksemplariske nationalstater, og det interessante er, at det kun er blevet styrket under eller i kraft af EU. I alle lande.«Hvad er det, der virker?

»Det er det demokratiske i det, for det er jo en reference til folket. Det er ikke tilfældigt, at mange danske partier hedder noget med »folkeparti«, som f.eks. Socialistisk Folkeparti eller Dansk Folkeparti. Folket er et nationalt folk, det er den automatiske referenceramme for os alle sammen, og den behøver ikke nødvendigvis at være noget racistisk, der siger, at alle andre er dårligere.«

Vil kampagnen lykkes for Socialdemokraterne, tror du?

»Det er meget svært at udtale sig om allerede nu, men jeg er ikke meget optimistisk, om end det er et velment forsøg. Nogle vil kalde det for et desperat forsøg, nogle for et velmenende forsøg på at erobre en bane fra Dansk Folkeparti. Det er vanskeligt at sælge bevaringen, når man samtidig er det mest reformindstillede parti.«

Så kampagnen er i virkeligheden et paradoks?

Man laver en kampagne, der skuer tilbage, når man i tre år har slået på, at man er en reformregering?»Ja. Man taler ikke med samme retorik eller samme tunge.«