Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år, der bor i landets udsatte ghettoer, bliver svært at indføre.
Det mener jurist og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama.
»Uden at have et egentligt lovforslag har jeg umiddelbart svært ved at se, at man kan komme igennem med sådan et forslag.«
»Det fratager unge mennesker muligheden for eksempelvis at tage til skolefest eller gå til sport om aftenen, bare fordi de bor i et bestemt område,« siger han.
Ifølge Jacob Mchangama er en bestemt adresse ikke nok til at retfærdiggøre et udgangsforbud.
»Vores bevægelsesfrihed er beskyttet i Menneskerettighedskonventionerne. Der skal være vigtige grunde til, at man indfører et udgangsforbud.«
»Det kan være, hvis man er dømt for alvorlig kriminalitet eller vurderes til at udgøre en terrortrussel,« siger han.
Jacob Mchangama tolker Dansk Folkepartis forslag til i højere grad at være en politisk udmelding end et gennemarbejdet bud på, hvordan man løser problemerne.
»Det virker ikke som en proportionel løsning.«
»Der er allerede vedtaget vidtgående indgreb i bevægelsesfriheden for eksempelvis bandemedlemmer. Men det er folk, som er dømt for kriminalitet,« siger han.
I sin nytårstale havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fokus på ghettoerne, som han ønsker afviklet helt.
DF's forslag kommer i forbindelse med, at regeringen i starten af 2018 vil fremlægge et nyt udspil, der skal bekæmpe parallelsamfund.
Ud over udgangsforbuddet foreslår DF blandt andet også massiv polititilstedeværelse i ghettoområder, fratagelse af religiøse særhensyn i folkeskoler og daginstitutioner og yderligere asylstramninger.
/ritzau/
