Kalder alle årgange: Se, hvornår du kan få folkepension

Den radikale leder, Morten Østergaard, foreslår i dag, at folkepensionsalderen i 2025 hæves til 68 år. Men hvor gammel skal man være for at kunne hæve den månedlige ydelse med de nuværende regler? Politiko.dk guider.

Foto: Morten Dueholm

Danskerne bliver ældre og ældre. Og derfor skal pensionsalderen løbende også være højere og højere.

Det slog tilbagetrækningsreformen fra 2011 fast, og derfor bliver ældersgrænsen for, hvornår man kan trække sin folkepension, også løftet fra 2019 og fremefter. I 2022 til 67 år.

I dag slår økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard, så til tromme for, at aldersgrænsen skal hæves lidt hurtigere end hidtil. Allerede i 2025 skal fødselsattesten således være 68 år gammel for at give adgang til den offentlige ydelse.

Foreløbig får den radikale formands udspil dog en blandet modtagelse blandt både politiske mod- og medspillere. Så hvor gammel skal man være, sådan som reglerne ser ud i dag?

Brancheforeningen Forsikring & Pension har beregnet fremtidsusigterne for pensionsalderen med udgangspunkt i danskernes forventede middellevetid.

Find din fødselsdato i nedenstående skema og se, hvor gammel du skal forvente at være for at kunne få folkepension.

1950:   65
1951:   65
1952:   65
1953:   65
1954:   65,5
1955:   66,5
1956:   67
1957:   67
1958:   67
1959:   67
1960:   67
1961:   67
1962:   67
1963:   68
1964:   68
1965:   68
1966:   68
1967:   69
1968:   69
1969:   69
1970:   69
1971:   70
1972:   70
1973:   70
1974:    70
1975:    71
1976:    71
1977:    71
1978:    71
1979:    72
1980:    72
1981:    72
1982:    72
1983:    72,5
1984:    72,5
1985:    72,5
1986:    72,5
1987:    72,5
1988:    73
1989:    73
1990:    73
1991:    73
1992:    73,5
1993:    73,5
1994:    73,5
1995:    73,5
1996:    73,5
1997:    74
1998:    74
1999:    74
2000:    74
2001:    74,5
2002:    74,5
2003:    74,5
2004:    74,5
2005:    74,5
2006:    75
2007:    75
2008:    75
2009:    75
2010:    75,5
2011:    75,5
2012:    75,5
2013:    75,5

Nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af levetidsfremskrivning besluttes af Folketinget. Det sker efter planen første gang i år og herefter hvert femte år.