Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
PET-sagen trækker stadig dybe spor i dansk politik efter at have væltet først efterretningschef Jakob Scharf og siden justitsminister Morten Bødskov (S).
Statsministeriet oplyser til Berlingske Nyhedsbureau, at en række ledende embedsmænd i Justitsministeriet dels skal redegøre for deres rolle omkring de oplysninger, der er givet til Folketingets Retsudvalg, og dels redegøre for den rådgivning, som der blev givet til Bødskov efter retsudvalgets besøg på Christiania for snart to år siden.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har bedt sin nye justitsminister, Karen Hækkerup (S), om at indlede undersøgelsen, som kan ende med at få ansættelsesretslige konsekvenser for embedsmændene - det samme som en fyreseddel eller en degradering.
Det er Kammeradvokaten, der på baggrund af oplysningerne skal vurdere, om sagen skal have konsekvenser for de involverede personer i Justitsministeriets embedsapparat.
Statsministeriet oplyser ikke, hvornår redegørelserne skal ligge på Hækkerups nye skrivebord på Slotsholmen.
Bødskov måtte tirsdag måtte trække sig som justitsminister, da Enhedslisten udtrykte mistillid til ham, fordi han havde løjet over for retsudvalget om grunden til at aflyse turen på Christiania.