K klar til sanktioner: Stop brud på folkeskoleloven

Folkeskoler må ikke have mere end 28 elever i hver klasse, understreger de Konservative, som er klar med sanktioner mod skoler med »kæmpeklasser«. LA finder situationen dybt kritisabel.

Mai Mercado (K) og Merete Riisager (LA). Fold sammen
Læs mere

Når folkeskoleloven fastslår, at der maks må være 28 elever i danske folkeskoleklasser, så betyder det 28 og ikke 30 eller mere. Og kommunerne skal overholde loven, understreger de Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado (K).

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at tal fra Danmarks Statistik viser, at et stigende antal elever havner i såkaldte kæmpeklasser med mere end 30 elever, hvilket K-ordføreren finder »fuldstændigt uacceptabelt«

»Loven siger, at der ikke må være mere end 28 elever i klasserne, og det er altså det optimale. Jeg tror, enhver kan se, at det ikke giver en god læringssituation - hverken for eleven eller for læreren, hvis der er så mange elever i en klasse. Så kommunerne må stoppe med at bryde love, rette ind og sørge for at få nogle lavere klassedannelser,« siger Mai Mercado, som er klar til med sanktioner, hvis ikke kommunerne ændrer på situationen:

»Lige nu kan vi jo se, at kommunerne ikke retter sig efter den lov, der er. Det skal de, og derfor er jeg også klar til at bruge sanktionsmuligheder, hvis de ikke retter ind. For jeg vil ikke acceptere, at der er så store klassedannelser.«

Ifølge et svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg fra børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) fremgår det, at antallet af elever, der går i klasser med over 30, er steget fra 1.976 i skoleåret 2009/2010 til 3.379 i skoleåret 2014/2015.

Udviklingen bekymrer også Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager (LA). Hun ser det stigende antal store folkeskoleklasser som en konsekvens af folkeskolereformen.

»Helt ærligt så er det kvalmende, at vi har et næsten enigt Folketing, som har vedtaget folkeskolereformen. For det er ikke overraskende, at kvaliteten går ned med den lovtekst. Rammerne i folkeskolereformen tilsiger, at man har fokus på noget helt andet - for eksempel at komme ind og ud af klasselokalet. Samtidig tilbyder vi nogle rammer, hvor man kan putte flere elever ind, og man kan trække pædagoger og folk, der ikke er læreruddannede, ind og varetage undervisningen, og det giver bare en dårligere kvalitet,« siger Merete Riisager.

Ifølge Mai Mercado har kommunernes lovbrud rod i for stramme regler i folkeskolereformen. Hun understreger, at politikerne også har et ansvar, hvis situationen skal vendes.

»Jeg tror simpelthen, at politikerne har villet for meget med reformen. Derfor ligger der også et ansvar på Christiansborg, og det er at få luet ud i noget af reformen, få gjort tvungne lektiecafeer frivillige, få konverteret understøttende undervisning til fagtimer, så det ikke bliver så stramt. Lige nu forsøger kommunerne alle mulige tricks, fordi det er blevet for stramt planlagt på Christiansborg.«