K tager afstand fra fremherskende højreradikal musik

»Det er rædselsfuldt,« siger de Konservative om højreradikal musik, der vinder frem på adskillige streamingtjenester som Spotify og WiMP.

Endless Pride er et af de højreradikale bands. Bandmedlemmerne er erklærede nationalsocialister og har udgivet seks album, hvor et racerent Europa, kampen mod demokrati og hyldest til den svenske nazist Göran Assar Oredsson er centrale emner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Konservatives kulturordfører, Lars Barfoed (K), tager kraftigt afstand fra højreradikal musik, som i stigende grad vinder frem på flere streamingtjenester.

Sange om patriotisme, retten til at forsvare sit land mod fremmede og i nogle tilfælde direkte hyldester til nazismen og fascismen vokser i popularitet på streamingtjenester som Spotify, WiMP og Google Play, skriver Berlingske mandag, og det er »rædselsfuldt«, mener Lars Barfoed.»Det er rædselsfuldt, at vi ser flere og flere af de her højreradikale grupper, og vi kan kun tage dyb afstand fra de holdninger, der kommer til udtryk i sådan nogle sange,« siger Lars Barfoed.

Selvom vi har ytringsfrihed i Danmark, er den begrænset på flere områder af lovgivningen. Eksempelvis står der i straffelovens paragraf 266b, at det kan koste en bøde eller fængsel på op til to år, hvis man truer, nedværdiger eller forhåner en gruppe mennesker på baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Den kaldes populært racismeparagraffen.

Det er svært at stille noget op med de højreradikale sange fra politisk side, mener Lars Barfoed. Ytringsfriheden skal ikke begrænses - men racismeparagraffen skal overholdes, pointerer den konservative kulturordfører.

»Vi kan ikke gøre noget fra politisk side for at forhindre folk i at have meninger og ytre dem. Der er ytringsfrihed, så vi kan ikke rigtig gøre andet end at argumentere imod det og argumentere for det store problem i de ytringer, der kommer. Vi skal ikke begrænse ytringsfriheden - udover det der ligger i racismeparagraffen,« siger Lars Barfoed.

Men hvis sangene viser sig at være ulovlige i forhold til racismeparagraffen, er det en anden sag, understreger han.

»Hvis sangene er i strid med loven, så er det op til retssystemet at reagere mod det, hvis der er mulighed for det. Vi har en lovgivning, der siger, at vi ikke må komme med racistiske ytringer, og hvis nogen mener, at det, der bliver ytret i de pågældende sange, er i strid med racismeparagraffen, så må der køre en sag med det,« siger Lars Barfoed.