Jurist: Nye krav for dansk statsborgerskab er uhørt stramme

Regeringen strammede fredag kravene til personer, som vil være danske statsborgere, med hjælp fra DF og S.

En ansøger må ikke have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Simon Bohr/arkiv/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Reglerne for at blive dansk statsborger er blevet »uhørt stramme«, efter at regeringen fredag skærpede reglerne med hjælp fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Det mener jurist Eva Ersbøll fra Institut fra Menneskerettigheder. Det skyldes særligt reglen om, at man nu ikke kan blive dansk statsborger, hvis man har fået en fængselsstraf på ét år eller mere.

»Selv ved de strenge regler, der er i dag, kan man efter fængselsstraffe på mindre end halvandet år rehabilitere sig, siger hun og peger på, at man efter en dom på tre måneders fængsel kan blive statsborger efter en kriminalitetsfri periode på 15 år.«

»Men nu vil en 18-årig med en mild straf for simpel vold mod en 17-årig tilsyneladende permanent kunne blive udelukket fra at blive dansk statsborger. Det er meget usædvanligt, at der skal så lidt til,« siger hun.

Hun peger på, at de nye regler er uhørt stramme - både i et dansk historisk og europæisk perspektiv.

»Hvis vi sammenligner os med andre lande, kan man se, at flere indvandrere efter en vis opholdsperiode bliver statsborgere der.«

»Konsekvensen af aftalen bliver, at endnu færre indvandrere vil få dansk statsborgerskab,« siger Ersbøll.

To gange om året stemmer Folketinget om, hvorvidt personer skal tildeles dansk statsborgerskab. Flere end 5000 får det årligt. DF ønskede et loft på 1000 som en del af den nye aftale, men det kom partiet ikke igennem med.

Generelt er kravene ikke blevet strammet så meget, som der var lagt op til, og Ersbøll ser derfor flere positive ting i aftalen - blandt andet at man skal deltage i en ceremoni i sin bopælskommune for at få statsborgerskab.

Det har man nemlig gode erfaringer med i andre lande, forklarer hun.

»Ceremonier kan styrke tilknytningen. Mange er for eksempel blevet rørt af at skulle synge nationalsangen.«

»Det vigtige er at trække på de erfaringer, man har fra andre lande, hvor ceremonier kan få folk til at føle sig inkluderede og som en del af samfundet,« siger Ersbøll.

/ritzau/