Jurister ryster på hovedet: Slag i luften at forbyde Hizb ut-Tahrir

Et politisk flertal vil have Rigsadvokaten til på ny at undersøge mulighederne for at gøre islampolitiske Hizb ut-Tahrir ulovlig. Men det er »omsonst« og »et slag i luften«, lyder det fra ekspert.

Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det fører ingen vegne. Sådan lyder beskeden fra jurister med ekspertise på området, efter at det er kommet frem, at et politisk flertal vil forbyde den islampolitiske forening Hizb ut-Tahrir.

»Hvis man har sat sig lidt ind i området, vil man som politiker vide, at det er meget tvivlsomt, om Rigsadvokaten kan gøre noget,« siger lektor i jura Pernille Boye Koch fra Roskilde Universitet.

»Derfor virker det mest af alt til, at man vil signalere over for befolkningen, at man rigtig gerne vil have gjort noget, at man synes, Hizb ut-Tahrir er nogle værre nogen. Så det lugter lidt af et politisk slag i luften,« siger Pernille Boye Koch, som beskæftiger sig med forvaltningsret og forklarer, at der formentlig skal mere til, hvis politikerne skal have deres ønske opfyldt.

»Det vil nok kræve en ændring i Grundlovens paragraf 78. Det springende punkt er, om det kan dokumenteres, at Hizb ut-Tahrir har et ulovligt formål, og her er kravene i gældende dansk ret temmelig strikse,« siger Pernille Boye Koch.

Netop det spørgsmål har Rigsadvokaten to gange tidligere undersøgt. Første gang, i 2004, lød konklusionen, at det ikke lod sig at gøre. Anden gang, i 2008, blev det lagt til grund, at et af foreningens fremtrædende medlemmer var blevet idømt tre måneders fængsel for blandt andet at opfordre til drab på jøder. Men konklusionen var den samme.

Hårde ord mod jøder

I dag er Hizb ut-Tahrir i vælten igen, efter at det er kommet frem, at foreningen er involveret i en moské i København, som 22-årige Omar El-Hussein angiveligt besøgte dagen før, han åbnede ild ved Krudttønden på Østerbro og foran synagogen i Københavns indre by.

Under fredagsbønnen i moskeen dagen før skyderierne harcelerede imamen Hajj Saeed mod tværreligiøs dialog og udtalte sig stærkt kritisk om jøder.

Men selv hvis op til flere medlemmer af en organisation bliver dømt efter straffeloven, er det ikke nok til at retsforfølge en forening, siger Eva Smith, professor emeritus i straffeproces.

Eva Smith peger desuden på landets rockerbander og nazipartierne som yderligere eksempler på foreninger, man uden held fra politisk hold har forsøgt at få opløst.

»Vi har en tradition i Danmark for at mene, at det er bedre, at de ekstremistiske foreninger kommer frem i lyset, så vi kan holde øje med dem, og så de ikke går under jorden. I et demokratisk samfund kan vi ikke holde øje med, hvad alle mennesker går og laver. Det er prisen for at være et demokratisk samfund,« siger Eva Smith.

Et flertal i Folketinget mener alligevel, at Hizb ut-Tahrir skal opløses. Af samme grund har Rigsadvokaten siden den seneste undersøgelse i 2008 løbende vurderet, »om der måtte være grundlag for at overveje en forbudssag«, som det fremgår af redegørelsen.

Forening under skærpet opsyn

Rigsadvokaten vil ikke kommentere den politiske udmelding, men justitsminister Mette Frederiksen (S) henviser netop til, at Rigsadvokaten holder skarpt øje med foreningens aktiviteter og udtalelser:

»Der er en skærpet opmærksomhed omkring de mennesker, og det bør der også være, for de repræsenterer noget af det mest udemokratiske i vores samfund. Men man skal nok heller ikke her tro på mirakelkure, for deres holdninger forsvinder ikke ved, at de bliver opløst,« siger ministeren.

Som justitsminister giver Grundloven mulighed for, at du kan forbyde foreningen og få sat en retssag i gang for at få prøvet spørgsmålet. Er du klar til det?

»Vi har en tredeling af magten, som skiftende justitsministre har anerkendt, og det er nok en god idé, at det også gælder i fremtiden. Men jeg kan tilkendegive min politiske holdning, og det er, at foreningen ikke hører hjemme i Danmark.«

Dansk Folkepartis Peter Skaarup medgiver, at endnu en undersøgelse sandsynligvis ikke fører til noget.

»Det er selvfølgelig et godt signal fra ministeren, men det er måske mere et signal til den kommende valgkamp om, at vi gør et eller andet,« siger Peter Skaarup, der hellere ser ministeren tage initiativ til en retssag.

Det eneste parti, der ikke bakker op om et forbud mod Hizb ut-Tahrir, er Enhedslisten. Her ærgrer retsordfører Pernille Skipper sig over, at man igen tyer til forbudsdebatten.

»Du fjerner ikke holdninger ved at forbyde foreninger. Det er naivt. Tværtimod risikerer man at bekræfte Hizb ut-Tahrir i, at demokratiet er hyklerisk. I virkeligheden afsporer det debatten, for i stedet burde vi tage diskussionen med dem om, hvad der er galt med deres holdninger,« siger hun.