Jobchef overvældet af succes: »Vi er endt i en helt forrygende situation«

I Aabenraa traf man en beslutning om at investere i en ekstra indsats for sine ledige. Allerede efter et år er såvel det økonomiske som det menneskelige regnskab overraskende gået i plus.

Abena er en del af Aabenraas jobsucces. Khaled Khello er en af to indvandrere tilknyttet virksomheden, der laver produkter til alt fra inkontinens til rengøring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen

Intet er så skidt, at det ikke kan ende godt.

I hvert fald hvis man spørger vicekommunaldirektør i Aabenraa, Tom Ahmt, der står i spidsen for kommunens beskæftigelsesindsats.

Tilbage i 2015 stod han og stirrede på konturerne af en ond spiral: Kommunen oplevede et stigende antal langtidsledige og ændrede refusionsregler ville koste i omegnen af ti millioner kroner om året, fordi det blev dyrere for kommunerne at have personer gående på passiv forsørgelse i længere tid.

Samtidig udfordrede et økonomisk opsving de lokale virksomheder, der måtte begynde at importere den nødvendige arbejdskraft fra Tyskland eller Østeuropa. Hvis de da ikke var helt på vej til at forlade Aabenraa.

»Vi stod i en situation, der udfordrede os økonomisk, men som også stillede spørgsmålstegn ved, om vi løste vores opgave godt nok med de mennesker, det drejer sig om. Så vi traf en afgørende beslutning,« fortæller Tom Ahmt.

Kommunalbestyrelsen gav sin politiske velsignelse til at investere i alt 68 mio. kr. over fire år frem til og med 2019. Til gengæld skulle antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i samme periode halveres fra 1.008 til 500.

Og vel at mærke de aktivitetsparate og ikke de jobparate, som ellers er tættest på arbejdsmarkedet, fordi de i udgangspunktet ikke har andre problemer end ledighed.

»Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne lave en markant forandring og ikke bare tale om de sædvanlige to-tre procents justeringer. Vi havde indtil da oplevet en relativ stor tilgang, og vi havde det lidt ligesom at skulle tømme et badekar, mens vandet stadig løber,« siger Tom Ahmt.

Som et delmål ville man samtidig gøre halvdelen af indvandrerne på en integrationsårgang selvforsørgende. Indtil da var blot 10-15 procent blevet selvforsørgende efter integrationsprogrammet på tre år.

Handler om muligheder frem for mangler

De første to år budgetterede man med et økonomisk underskud, mens det i 2019 efter planen samlet set skulle give kommunekassen 22 mia. kr. Alene i 2016 investerede kommunen 21 mio. kr. og regnede med et underskud på 17. mio. kr.

Men én ting er økonomien, påpeger Tom Ahmt, det vigtigste er tilgangen til de ledige.

»Ser man efter mangler hos de her mennesker, eller ser man efter mulighederne. Tidligere havde vi måske en tendens til at se, hvad folk manglede og skulle bruge af hjælp. Nu er vi mere opmærksomme på, at folk kan mere, end vi tror,« siger han.

Omtrent halvdelen af investeringen på de 17 mio. kr. blev brugt på 13 ekstra medarbejdere på det lokale jobcenter. På den måde blev det gennemsnitlige antal sager per sagsbehandler bragt ned fra 60-80 sager til omkring 45 sager, så der kunne komme mere fokus på den enkeltes behov.

Den anden del blev køb af indsatser udefra. Blandt andet et projekt med unge, der indgår i et 12-ugers forløb med tidligere militærfolk. Et andet eksempel er 20 unge, der er blevet tilknyttet en lokal transportvirksomhed, samtidig med at de træner til at cykle fra Vrå til Alpe D´Huez i Frankrig.

Resultaterne har taget Tom Ahmt og Aabenraa med storm.

»Vi havde troet, at vi skulle flytte 125 mennesker 2016 for at holde planen, men vi flyttede 399,« siger han.

Godt halvdelen er blevet selvforsørgende, en fjerdedel er endt på en anden ydelse som fleksjob, mens resten er blevet klar til at tage et job.

Ydermere har kommunen allerede i 2016 opnået en besparelse 6,4 mio. kr. og ikke en udgift på 17 mio. kr.

»Vi er endt i en helt forrygende situation.«