Johanne Schmidt-Nielsen: »Jeg sad ikke ned fra 7.00 til 23.00«

At være midtpunkt i en valgkamp svarer til at være i konstant bevægelse. Men én ting kunne få Johanne Schmidt-Nielsen til at stå stille. Journalist Thomas Conradsen følger valgets hovedpersoner bag facaden, hele valget.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken 7.58.

En DR-reporter stiller et (helt præcist) 42 sekunder langt spørgsmål. Johanne Schmidt-Nielsen - Enhedslistens politiske ordfører - svarer kort og smiler stort til videokameraet. Endnu et interview slutter. Hun står lige inden for døren på Borup Højskole. Få hundrede meter fra arbejdspladsen Christiansborg.

8.04.

Inden hun om få minutter skal deltage i et »live-portræt« foran et fyldt auditorium, skal hun fotograferes i et lille studie, der er sat op til venstre for scenen.

»Kan du ikke lige stå med en mobiltelefon,« spørger fotografen, og sekunder senere har hun en skinnende iPhone 6 i hånden.
Hun er klædt i sort blazer, sorte stramme bukser og brune lædersko med hæle.

»Ja... Så står jeg lige her og reklamerer for en multinational virksomhed,« sig politikeren fra den yderste venstrefløj, hvilket fremkalder et lille grin hos fotografen.

Imens kommer DR’s kameramand tilbage og filmer hende fra siden, mens hun forsøger stå naturligt med sin smartphone. Hun mister fokus og kigger op mod den nyankomne. Fotografen beder hende kigge på telefonens skærm. Hun adlyder straks.

Blitz, blitz. Blitz.

Færdig.

8.08

En medhjælper på Borups Højskole giver hende mikrofon på. Bagefter går hun tilbage til fotografen.Sætter sig hos ham.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

»Var der nogle af billederne, du kunne bruge,« spørger hun.

Han tøver.

»Så lad os prøve igen. Men den her gang vil jeg stå med en avis i stedet for,« siger hun.

8.15

Inden hun skal »live-portrætteres« af Politikens epinionsredaktør Per Michael Jespersen, er det tid til fællessang.

Johanne Schmidt-Nielsen har selv valgt »Barndommens Land« og forklarer foran et spændt, smilende og storlyttende publikum hvorfor. Men knapt har pianisten spillet første tone i forspillet, før hun hastigt giver mikrofonen videre til højskolen forstander Bjørn Bredal.

»Jeg skal ikke synge i den her,« siger hun i skyndingen.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

8.17-8.53

Syv Benny Andersen-vers senere finder det såkaldte »live-portræt« sted.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Johanne svarer blandt andet på:

  • Hvordan hun voksede op i et bofællesskab i landsbyen Skalbjerg på Fyn med 20 familier. »Det er en næsten en kæmpe kliche,« siger hun.
  • Hvilke stærke kvinder, hun har set op til gennem sin opvækst. Sin mormor for eksempel.
  • Hvordan hun som 12-årig meldte sig ind i Danmarks Socialdemokritiske Ungdom, fordi hun blev inspireret af lokalpolitikeren Steen fra hendes bofællesskab. »Og så meldte jeg mig ud, dag jeg mødte en anden mand: Han hed Morten Bødskov,« siger hun og modtager morgenens største latterbrøl.
  • Hvor uenig hun er med finansminister Bjarne Corydon (A) rent politisk. »Tænk sig, hvis det hele bare handlede om mit og Bjarne Corydons forhold. Hvor ville det være dejligt. For så kunne vi gå til parterapi og så ville det hele blive godt, men jeg tror desværre ikke, det ville få ham til at ændre politisk holdning,« siger hun. Latter igen.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

8.55

Fem mennesker står praktisk talt kø for at møde Johanne Schmidt-Nielsen i minutterne efter, hun er færdig. Særlig en ung kvinde er entusiastisk:

»Må jeg få et billede med dig?«

»Selvfølgelig«

En veninde tager billedet med sin telefon.

»Jeg har virkelig altid gerne villet møde dig. God valgkamp,« siger hun og smiler stort.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

8.56

Bag Johanne Schmidt-Nielsen ankommer journalist Lea Korsgaard. Hun er medejer af medievirksomheden Zetland, der ­står bag dette daglige valgkamps-arrangement på Borup Højskole. Hun giver Johanne Schmidt-Nielsen et kram.

»Du trækker jo det største publikum. Der var smækfyldt,« siger Lea Korsgaard og fortæller, at hun og Per Michael Jespersen skiftes til at være vært for »live-portrætterne«.

»Men jeg har fået alle de mandlige borgerlige politikere. Det er altså op af bakke for mig,« siger Korsgaard og griner højt.

Johanne Schmidt-Nielsen spørger, hvordan det gik med Søren Pind (V) dagen forinden.

»Det gik skide godt. Skide godt,« svarer Zetland-chefen.

9.03

»Nu tager jeg altså en smøg. Det skal du altså ikke lige tage billeder af,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, da vi kommer udenfor. To unge fyre kommer hen til hende - Rasmus på 19, Simon på 20. De snakker frem og tilbage om hendes tv-optræden aftenen forinden og Enhedslisten politik. Også de er fans.

Rasmus siger på et tidspunkt:

»Du er den dygtigste politiker, jeg kender. Altså det kan ikke udelukkes, at der er nogle små nogen, jeg ikke kender, der er lige så dygtige. Men af dem, jeg ved hvem er, er du den bedste.«

»Tusind tak,« siger hun og smiler.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

9.10

Da drengene er gået, glider hun lidt længere ned i stolen, hun sidder i. Hun smiler og nyder helt tydeligt en kort pause.

»I går fik jeg ikke et eneste hvil. Jeg sad seriøst ikke ned mellem 7.00 og 23.00,« siger hun.

»Selvfølgelig er det hårdt, men det er også vigtigt at få en god start på valgkampen. At være rigtigt tydelig de første dage,« siger hun.

9.13

Hun går ud til sin nye cykel, der holder udenfor. Pastelgrønt stel med en sadel i brunt læder fra »Brooks«.

»Den er virkelig flot, synes jeg. Jeg har købt den i Blågårdsgade i et »cykelkooperativ«. Det er sådan nogle drenge, der kører butikken. De havde tidligere en arbejdsgiver, men de kunne ikke rigtig få overenskomsten op at køre. Så overtog de biksen. Det er meget sejt, synes jeg,« siger hun, og jeg spørger til prisen.

»Altså den var lidt dyr, men jeg synes ligesom jeg måtte støtte deres projekt,« siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

9.14

TV-holdet fra DR er her stadig. De har nu sat kameraet op ud til Frederiksholms Kanal - lige mellem højskolen og Christiansborg. Hun har lovet et sidste interview, inden hun skal tilbage til Christiansborg og forberede sig til en debat senere på dagen i Helsingør. Interviewet handler om DONG-salget.

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

9.31

Da journalisten er færdig med interviewet, og hun skal til at gå, tager han sig til hovedet, skærer en grimasse og siger:
»Åh. Der er jo også listen,« siger han.

Øjeblikke senere står hun atter foran kameraet og lader sig interviewe om tre yderligere, vidt forskellige emner.

9.35

»Det er sjovt med den der liste,« siger hun, da vi går mod Christiansborg. »At man skal kunne omstille sig så hurtigt.«

Det så ellers ud til, at du ikke var helt tilfreds, lige da han huskede listen.

»Det var okay. Jeg er bare lidt sulten, fordi jeg ikke har fået morgenmad endnu,« siger hun.

»Det vigtige er, at få budskaberne ud. Men nogle gange spørger de ind til historier, jeg ikke har haft mulighed for at følge. Der sker jo så meget under valget. Så må jeg bare sige, at jeg ikke kan svare på det.«

Johanne Schmidt-Nielsen til bag om partilederen med Conradsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Så stopper hun. Pludselig. Midt i et skridt.

»Jeg skal lige...« siger hun og kigger ned.

Få meter fra os ligger to hjemløse - en mand og kvinde, formentlig romaer. De sover på en varmerist. De er viklet ind i tæpper og hinanden. Et par sekunder passerer, inden hun atter bevæger sig fremad.