Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Socialudvalget i København besluttede i går, at forvaltningen skal se på, hvordan hash kan afkriminaliseres. Det kunne fx gøres ved at tillade salg på nogle af byens cafeer, siger Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming til P4 København.
Men det kræver en dispensation fra den konservative justitsminister, og sådan en skal København ikke regne med at få, siger Brian Mikkelsen.
- Det kan de lige så godt opgive og lade være med at belemre københavns borgere med, for den dispensation får de ikke, siger Brian Mikkelsen til P4 København.
Socialudvalgets forventning er, at bandekriminaliteten vil falde, og man vil få mere styr på misbrugerne, hvis man tillader hash nogle steder.
Men de argumenter giver Brian Mikkelsen ikke meget for.
- Det argument er noget vås, for årsagen til, at hash er forbudt er, at en del får et afhængighedsforhold til det, og der er følgekriminalitet, siger justitsministeren til P4 København.