Jørgen Poulsen: Jeg blev bortvist

Da stemmerne til folketingsvalget var talt op, blev Jørgen Poulsen bortvist fra Dansk Røde Kors, fortæller den tidligere generalsekretær.

Jørgen Poulsen oplevede at han blev bortvist fra sin tidligere arbejdsplads, fortæller han i et interview i JydskeVestkysten tirsdag.

Om forløbet beretter Jørgen Poulsen:

"Jeg bruger min grundlovssikrede ret til at stille op til Folketinget og meddeler, at vi skal ordne det så fint, vi overhovedet kan, når valgkampen er forbi. Men før valgkampen er forbi - tre dage før - får jeg at vide, at jeg absolut ikke skal komme tilbage selv. Og med det samme stemmerne er optalt, bliver jeg bortvist. Kan ikke engang få en samtale, kan ikke engang få en dialog, og så hører alting jo op."

Jørgen Poulsen understreger samtidig, at han "aldrig i livet" vil have den slags penge, da hans rådgivere gør ham opmærksom på, at han har to års opsigelse:

- Det er Røde Kors, som straks tilbyder 750.000 kroner, fordi enhver funktionær efter en årrække får tildelt et fratrædelsesbeløb. Det er en løndel og ikke noget som helst gyldent håndtryk.

- Men så går Røde Kors ud og fortæller, at det er negrenes penge, og hvad ved jeg. Og det er dér, den går af, fortæller Jørgen Poulsen til JydskeVestkysten, som lykkedes at få få den efterstræbte mand i tale på telefon:

- Der er jo sagt mere end nok om den sag. Der skal ikke siges mere om den sag, siger han til JydskeVestkystens tirsdagsudgave.

Det skal der ikke?

- Nej. Jeg siger mange tak for din bekymring, men det er da klart, at jeg har det meget skidt, og vi har det meget skidt, men der er sagt alt for meget, og det er så synd for Røde Kors, for det er helt, helt unødvendigt. Og selvfølgelig er det da totalt knusende for min kone, der går og arbejder som frivillig, hun er for resten også ude med dem i dag.

Men må jeg spørge dig, om du lægger en plan for, hvordan du vil komme tilbage og komme i gang med det politiske?

- Næh, det... livet går jo videre.

Du regner med, at det bare går over af sig selv?

- Jo, men jeg vil ikke kommentere på det. Nu må tingene have deres gang. Altså, verden har da også set større ulykker end denne. Lad os nu bevare proportionerne, men tingene er jo ude af min kontrol for øjeblikket. Jeg har kørt hele min valgkamp på, at jeg ikke vil ligge under for, hvad der måtte være behageligt og politisk klogt. Jeg kan ikke gøre andet, end jeg har gjort.

Du plejer jo ellers at melde klart ud. Er det ikke bedre at gå ud og sige, hvordan du ser på sagen?

- Ja, men jeg ønsker ikke at skade Røde Kors. Jeg er bare så knust over, at de laver det så slemt for sig. Det er jo dét der sker, hvis man havde vendt det om, så kunne de have fået så meget goodwill alene på min afsked.Men sådan skulle det ikke være.

Men lige nu er det jo dig, der bliver fremstillet som stædig, fordi du ikke bare giver de penge tilbage til nødhjælpsarbejde. Det var vel verdens nemmeste ting at gøre det og så ...

- Jo, men hvad jeg nu har måttet give væk gennem tidens løb, det er da ikke noget, jeg sætter i avisen. Det kommer da ikke nogen ved. Jeg mener da principielt, at både du og jeg og alle andre skulle give al deres løn til Røde Kors. Helt principielt, men det er jo rimeligt urealistisk.