Justitsministeriet undlod i dagevis at alarmere regeringen om ulovlig ordre – alligevel frikender Nick Hækkerup sine embedsmænd

Justitsministeriet blev kort tid inden regeringens afgørende pressemøde 4. november advaret om, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle landets mink aflivet. Den besked blev dog aldrig givet videre til regeringens ministre. Alligevel mener justitsminister Nick Hækkerup ikke, at det bør få konsekvenser for hans embedsmænd.

En opsigtsvækkende e-mail havnede hos Justitsministeriet kort før regeringens afgørende pressemøde onsdag 4. november. Men budskabet i den blev aldrig videregivet til justitsminister Nick Hækkerup (S). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var kort tid til regeringens afgørende pressemøde onsdag den 4. november om, at alle landets mink skulle aflives, da en bemærkelsesværdig e-mail havnede hos Justitsministeriet.

E-mailen var sendt fra Miljø- og Fødevareministeriet, der holder til i nabobygningen på Slotsholmsgade, og indeholdt en opsigtsvækkende besked: