Justitsministeriet kaldt til møde i Eritrea-sagen

Danskerne får muligvis svar på, om udlændingemyndighederne var for kreative over for asylansøgere og egne ansatte i Eritrea-sagen. Ombudsmanden har bedt om store mængder materiale i Eritrea-sagen.

Foto: Keld Navntoft. ARKIVFOTO: Justitsminister Mette Frederiksen (S).
Læs mere
Fold sammen

Folketingets Ombudsmand er i fuld gang med at indhente omfattende mængder materiale i sagen om udlændingemyndighedernes håndtering af asylansøgere fra Eritrea. Desuden har Ombudsmanden kaldt Justitsministeriet og asylmyndigheden Udlændingestyrelsen til møde i ombudsmandsinstitutionen om Eritrea-sagen. Det fremgår af dokumenter, som Berlingske har læst.

Ifølge Berlingskes oplysninger mødes repræsentanter fra Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og Folketingets Ombudsmand i morgen for bl.a. at diskutere systematisering af sagsakterne og sagens tidsperspektiv.

Ombudsmanden har bedt om akter i Eritrea-sagen om følgende temaer:

- Tilblivelsen af fact finding-rapporten om Eritrea.

- De ansættelsesretlige advarsler til to medarbejdere i Udlændingestyrelsen.

- Udlændingestyrelsens beslutning om at sætte sagsbehandling for asylansøgere fra Eritrea i bero.

- Indbyrdes kommunikation mellem Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet og kommunikation med andre myndigheder, også i udlandet.

- Udlændingestyrelsens overvejelser om fact finding-rapportens betydning for behandlingen af konkrete asylsager og instrukser til styrelsens medarbejdere om dette.

- Dokumenter om orientering af offentligheden og betjening af justitsministeren og Folketinget.

Dokumenterne skal bruges til at vurdere, om Folketingets Ombudsmand skal foretage en egentlig undersøgelse af Eritrea-forløbet. Ombudsmanden spurgte for to uger siden Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik, om udvalget formelt havde taget stilling i Eritrea-sagen. Det skyldes, at Ombudsmanden ikke kan undersøge forløb, hvis Folketinget har udtrykt en klar holdning til forløbet, da Ombudsmanden er ansat af Folketinget. Udvalget har oplyst Ombudsmanden om, at det ikke har taget stilling, og derfor kan Ombudsmanden nu indhente alle dokumenterne.

Eritrea-sagen bevæger sig på flere niveauer.

Asylstop måske ulovligt

Sagen handler grundlæggende om, hvorvidt de danske udlændingemyndigheder forløb sig i 2014 i forsøget på at bremse tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea.

Berlingske har siden efteråret 2014 gradvist afdækket en række problemer ved asylmyndigheden Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea, ligesom eksperter har vurderet, at et såkaldt asylstop i 2014 muligvis var ulovligt.

De to embedsmænd chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen fra Udlændingestyrelsen befinder sig i sagens epicenter.

De indhentede oplysningerne til Eritrea-rapporten i oktober 2014, men lagde efterfølgende afstand til det færdige produkt.

De to embedsmænd henviste bl.a. til, at rapportens sammenfatning var misvisende, hvad Udlændingestyrelsens ledelse har forsøgt at afvise. Jens Weise Olesen og Jan Olsen fik skriftlige advarsler og er i dag sygemeldt.

De to embedsmænd sendte i januar en klage og redegørelse over forløbet til Folketingets Ombudsmand.

Asylansøgere fik alligevel ophold

Sagen har allerede haft konsekvenser. Med afsæt i Eritrea-rapportens positive - og helt enestående - beskrivelse af forholdene i det nordøstafrikanske land lagde Udlændingestyrelsen op til at sende flere hundrede eritreere hjem.

Men efter afdækningen af problemerne ved Eritrea-rapporten har myndighederne ændret holdning og i stedet valgt at give ophold til stort set alle asylansøgere fra Eritrea.

Desuden har Justitsministeriet besluttet, at de skriftlige advarsler til Jens Weise Olesen og Jan Olsen bør trækkes tilbage. Dansk Magisterforeningen forhandler med Udlændingestyrelsen om de to embedsmænds fremtid.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) befinder sig i et krydsfelt i sagen. Den tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) lagde ikke skjul på, at der skulle sættes ind over for eritreiske asylansøgere, men har efterfølgende trukket nogle af sine udtalelser tilbage.

Frederiksen derimod har konsekvent talt om et »armslængdeprincip« til asylmyndigheden Udlændingestyrelsen og har gentagne gange afvist politisk indblanding.

Alligevel har hendes eget ministerium vurderet, at advarslerne til de to embedsmænd var grundløse, ligesom sagsakter om såkaldte koncernstyringsmøder i Justitsministeriet og et internt notat i ministeriet har indikeret, at der i hvert fald var en vis interesse for Eritrea-sagen i Justitsministeriet sommeren 2014.

Folketingets Ombudsmand er valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Offentligt ansatte kan selv klage til Folketingets Ombudsmand, og Ombudsmanden kan også tage sager op af egen drift.

Ombudsmanden modtager ca. 5.000 klager om året. Ombudsmandsinstitutionen ender med at undersøge ca. 800-900 sager om året, hvor ca. 100 sager indledes på Ombudsmandens eget initiativ.

Tidslinje over Eritrea-sagens vigtigste episoder (klik på pilene eller træk i billedet):