Kære Mette Frederiksen. Her er vore skrappeste krav til dig. Kærlig hilsen fra Østergaard, Skipper og Olsen Dyhr

Mette Frederiksens vej til Statsministeriet er brolagt med en stribe krav fra partierne i rød blok. Nogle bliver betegnet som ufravigelige, mens andre bliver efterfulgt af et konstaterende »bum«. Et af kravene har Alternativet tilsluttet sig. Du får overblikket her.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, står foran en stribe krav, hvis hun vil være statsminister. Liselotte Sabroe

I talrige folkeeventyr må hovedpersonen overvinde tre prøvelser, førend han eller hun kan leve lykkeligt til sine dages ende.

Skal Mette Frederiksen gøre sig forhåbninger om den politiske lykke – i form af en stol ved skrivebordet i Statsministeriet – er der også tre udfordringer på vejen dertil.