Justitsministeriet slår fast: Borgerforslag er ikke bindende

Selvom Folketinget vedtager et borgerforslag, så er regeringen ikke forpligtet til at følge det, viser svar.

Justitsministeriet under justitsminister Nick Hækkerup (S) slår i et Folketingssvar fast, at borgerforslag ikke er juridisk bindende for regeringen. (Arkivfoto) Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter at Borgerforslaget »Mette Frederiksen for Rigsretten Nu« opnåede en hvis støtte i Folketinget, slår Justitsministeriet i et svar til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fast, at borgerforslag, hvis de bliver vedtaget af Folketinget, ikke binder regeringen juridisk til at følge dem.

Et borgerforslag er nemlig at sidestille med et beslutningsforslag i Folketinget. Et beslutningsforslag er normalt korte tekster, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, en undersøgelse eller andet.

»Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at regeringen ikke er retligt forpligtet til at følge folketingsbeslutninger, der pålægger eller opfordrer regeringen til for eksempel at fremsætte et lovforslag, eller som uden særlig hjemmel i grundloven eller den almindelige lovgivning pålægger eller opfordrer regeringen til at træffe andre foranstaltninger,« skriver Justitsministeriet i sit svar.

Det kræves dog af den ansvarlige minister, at han eller hun oplyser Folketinget om, at man ikke vil følge det vedtagne beslutningsforslag.

Borgerforslaget om at sende statsminister Mette Frederiksen (S) for en rigsret »nu« blev støttet af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Det fik blandt andet Socialdemokratiet op i det røde felt, da et bredt flertal i Folketinget har indledt en undersøgelse, der skal afklare, om der er belæg for en sådan.

I svaret fra Justitsministeriet fremgår det, at der er flere eksempler på ministre, der ikke har fulgt vedtagne beslutningsforslag.

Blandt andre tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Eva Kjer Hansen (V) der ikke ville følge et beslutningsforslag om at forbyde det hormonforstyrrende stof bisphenol A i sutteflasker.

Og tidligere udenrigsminister Kristian Jensens (V) beslutning om ikke at gennemføre udbetaling af udviklingsbistand for 1,4 milliarder kroner.

Justitsministeriet slår dog fast, at indledningen af en rigsretssag formelt sker, ved at tiltaleskriftet bliver vedtaget som beslutningsforslag.

»En sådan folketingsbeslutning vil være retligt bindende i medfør af grundlovens paragraf 16.«

/ritzau/