Kamp mellem kommuner skal få flere i arbejde

Alene i år bruger staten 140 milliarder kroner på at forsørge personer i den arbejdsdygtige alder. For at få det tal ned vil regeringen rangordne kommunerne efter deres evne til at få folk i arbejde. Ekspert og fagfolk frygter en offentlig gabestok.

Landets kommuner vil fremover blive ranglistet efter, hvor gode de er til via jobcentrene at skaffe deres borgere i arbejde. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Regeringen er klar til at tage et utraditionelt redskab i brug i bestræbelserne på at få landets kommuner til at skaffe endnu flere danskere i arbejde. Fremover skal kommunerne måles og offentligt rangordnes alt efter, hvor gode de hver især er til at skaffe folk i arbejde.

Formålet er at udpege de mindst effektive kommuner og samtidig sikre, at de tager ved lære af andre, sammenlignelige kommuner, der i højere grad formår at flytte folk fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.

En gang i kvartalet vil borgmestre, kommunaldirektører og jobcenterledere få tilsendt en rangliste, der angiver, hvor godt eller dårligt man klarer sig.

»Så kan man fra kvartal til kvartal følge, om man bliver bedre, eller om man sakker bagud i forhold til de resultater, som andre kommuner under samme vilkår er i stand til at præstere,« siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V):

»Så det er min vurdering, at den enkelte kommune og den enkelte kommunes borgere og journalister får et meget godt redskab til at følge, hvordan udviklingen er.«

En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet viser, at hvis de mindre effektive kommuner præsterede lige så godt som en gennemsnitlig, sammenlignelig kommune, ville 19.400 færre danskere være på offentlig forsørgelse.

Trods en ihærdig indsats fra de ansatte på jobcentrene er antallet af personer på passiv forsørgelse drænende for økonomien, og alene i år bruger staten samlet 140 mia. kr. på at forsørge voksne danskere i den arbejdsdygtige alder, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

»Det er et kæmpebeløb, vi taler om. Så der er nogle enorme muligheder for det danske samfund i at få gjort noget ved det her område. Det er afgørende for, at vi overleverer et bæredygtige Danmark til vores børn,« siger ministeren.

Efter planen skal hver kommune placeres i grupper med sammenlignelige kommuner i forhold til bl.a. demografi og andelen af personer uden for arbejdsmarkedet, så Lolland Kommune for eksempel ikke skal måles med Gentofte Kommune. Herefter måles jobcentrene på en række parametre, der tilsammen skal vise, hvor effektive de er til at få ledige i arbejde sammenlignet med andre kommuner.

Håb om at det vil være en øjenåbner

Det er ikke planen, at der skal være deciderede sanktionsmuligheder over for kommuner, der måtte vælge at se stort på de nye ranglister, men tanken er, at man i så fald vil få sværere ved at forklare sig over for borgere, politikere og omverdenen. Samtidig skal det nye værktøj ses i sammenhæng med den såkaldte refusionsreform, der indebærer, at kommunerne belønnes økonomisk, jo hurtigere de får borgere væk fra offentlig forsørgelse.

Jørn Neergaard Larsen »håber i den grad«, at man vil benytte initiativ til at skabe »en sund bevidsthed i kommunerne«.

Men bag initiativet ligger vel en analyse af, at det slet ikke er alle kommuner, der gør det godt nok?

»Ja, det er rigtigt. Men det kan vi jo også se af de sammenligninger, vi laver. Der er jo ikke uvæsentlige forskelle mellem kommuner, som ellers er sammenlignelige.«

Der er næsten 750.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. Omregnet til fuldtidspersoner er det én ud af fem danskere, der forsørges af det offentlige, og selv om antallet er faldet hvert af de seneste fem år, skal man være langt bedre, mener beskæftigelsesministeren.

Men i Havnegade 118 i Rudkøbing bliver ministerens plan mødt med skepsis.

Her på det lokale jobcenter er køerne lidt længere og efterspørgslen på et job større end de fleste andre steder i landet. Med 28,3 procent af borgerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse overgås Langeland Kommune på landsplan kun af Lolland Kommune, når det handler om have borgere stående helt uden for arbejdsmarkedet.

Spørger man jobcenterleder Torben Lønberg, er ranglisterne dog ikke den rette medicin til at øge effektiviteten.

»Jeg er rigtig glad for at få sådan nogle oplysninger tilsendt. Men det er ikke sådan, at fordi jeg åbner posten om morgenen, og der står, at de i en anden kommune er bedre end mig, at jeg så får nogen i job resten af dagen,« siger han.

Tror ikke på, at gabestok virker

Hos landets arbejdsmarkedschefer er man indstillet på at arbejde med løbende opgørelser, så længe der tages hensyn til kommunernes forskellige udfordringer. Eksempelvis er der på landsplan 24,5 pct. af de 35-65-årige, der alene har en grundskoleuddannelse, mens tallet på Lolland er 40 pct. Man frygter dog, at initiativet kan udvikle sig til en offentlig gabestok, påpeger Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.

»Vi forsøger allerede i dag at lære meget af hinanden og er vant til mange tal og megen dokumentation. Jeg tror bare ikke, der er nogen, der bliver bedre af at komme i en gabestok. Man bliver bedre, hvis man har en fornuftig dialog omkring tingene,« siger hun.

Marie Østergaard Møller, seniorforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), forudser, at systemet først og fremmest vil få kommunerne i offentlighedens søgelys, men at det vil have begrænset effekt.

»Alle kommuner lægger sig i selen for at gøre det så godt, som det er muligt, og jeg er ikke stødt på studier, der viser, at det skulle have en positiv effekt. Det hviler på en antagelse om, at de jo sagtens kan komme i arbejde, og det er i hvert fald en farlig antagelse,« siger hun.

Hos Socialdemokraterne hilser man regeringens initiativ velkommen.