K kalder transportministeren i samråd om kabeltyverier

Læs mere
Fold sammen

Natten til torsdag har kabeltyve endnu en gang været på spil, og de Konservative kalder nu transportminister Magnus Heunicke (S) i samråd om de mange tyverier, der i løbet af ugen har været til stor gene for togpassagererne.

De Konservatives transportordfører, Mike Legarth (K), vil blandt andet spørge transportministeren om, hvornår han er blevet opmærksom på, at kabeltyverier udgør et særligt problem for dansk infrastruktur.

Desuden vil ordføreren gerne vide, hvorfor ministeren ventede helt til december 2014 med at nedsætte den arbejdsgruppe, der nu er ved at kigge på de omfattende problemer.

Fra 2012 til 2014 er antallet af kabeltyverier steget fra 52 til 173. Også denne udvikling vil Mike Legarth bede ministeren om at redegøre for.

BNB