K stiller ultimative krav for at gå i regering

De Konservative gør det klart, at der skal skatte­lettelser og nulvækst på programmet, hvis partiet skal i regering efter valget, men V vil ikke udstede samme løfter.

De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, har tre krav, som skal opfyldes, før hans parti er regeringsvillig.?Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, trækker nu en række streger i sandet, som partiet ikke vil overskride for at få del i regerings­magten, hvis de borgerlige får flertal ved det kommende valg.

Han forventer at blive indkaldt til borgerlige regerings­forhandlinger, men før de Konservative kan sætte sig ind i minister­bilerne, skal en række ting gøres klart i regeringsgrundlaget:

En borgerlig regering må ikke have som målsætning, at den offentlige sektor skal vokse i fremtiden, det samlede skattetryk skal også være lavere, og så skal borgernes rets­stilling styrkes over for myndighederne.

»Det er naturligt for os at sidde i regering. Det viser vores historie, men vi går ikke ukritisk efter det, for vi ønsker, at en borgerlig regering fører borgerlig politik, og derfor stiller vi tre klare krav for at indgå i en borgerlig regering,« siger Søren Pape Poulsen, som bekræfter, at kravene er ultimative.

Så det her er et løfte til vælgerne om, at I kun går i regering, hvis I som minimum kan få disse tre ting opfyldt i et regeringsgrundlag?

»Ja. Hvis en regering har som mål, at den offentlige sektor skal være større, så går vi ikke ind i regeringen. Det kan vi ikke se os selv i. Skatter og afgifter skal sænkes, og borgernes retssikkerhed er afgørende,« svarer han.

De Konservatives leder gør det klart, at partiet også har andre ønsker for næste valgperiode, men at de ikke på samme måde er uomgængelige for en eventuel regerings­deltagelse.

På skatteområdet er det kun ufravigeligt for de Konservative, at det samlede skattetryk skal være lavere, men Søren Pape Poulsen nævner to områder, hvor partiet gerne så konkrete initiativer.

»Det Konservative Folkeparti ønsker at afskaffe topskatten i morgen, hvis vi kunne. Men det allervigtigste for os er lavere skatter og afgifter, og det skal regeringsgrundlaget afspejle. Vi synes også, man skal fastfryse grundskylden. Det drejer sig om mennesker af kød og blod, som er dybt berørte, fordi de ikke kan blive boende,« siger han.

Som det sidste krav ønsker de Konservative, at danskernes ejendomsret sikres bedre. Søren Pape Poulsen henviser til de omkring 200 beføjelser, som giver staten ret til at gå ind på privat grund uden dommerkendelse. De Konservative kræver, at en borgerlig regering i løbet af det første år gennemgår hver enkelt af de 200 love og regler og aktivt tilvælger hver enkelt beføjelse, hvis den fortsat skal have retsvirkning.

»Vi skal stoppe op og spørge os selv, om vi er gået for langt i vores iver efter at lave daglig drift i ministerierne. Det er ikke rimeligt, at Skat bare kan vælte ind på folks private ejendom,« forklarer Søren Pape Poulsen og kommer med et eksempel.

»Når man har bygget et system op, hvor to embedsmænd tager hele vejen fra København til Vesthimmerland for at se, om et højbed i en privat have er placeret, som det skal, så er udviklingen gået for langt. Det burde ikke være noget, det offentlige blander sig i.«

De Konservative begynder i dag en landsdækkende kampagne med afsæt i partiets ønsker for næste valgperiode. I de store dagblade og på outdoor-plakater i bybilledet vil partiet kræve »Stop« for en række tendenser i samfundet som stigende grundskyld og »regeltyranni«.

Venstre i dilemma

Umiddelbart burde det være en smal sag for Venstre at nikke ja til de tre Konservative krav til regeringsgrundlaget.

Oppositionens største parti har på alle tre områder fremlagt lignende politiske ønsker eller retninger, som Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, kalder det. Men partiet har ikke umiddelbart flertal til at opfylde kravene på grund af styrkeforholdene i blå blok.

Dansk Folkeparti afviser nulvækst i den offentlige sektor, og i den seneste måling for Gallup står DF til at blive på størrelse med Venstre efter næste valg med en opbakning fra lige over 20 procent af vælgerne.

Foreløbigt har Venstre da også kun fremsat ét ultimatum til regeringens program, og det er en genindførelse af et håndværker­fradrag.

Politisk ordfører Inger Støjberg (V) erklærer sig enig i den retning, som de Konservative ønsker om nulvækst og skattelettelser, men hun vil ikke love, at det bliver sådan i praksis, ligesom hun ikke vil svare på, om Venstre vil danne regering med partiets gamle allierede.

»Det er ganske enkelt for tidligt at forhandle regeringsgrundlag og lege bogstavleg. Lige nu handler det om at vinde valget og selvfølgelig gennemføre den politik, som vi ønsker. Men det skal ikke være nogen hemmelig­hed, at vi altid har haft det godt ved at danne regering med de Konservative,« siger Inger Støjberg.

Hvorfor kan vælgerne ikke bare en gang for alle få at vide, om der skal være nulvækst og skattelettelser i næste valgperiode?

»Jeg synes, Helle Thorning-Schmidts ageren op til sidste valg viser, at når man uddeler klokkeklare løfter, som man efterfølgende ikke kan holde, så giver det bagslag og berettiget mistillid til politikerne,« lyder det fra Inger Støjberg.

For Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, er det i særlig grad K-kravet om nulvækst, som springer i øjnene.

»Det er soleklart, at vi er meget uenige med de Konservatives om nulvækst. Uanset, hvordan folketingsvalget ender, har jeg meget svært ved at se, hvordan partier, som ønsker nulvækst, vil kunne præsentere noget, der bare ligner et flertal. Det er vel det, Inger Støjberg tager bestik af med den måde, hun reagerer på. Jeg tolker det her som, at Venstre er på vej væk fra nulvæksten. De kan godt se, at de ikke skal love nulvækst, når de ikke kan levere det bagefter,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Som tidligere ytrer han ikke noget specifikt ønske om at komme i regering på nuværende tidspunkt, men afviser det ikke endegyldigt. DF vil i det hele taget ikke pege på, hvordan en eventuelt borgerlig regering bør se ud.

»For mig er det ikke afgørende, hvordan regeringen sammensættes. Det afgørende er, om det er en regering, der er afhængig af Dansk Folkeparti,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Mandatfremgang afgørende

Der var engang, da Det Konservative Folkeparti var selvskreven i en borgerlig regering. Poul Schlüter (K) var den længst siddende borgerlige statsminister op igennem det 20. århundrede, og i tiåret efter 2001 dannede de Konservative det ene tandhjul i VK-regeringen. I dag regnes de Konservative ikke længere som en selvfølge i minister­bilerne, hvilket ikke mindst skyldes den lave tilslutning blandt vælgerne, hvor partiet fik 4,9 pct. af stemmerne ved det seneste valg og står til en lignende opbakning i dag ifølge Berlingskes vægtede barometer over meningsmålinger.

Søren Pape Poulsen forklarer da også, at partiet skal have mandatfremgang for at gå i regering, men sætter ikke tal på, hvor mange flere mandater det vil kræve.

Med få mandater i Folketinget kan det blive svært for et parti både at fylde sæderne i ministerkontorerne ud og samtidig bevare en tilstrækkelig stor folketingsgruppe til at passe det daglige politiske arbejde på Christiansborg. En central konservativ kilde har tidligere forklaret Berlingske, at partiet overvejer at lade eventuelle konservative ministre træde ud af Folketinget og derefter indkalde suppleanter til folketingsgruppen.

En lignende model har før været afprøvet af de Radikale med Poul Nyrup Rasmussen (S) som statsminister i 1990erne. Men metoden er også blevet kritiseret, fordi staten får øgede lønudgifter, og fordi vælgerne ikke bliver repræsenteret i Folketinget af de politikere, som har fået flest stemmer.

Direkte adspurgt, om de Konservative overvejer at nedlægge mandater og indkalde reserver efter valget, svarer Søren Pape Poulsen, at »vi har mange overvejelser, og dem gør vi endelig op, når vi ser, hvad regeringsgrundlaget er. Vi har ikke afklaret noget i den retning, som du spørger til, men vi har selvfølgelig diskuteret det.«

Derudover ønsker han ikke at tale om emnet på denne side af valgdagen.

»Jeg går ikke dybere ind i alt det der, for så kommer det til at handle om ren teknik. Skal der nogen udefra ind, og skal man nedlægge mandaterne? Det, synes jeg, er ren teknik. Vi er valgt i Folketinget for at gøre noget i det samfund, vi bor i, og alt det andet har slet ikke mit fokus i øjeblikket.«

Så det må vente til efter valget?

»Det må vente til efter valget, ja,« svarer Søren Pape Poulsen.

Kristian Thulesen Dahl mener, at det vil være et demokratisk problem, hvis de Konservative benytter sig af modellen med at indkalde reserver for eventuelle ministre.

»Jeg synes grundlæggende, det er forkert at gøre folketingsmedlemmer til ministre, og så få nogle andre ind. Man spekulerer i virkeligheden i, hvordan man kan få partiet til at syne større, end det i virkeligheden er. Hvis et parti vil indgå i regering og ikke mener, at de er stærke nok i forhold til folketingsgruppen, så må de vælge ministre uden for Folketinget,« siger han.