Justitsministeren afviser bekymring om, at mere overvågning skaber falsk tryghed: Vi har en gruppe, som vi vil have ram på

Regeringens udspil om mere overvågning skal først og fremmest hjælpe politiets efterforskningsarbejde og ikke ses som et middel, der skal forebygge kriminalitet, lyder det fra justitsministeren.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) og politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi præsenterede torsdag en række initiativer, der skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix

Regeringens forslag om at give politi og myndigheder lov til at overvåge mere i det offentlige rum skal først og fremmest hjælpe politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.

Det er budskabet fra justitsminister Nick Hækkerup (S), efter at regeringen er blevet mødt med anklager om at skabe falsk tryghed, fordi mange undersøgelser viser, at øget overvågning ikke har en præventiv effekt.

»Man bliver nødt til at sondre og se på, om man kigger på den forebyggende effekt eller den kriminalitetsbekæmpende effekt – og så på tryghedseffekten,« siger Nick Hækkerup og anerkender, at mere overvågning ikke i sig selv har en præventiv effekt.

»Det er fuldstændig rigtigt, at de meget omfattende undersøgelser, der er af de forebyggende effekter, peger i forskellige retninger,« siger han.

Til gengæld hjælper det politiets efterforskning, og det er i det lys, regeringens såkaldte tryghedspakke, der blev fremlagt torsdag, skal ses.

»Med den opklarende effekt er der ingen tvivl om, at øget overvågning virker. Og hvis man lægger til grund, at det virker, som det gør – nemlig giver bedre mulighed for at fange forbryderne – så vil det alt andet lige også bidrage til at skabe tryghed,« siger Nick Hækkerup.

»Tryghedskameraer«

Da justitsministeren og politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes i fællesskab fremlagde sikkerhedspakken, var det med budskabet om, at Danmark skal være et trygt og sikkert samfund, ligesom danskerne »ikke må finde sig i, at kriminelle grupper placerer bomber i det offentlige rum eller skyder løs på offentlige gader«.

Anne Tønnes kaldte også de nye overvågningskameraer for »tryghedskameraer«.

Nick Hækkerup (S), justitsminister

»Gudskelov kan vi se, at kriminaliteten falder – ikke mindst blandt unge, og vi har en utrolig lovlydig ungdomsårgang. Men det, som er problemet, er, at vi har en gruppe, der er virkelig kriminelle – ikke mindst bandekriminelle, som vi vil have ram på.«


Hvis det står til regeringen, skal politiet have 300 nye kameraer, der kan placeres uden forudgående dommerkendelse, som hidtil har været et krav.

Den – for at bruge statsministerens egne ord – »massive« øgede overvågning har fået kritik af Radikale Venstre for at være en »falsk tryghed« for danskerne frem for at komme problemerne til livs, ligesom Enhedslisten har stillet sig uforstående over for nødvendigheden af tiltaget, når kriminalitetsstatistikkerne i Danmark er faldende.

Men justitsministeren afviser, at regeringen med pakken forsøger at tegne et skræmmebillede af Danmark.

»Nej. Gudskelov kan vi se, at kriminaliteten falder – ikke mindst blandt unge, og vi har en utrolig lovlydig ungdomsårgang. Men det, som er problemet, er, at vi har en gruppe, der er virkelig kriminelle – ikke mindst bandekriminelle, som vi vil have ram på,« siger han.

Københavns Politi: Effekten til at overse

Ved dagens pressemøde slog Nick Hækkerup flere gange fast, at »det nok vil være at stramme den at sige, at vi kommer til at gøre op med kriminaliteten i Danmark« med regeringens nye tiltag, men at regeringen »har en forventning om, at det vil give politiet meget bedre værktøjer i forhold til at bekæmpe kriminalitet og kunne komme efter de forbrydere, der er«.

Københavns Politi har tidligere droppet overvågningskameraer på grund af for dårligt udbytte.

I 2010 blev det besluttet, at politiet kunne bruge mobile kameraer på Nørrebro, som kunne flyttes løbende. Men blot to år senere droppede politiet en ellers planlagt udvidelse af kameraovervågningen, fordi »effekten var til at overse«, når det handlede om den forebyggende effekt.

Politidirektøren beskrev det dengang over for nyhedsbureauet Ritzau som »ekstremt omkostningsfuldt«, ligesom det »ingen præventiv effekt havde«. Dengang sagde politidirektør Svend Foldager, at videoovervågningen blev brugt til at opklare »tilfældige ting«.