Johanne Schmidt kræver svar fra Pind: Hvorfor trækkes Eritrea-sagen i langdrag?

Enhedslisten afkræver nu justitsminister Søren Pind (V) svar på en stribe spørgsmål om opsigtsvækkende behandling af aktindsigter i Eritrea-sagen.

Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen undrer sig over Justitsministeriets behandling af aktindsigter i den såkaldte Eritrea-sag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

»Vil ministeren redegøre for, hvor ministeriet finder lovhjemlen til at behandle alle aktindsigtsanmodninger i den såkaldte Eritrea-sag under ét, samt om beslutningen om denne form for sagsbehandling er truffet på minister- eller embedsmandsniveau?«

Dette spørgsmål og en stribe andre spørgsmål fra Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, skal justitsminister Søren Pind (V) nu svare på, efter at Berlingske i dag kan fortælle, at Justitsministeriet har valgt at samle samtlige anmodninger om aktindsigt i den såkaldte Eritrea-sag i en stor bunke.

To eksperter i forvaltningsret og offentlighedsloven vurderer, at Justitsministeriet ikke har noget lovgrundlag for at behandle alle anmodningerne i Eritrea-sagen under ét. Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole mener endda, at fremgangsmåden er direkte misbrug af reglerne.

En opdateret oversigt over sagens dokumenter viser, at Berlingskes aktindsigt i Eritrea-sagen nu omfatter knap 100 sagskomplekser. Alene listen over alle akterne i sagen fylder knap 400 sider.

Aktindsigten har nu været under behandling i 230 arbejdsdage.

»Hvad intentionen bag den ekstremt lange sagsbehandlingstid er, kan vi kun gisne om. Uanset hvad så er konsekvensen, at man trækker belysningen af Eritrea-sagen i langdrag. Det er uhørt lang tid, og jeg mener, at det strider mod offentlighedslovens intention,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Folketingets Ombudsmand kritiserede i en klagesag om Eritrea-sagen i forsommeren i år Justitsministeriets fremgangsmåde med at samle alle anmodninger i en bunke.

»Det er da endnu mere påfaldende, at Justitsministeriet selv efter kritik fra Ombudsmanden fortsætter sin mystiske praksis,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Men kan du forstå, at det kan være enormt tidskrævende for ministeriet at behandle utallige anmodninger om aktindsigt, og at det derfor kan være nødvendigt at samle anmodningerne?

»Demokrati og åbenhed er tidskrævende, men ikke desto mindre afgørende for vores folkestyre,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Eritrea-sagen handler om, hvorvidt de danske udlændingemyndigheder agerede usagligt, da tilstrømningen af asylansøgere fra det nordøstafrikanske land Eritrea steg i 2014.

Oprindelig lagde de danske udlændingemyndigheder i november 2014 op til at retunere flygtninge fra Eritrea på baggrund af en ny rapport om det lille diktatur i Nordøstafrika. I en artikelserie belyste Berlingske en række usædvanlige forhold bag den såkaldte Eritrea-rapport, og det medførte, at Udlændingestyrelsen trak sin nye asylpraksis om at hjemsende eritreere tilbage.

»Jeg synes, at vi som folketingsmedlemmer er forpligtede til at få kastet lys over denne her meget alvorlige sag. Eritrea-rapporten kunne potentielt set have bragt menneskeliv i fare,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har også fattet interesse for Eritrea-sagen og har bedt myndighederne om sagens dokumenter. Jørgen Steen Sørensen oplyser til Berlingske, at han forventer at kunne afgive redegørelse i Eritrea-sagen i løbet af første halvdel af september.