K: Stressdiagnose genvej til statsborgerskab

Posttraumatisk stress er ifølge Naser Khader (K) »den lige vej til et dansk statsborgerskab«. Antallet af PTSD-baserede ansøgninger er eksploderet, og borgerlige partier slår alarm. Lægeforening afviser kritikken.

Naser Khader undrer sig over, at så mange ansøgere til dansk statsborgerskab slipper gennem nåleøjet blandt andet med begrundelsen, at de lider af posttraumatisk stress. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter at have gennemgået flyttekasse på flyttekasse med hundredvis af dispensationsansøgninger om dansk statsborgerskab tegner der sig efterhånden et billede hos Naser Khader, de Konservatives medlem af Folketingets indfødsretsudvalg:

I langt størstedelen af de sager, hvor en ansøger ønsker dispensation for kravet om gode danskkundskaber, er posttraumatisk stress hovedbegrundelsen.

Bakket op af Dansk Folkeparti og Venstre slår de Konservative alarm over de mange PTSD-ramte, som sidste år førte til en kraftig stigning i antallet af dispensationer.

»Der er gået inflation i det. Folk har fundet ud af, at hvis man kan få PTSD som diagnose, er det den lige vej til dansk statsborgerskab,« siger Naser Khader.

Naser Khader har ifølge egne oplysninger gennemgået lidt flere end 500 sager og mangler et par flyttekasser mere. Han vurderer, at i omkring syv ud af ti dispensationssager angives PTSD-erklæringer dokumentation for, at ansøgeren aldrig vil kunne lære dansk.

Jan E. Jørgensen, medlem af indfødsretsudvalget for Venstre, oplever det samme.

»Jeg anerkender PTSD som en sygdom, men jeg må også sige, at der her er tale om et meget stort antal, der angiver PTSD som dispensationsårsag. Jeg siger ikke, at lægeattesterne er humbug, men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om PTSD i hvert eneste tilfælde udelukker, at en person vil kunne lære dansk,« siger Jan E. Jørgensen.

Forskning fra Syddansk Universitet har tidligere påvist, at det faktisk er umuligt for svært PTSD-ramte at bestå sprogkravene til statsborgerskab.

»Jeg kan bare ikke lade være med at spørge: Er det virkelig samtlige ansøgere, der aldrig vil kunne lære dansk? Jeg tvivler,« siger Naser Khader.

Stadig flere dispensationer

I perioden 2011 til 2013 blev der givet dispensationer, så 200 til 300 personer årligt kunne blive danske statsborgere uden at tage den ellers obligatoriske danskprøve. Det var en praksis, der hvilede på et cirkulære fra VK-regeringen, som udelukkede PTSD som gyldig grund til at undgå danskkravet.

I 2014 steg antallet til cirka 1.700 dispensationer, og i de første to måneder af 2015 blev der givet 600 dispensationer. Thorning-regeringen indførte nemlig i 2013 PTSD som dispensationsgrund, og det anses som baggrunden for den kraftige stigning.

Christian Langballe, indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, har ved gennemgangen af sagerne også noteret sig et stort antal PTSD-diagnoser.

»Rigtig mange af dispensationssagerne er bl.a. baseret på PTSD-diagnoser. Der er sket en vækst, og det er bekymrende,« siger han.

For at komme i betragtning til dispensation kræves det i reglerne fra 2013, at man lider af fysisk eller psykisk sygdom af »meget alvorlig karakter«, og at man derfor ikke vurderes at være i stand til, eller have rimelig udsigt til, at opnå de ellers obligatoriske danskkundskaber.

Johanne Schmidt-Nielsen, indfødsretsordfører for Enhedslisten, bekræfter, at der er »mange« sager, hvor PTSD er hovedbegrundelsen.

»Det skyldes, at mange mennesker med PTSD var afskåret fra at søge om dispensation under VK-regeringen. Det er dem, vi ser ansøge nu. En ansøgning om dispensation kan kun forelægges udvalget, hvis en læge har skrevet under på, at man ikke har rimelig udsigt til at kunne lære dansk. Dermed er meldingen fra Naser Khader en mistillidserklæring mod den samlede lægestand,« siger hun.

I øvrigt påpeger Johanne Schmidt-Nielsen, at regeringen og resten af højrefløjen anerkender PTSD, når der er tale om danske krigsveteraner.

»Men de tror ikke på diagnosen, når der er tale om flygtninge.«

Lægeforeningen sender bolden tilbage

Naser Khader efterlyser en instans, som kan hjælpe politikerne med at vurdere de mange hundrede lægeerklæringer. Men politikerens tvivl får Lægeforeningen op af stolen.

Tue Flindt Müller, medlem af hovedbestyrelsen i Lægeforeningen og formand for foreningens attestudvalg, understreger, at en PTSD-diagnose er alvorlig og ser ingen grund til at beklikke lægernes troværdighed.

»En PTSD-diagnose hæfter man ikke på folk uden grund. En læge må ikke underskrive en PTSD-attest, uden at der foreligger en individuel og grundig undersøgelse. Hvis et medlem af indfødsretsudvalget ikke stoler på en erklæring, står det jo frit for at bede om at få udarbejdet en ny erklæring hos en anden speciallæge. Men det vil være vildt at bygge en ny instans op, fordi mange dispensationssager udgør et politisk problem. Så må man jo afgøre politisk, om PTSD ikke længere skal være en tungtvejende grund. Men diagnosen kan man ikke lave om, blot fordi den ikke passer så godt ind i den politiske virkelighed,« siger han.