Inger Støjberg har ifølge redegørelsen fra Instrukskommissionen givet »urigtige« og »vildledende« oplysninger til Folketinget.
Og ifølge to juraprofessorer i forvaltningsret giver blandt andet det Folketinget mulighed for at stille tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for en rigsret.
»Det står klart, at Støjberg har vildledt Folketinget, og det er en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Det er strafbart, og det kan kun afklares ved en rigsretssag,« siger Sten Bønsing, juraprofessor ved Aalborg Universitet.
Instrukskommissionen skriver, at Folketinget i flere tilfælde har fået »urigtig«, »vildledende« eller »misvisende« beskrivelse af et centralt hændelsesforløb i Støjberg-sagen om instruksen om adskillelsen af asylpar, som først Folketingets Ombudsmand og nu også Instrukskommissionen har fundet ulovlig.
Men særligt det forhold, at der i redegørelsen blandt andet står, at Støjberg var vidende og advaret om, at hendes instruks fra 2016 om at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, var ulovlig, peger i retning af en rigsretssag, mener juraprofessor ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, der henviser til ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 1 om det generelle ministeransvar og de pligter, der påhviler en minister.
»Man må læse Instrukskommissionen sådan, at Inger Støjberg kan blive gjort retligt ansvarlig for den ulovlige instruks, og alene det kan være grundlag for en rigsretssag. De lægger til grund, at der har været en ulovlig ordre, og at hun har været bevidst om, at den var ulovlig. Det er en alvorlig kritik af hendes embedsførelse,« siger Frederik Waage.
»Det er givetvis den mest alvorlige rapport siden Tamilsagsrapporten,« siger Frederik Waage.
Det fornødne grundlag
Det er Folketinget, der bestemmer, om der skal rejses en rigsretssag. Og Frederik Waage mener, at en standard, der svarer til den, der blev anlagt af Folketinget i Tamilsagen, ville føre til, at der også i Støjberg-sagen ville blive rejst en rigsretssag.
»Efter Tamilsags-standarden ville det her betyde rigsretssag,« siger Waage.
»Der står, at hun har løjet over for Folketinget. Urigtige oplysninger er jo, at hun lyver over for Folketinget, og det er selvfølgelig alvorligt. Folketinget kan med god grund rejse en rigsretssag. De har her uden tvivl det fornødne, retlige grundlag,« siger Frederik Waage.
Frederik Waage henviser til ministeransvarlighedsloven paragraf 5, stk. 2, hvor der står, at man skal tale sandt over for Folketinget, og hvis man overtræder den, så kan man straffes.
Ifølge Sten Bønsing kan der også være tale om, at Inger Støjberg har overtrådt ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 1 om det generelle ministeransvar og de pligter, der påhviler en minister, hvilket også kan pege i retning af en rigsretssag.
»Jeg tror, at vi er meget tæt på, at ministeren også har et problem i forhold til ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 1 og det generelle ministeransvar. I det her tilfælde hvor kraftigt en minister kan udtrykke et ønske om ulovlig administration efter at være blevet rådgivet om, at det er ulovligt,« siger Sten Bønsing.
Støjberg var advaret
Inger Støjberg var ifølge Instrukskommissionen advaret om, at det ville være ulovligt at adskille alle asylpar uden undtagelse, men alligevel havde hun til hensigt, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af parrene, da hun fjernede undtagelsen fra en pressemeddelelse. Det konkluderer Instrukskommissionen om Inger Støjbergs rolle i sagen om adskillelsen af asylpar.
Dermed tilsidesætter Instrukskommissionen i sin redegørelse Inger Støjbergs forklaringer i sagen om adskillelsen af unge asylpar.
Trods advarsler om, at man ikke kunne have en ordning, hvor alle asylpar, hvoraf den ene part var under 18 år, uden undtagelse partout skulle adskilles, fastholdt tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun ønskede en undtagelsesfri ordning.
Og den efterfølgende praksis var »klart ulovlig«. Det konkluderer Instrukskommissionen i sin længe ventede delberetning om sagen, hvor en række asylpar blev adskilt.
