Jøder bad forgæves om bedre sikkerhed i årevis

Siden 2005 har det jødiske mindretal i Danmark gået til skiftende ministre for at bede om flere penge til sikkerhed uden resultat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I ti år har jøderne i Danmark oplevet en stigende trussel mod deres sikkerhed.

Derfor har de siden 2005 adskillige gange bedt skiftende justitsministre om flere penge til at øge sikkerhedsniveauet - oftest forgæves.

Det skriver Politiken søndag på baggrund af en gennemgang af de årlige bevillinger til Det Jødiske Samfund i Danmark, det tidligere Mosaisk Trossamfund, siden 2000.

Finn Schwarz er tidligere formand for Mosaisk Trossamfund, og han oplevede flere afvisninger fra konservative justitsministre i 00erne.

»Vi har lige siden 2005 bedt om øget sikkerhed. Og vi har hele tiden kunnet dokumentere, at omkostningerne har været langt større, end vi har fået dækket. Pointen er: Kan det virkelig være rigtigt, at danske medborgere har en forpligtelse til at skabe sikkerhed for sig selv? Holdningen hos danske politikere har været, at det var afdækket godt nok«, siger han til Politiken.

Den nuværende formand for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, har også flere gange bedt om bedre beskyttelse uden held. Det er først lykkedes efter den seneste tids attentater i både Paris og København, der har haft jødiske mål.

Efter terrorangrebet i Paris i januar, der blandt andet ramte et jødisk supermarked, mødtes han med justitsminister Mette Frederiksen (S) for at diskutere sikkerhedsniveauet.

Og efter attentatet i København for tre uger siden, hvor den jødiske vagt Dan Uzan blev dræbt foran synagogen i Krystalgade, har politikerne haft fokus på at øge jødernes sikkerhed.

Dan Rosenberg Asmussen understreger over for Politiken, at støtten til jøderne på finansloven »slet ikke står på mål« med udgifterne til sikkerheden.

De danske jøder fik i 2000 afsat 1,9 millioner kroner til sikkerhed på finansloven, og frem til 2011 - under VK-regeringen - forblev beløbet fastfrosset trods jødernes forespørgsler.

I 2013 blev tilskuddet så hævet til 2,1 millioner kroner, og siden er det forblevet uændret - kun i 2009 og 2013 fik jøderne særbevillinger til etablering af sikkerhedsanlæg ved eksempelvis den jødiske skole i København, Carolineskolen.

Efter terrorangrebet i København slog justitsminister Mette Frederiksen fast, at der ikke er nogen »udløbsdato« på beskyttelsen af danske jøder.

Det forhøjede terrorberedskab skal med andre ord fortsætte, og derfor har regeringen afsat yderligere 50 millioner kroner til politiet i 2015.

De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), siger til Politiken, at hun er »enormt ked af« at høre om jødernes forgæves forsøg på flere penge til sikkerhed.