K og V reagerer på overhørte advarsler om Rusland: »Det er jo et kæmpe problem i den situation, vi står i«

En ny bred politisk aftale om at opruste Forsvaret massivt er en forsinket reaktion, der kunne være undgået, hvis politikerne i tide havde lyttet til de advarsler om Ruslands tiltagne aggressive adfærd, Forsvarets Efterretningstjeneste har udarbejdet, lyder det fra eksperter. Det er Konservative og Venstre enige i.

»Det tager ti år at opbygge kapaciteterne igen. Når vi eksempelvis har nedlagt vores ubåde i 2004, er der pludselig lange udsigter til at få dem igen. Det er jo et kæmpe problem i den situation, vi står i,« siger De Konservatives finansordfører Rasmus Jarlov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man gjorde noget, men det var for lidt og for sent.

Det siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, efter Berlingske onsdag kunne beskrive, hvordan Forsvarets Efterretningstjenestes årlige rapporter siden 2010 har beskrevet Ruslands tiltagne aggressive.

Men politikerne på Christiansborg har ikke taget advarslerne seriøst, lyder kritikken fra eksperter, som peger på, at Forsvaret i dag er udhulet.

»Jeg er jo meget enig. Det er tydeligt og har været det længe, at vi har at gøre med et Rusland, der har ambitioner om at overtage så meget af Østeuropa som muligt, og det burde vi have taget mere alvorligt,« siger Rasmus Jarlov.

Hans parti er sammen med S-regeringen, SF, De Radikale og Venstre med i det »nationale kompromis«, hvor Danmark efter mange års fodslæberi vil forpligte sig til at nå op på at bruge de to procent af Danmarks BNP på Forsvaret, som NATO-medlemskabet forpligter til.

Rasmus Jarlov, Hvad er pointen med den her slags rapporter, hvis man alligevel først reagerer, når der er krig i Europa?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg synes jo også, det er meget forkert, at man ikke har prioriteret Forsvaret mere, hvilket vi som parti gerne har villet. Jeg er glad for, at vi i forsvarsforliget 2018 fik lavet et mindre løft, men det har tydeligvis ikke været nok, og det er en dagsorden, der har været svær at trænge igennem med, fordi den ikke har været så presserende,« siger Rasmus Jarlov og tilføjer:

»Sådan er det oftest med investeringer i Forsvaret. Det er en brandforsikring, som man ikke tænker, man får brug for, og derfor er der en tendens til, at man skærer ned på den.«

Er du ærgerlig over, at den seneste borgerlige regering ikke gjorde mere på forsvarsområdet?

»Ja, det er jeg også, men det var trods alt første gang i mange årtier, at vi overhovedet fik løftet Forsvaret, da vi hævede budgettet med næsten fem milliarder kroner. Så jeg synes, at vi gjorde noget, men det var for lidt og for sent.«

»Det tager ti år at opbygge kapaciteterne igen. Når vi eksempelvis har nedlagt vores ubåde i 2004, så er der pludselig lange udsigter til at få dem igen. Det er jo et kæmpe problem i den situation, vi står i.«

Bliver de her FE-rapporter læst af eller rapporteret til de centrale ministre?

»Ja, det gør de helt sikkert, men de har åbenbart ikke fæstnet sig ret meget ved dem. Jeg synes, det har været tydeligt – især siden 2014 – at Rusland har haft ønsket om et comeback som stormagt. Man skulle ikke have læst rapporterne for at regne det ud, men der er det blevet skåret ud i pap.«

V: Manglende vilje i Folketinget

Berlingske har bedt Venstre om et interview om FEs tiltagene advarsler vedrørende Rusland. Det er ikke muligt, oplyser Venstre.

Men forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt udtaler i et skriftligt citat, at der også under de Venstre-ledede regeringer i 2015-2019 blev afsat for få midler til Forsvaret:

»Efterretningstjenesterne har gennem flere år har advaret om en række forskellige trusler, herunder fra Rusland, hvilket vi selvfølgelig har lyttet til. Derfor investerede vi også markant mere i Forsvaret, da vi senest havde regeringsansvaret. Men det er klart, at der grundlæggende har været for lidt vilje i Folketinget til at opruste det danske forsvar. Derfor glæder jeg mig over, at Venstre nu har lavet en historisk stærk aftale for Danmarks forsvar. For vi skal vise, at vi er parate til at forsvare vores ret til frihed og fred.«

Socialdemokratiet henviser til Forsvarsministeriet. Ministeriet har over for Berlingske ikke svaret på, hvorfor man ikke har reageret mere tydeligt på advarslerne i FEs trusselsvurderinger, men har i stedet henvist til, at der i de senere år er afsat flere penge til militæret:

»Det sker blandt andet med baggrund i et ændret trusselsbillede. Eksempelvis anføres der i den nuværende forsvarsaftale, at det internationale trusselsbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode efter Murens fald, og at NATO står over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland,« oplyser Forsvarsministeriet.