Jørn Neergaard Larsen: Barriererne ligger hos os selv

Behovet for at skabe 14.000 arbejdspladser til flygtninge over to år, forskrækker ikke beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Behovet for at skabe 14.000 arbejdspladser til flygtninge over to år, forskrækker ikke beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. (Foto: Ida Marie Odgaard) Fold sammen
Læs mere

Fejler integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet, risikerer kommunernes velfærd at blive smadret, mener beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

Han føler sig dog overbevist om, at ambitionen om at sende hver anden flygtning ud på arbejdsmarkedet vil lykkes.

Hvor vigtigt er det, at parterne leverer nu?

»Det er helt afgørende. Vi måler ikke det her på skåltalerne, men på resultaterne.«

Så det er regeringens klare forventning, at hveranden flygtning kommer ud på arbejdsmarkedet?

»Ja. Det er nødvendigt, hvis vi og kommunerne skal kunne garantere vores kernevelfærd og de prioriteringer, der skal foretages i forhold til svage borgere, ældre, syge og skoler for blot at nævne nogle eksempler. Det her er mål, vi er forpligtede til at nå.«

Du mener, at velfærden risikerer at blive »smadret«, hvis ikke målet om, at halvdelen af flygtningene skal være i job om tre år, bliver en realitet. Nye beregninger viser, at der er behov for 14.000 IGU-pladser i 2016 og 2017, hvis målet skal nås. Er det overhovedet realistisk?

»Det er slet ikke talstørrelser, der forskrækker mig. I dag er 150.000 udenlandske statsborgere beskæftigede i Danmark. Og mens vi taler, ansætter vi stadigt flere, som ikke bor i Danmark. En ganske stor del af dem i ufaglærte og faglærte job. Tusindvis af disse job er ledige hvert kvartal. Kravet til os selv er at få besat disse job med mennesker, der bor her i Danmark. Herunder flygtninge og familiesammenførte.«

Vi har talt med Roskilde Kommune, som er suverænt bedst til at erklære flygtninge jobparate. Her oplever man det som svært at få erhvervslivet til at påtage sig ansvaret. Derfor anses en 50 pct. beskæftigelse som urealistisk. Hvad siger du til det?

»Meldingen afviger fra ganske mange andre kontakter, jeg har haft med kommunerne i denne proces. I de kommuner, hvor man er nået langt med omstillingen af jobcentrene til at blive mere erhvervsrettede, så kendskabet til erhvervslivets behov er blevet dybere, dér siger de til mig, at der er en høj grad af synergi i samspillet med erhvervslivet. Der er en høj grad af vilje i erhvervslivet til at foretage disse ansættelser både som ordinære ansættelser og som støttede ansættelser. Mit eget indtryk er, at barriererne ligger hos os selv. I en kulturdistance. Vi skal træne os selv, vi skal reducere bureaukratiet, og vi skal gøre det let for jobcentre og virksomheder at foretage de nødvendige match.«

Hvilken forpligtelse har virksomhederne til at ansætte de 14.000 personer?

»Heldigvis kan vi ikke formelt forpligte private virksomheder til at ansætte et bestemt antal medarbejdere. Men jeg er overbevist om, at virksomhederne er helt opmærksomme på, at med mindre vores konkurrencekraft skal svækkes markant, så skal vi alle bidrage til at løse denne opgave.«