Jurister peger på, at tusindvis af syriske flygtninge er særligt beskyttet mod hjemsendelse: »Man skal ikke gøre sig nogen forhåbninger«

Siden 2010 har to ud af tre af syriske flygtninge fået asyl efter en særlig paragraf. Det betyder, at de er særligt beskyttet imod at miste deres opholdstilladelse. Netop denne gruppe kan gøre det meget vanskeligt at indfri det politiske ønske om at sende syrerne hjem igen.

Det ligner en umulig opgave, at danske politikere skal kunne sende en stor del af de syriske flygtninge hjem, lyder det fra lektor Peter Starup. Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Mere end 14.000 syriske flygtninge, der er kommet til Danmark siden 2010, har opnået en særlig beskyttelsesstatus, viser en ny opgørelse.

De er nemlig kommet til Danmark efter en særlig paragraf, som kan få stor betydning for politikernes ønske om at sende syriske flygtninge hjem.