K-ordfører vil udfase efterløn

De Konservatives arbejdsmarkedsordfører vil afskaffe efterlønnen over ti år. Modellen skal med i forårets økonomiske plan. Dansk Folkeparti holder sig til Velfærdsaftalen.

Helle Sjelle vil fremskynde afviklingen af efterlønnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Konservative lægger an til et endeligt opgør med efterlønnen. Når regeringen til foråret skal lave sin økonomiske plan, der rækker frem mod 2020, skal det skrives ind, at efterlønnen skal afskaffes over ti år, lyder det fra den Konservative arbejdsmarkedsordfører og formand for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, Helle Sjelle.

»Hvis vi også skal have råd til velfærd i fremtiden, er vi nødt til at gennemføre reformer af blandt andet efterlønnen. Så når vi laver 2020-planen, bliver vi nødt til at skrive, at vi afskaffer efterlønnen. Det kan være en model, hvor vi øger efterlønsalderen fra 2012 med et halvt år om året, indtil den helt er afviklet i 2022,« siger Helle Sjelle.

Vinder den model til en afskaffelse af efterlønnen hævd, vil man skulle være 60,5 år for at kunne gå på efterløn i 2012, 61 år i 2013 osv. Og i 2022 vil efterlønnen dermed være afskaffet til gavn for samfundsøkonomien, forklarer Helle Sjelle, der henviser til, at Arbejdsmarkedskommissionen har beregnet, at det vil kunne give et arbejdsudbud på 100.000 ekstra og styrke de offentlige finanser med mindst 18 mia. om året.

Vil overholde aftale

I Dansk Folkeparti henviser næstformand Peter Skaarup til Velfærdsforliget fra 2006, som Socialdemokraterne ikke vil lave om.

»Der er lavet en bred politisk aftale, som gradvist forøger efterlønsalderen, og den ønsker vi at overholde,« siger Peter Skaarup.

Det er ikke lykkedes Berlingske Tidende at få en kommentar fra Venstre.

Med forslaget om en konkret model til at skrotte efterlønnen går Helle Sjelle skridtet videre end de Konservatives politiske ordfører Henriette Kjær, som for to uger siden udtalte, at regeringen skal tage et opgør med efterlønnen, når regeringen til foråret fremlægger sin plan for Danmarks økonomi frem mod 2020.

»Det er meget, meget svært at lave en 2020-plan uden at se på efterlønnen. Jeg kan ikke se, hvordan man ellers skal få den til at hænge sammen«, sagde Kjær til Politiken.

Tavs partiformand

Berlingske Tidende har igennem to uger forgæves søgt en kommentar fra den Konservative partiformand, Lene Espersen, om, hvorvidt hun er enig med sin politiske ordfører i synspunktet om, at 2020-planen skal indeholde et efterlønsopgør. Sidst Lene Espersen satte benzin til efterlønsdebatten var i januar, hvor hun med et konkret forslag om at hæve efterlønsalderen tidligere end planlagt, skabte en regeringskrise.

Det seneste halve år er der sket et holdningsskred i danskernes syn på efterlønsordningen. I sidste måned viste en Gallup-måling, at et flertal af danskerne på 59 procent, ønsker en omgående reform af efterlønnen for at sikre Danmarks økonomi. I marts ønskede kun 48 procent at pille ved efterlønnen.