K: Kun de egnede skal på universitetet

De Konservative mener også, at samfundet har et ansvar for, at unge fra uddannelsesfremmede hjem kommer på universitetet. Men kun hvis de har evnerne.

Foto: Henning Bagger. »Vi skal ikke til at optage nogen på universitetet, bare fordi de kommer fra en bestemt samfundsgruppe eller har et bestemt køn,« slår Konservative fast.
Læs mere
Fold sammen

De Konservative bakker om initiativet fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) om at forpligte uddannelserne kontraktligt til at finde og fastholde elever, der kommer fra ikke-boglige hjem uden for de større byer. Men kun hvis motivationen er den rigtige, siger ordfører for videregående uddannelser, Charlotte Dyremose (K).

»Vi skal ikke til at optage nogen på universitetet, bare fordi de kommer fra en bestemt samfundsgruppe eller har et bestemt køn. Man skal på universitetet, fordi man er egnet til det, og fordi man kan få gavn og glæde af det,« siger hun.

Men ideen er i udgangspunktet god, og der er en klar udfordring på området.

»Der er ingen tvivl om, at vi som samfund har et kæmpe ansvar for, at de, der kommer fra universitetsfremmede hjem, kommer på universitetet, når og hvis de har evnerne til det. Og der er nogen, der sagtens kunne klare sig godt på universitetet, som ikke kommer det, fordi de kommer fra en tradition, hvor man ikke går på universitetet,« siger Charlotte Dyremose.

Og hvis det er dem, regeringen har planer om er at finde dem, så har de fuld opbakning fra de Konservative. Men de videregående uddannelser skal ikke udvikle sig til at være sociale institutioner, understreger Charlotte Dyremose.

»Det her handler ikke om, at man skal gå på universitetet, bare fordi man kommer fra en bestemt baggrund,« siger hun.

Det er på linje med Venstres ordfører for videregående uddannelser og forskning, Esben Lunde Larsen (V). Han mener, at der skal gøres noget tidligere i uddannelsesforløbet.

»Et universitet er ikke til for at tage alle mulige særhensyn. Et universitet er til for at udbyde den ypperste undervisning og forskning. Og de der kan klare at gennemføre det, det er alletiders, og de der ikke kan, de skal have andre uddannelsestilbud,« siger han.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, forventes 79 procent at tage en videregående uddannelse. I kommunerne Odsherred, Læsø og Stevns vil det højst være halvdelen.

»Vi skal finde de mest talentfulde og motiverede unge, og de findes altså ikke kun i Gentofte. Det er ikke socialpolitik, der bedrives her, men et opgør med en politik, der siger, at bekæmpelsen af social arv ikke har noget med de videregående uddannelser at gøre,« siger Sofie Carsten Nielsen.