Joachim B. Olsen er ikke i tvivl: Han må være »årets politiker«

Ifølge politisk kommentator Joachim B. Olsen har en ung socialdemokrat gjort det særlig godt i år. Værre står det til med en minister fra statsministerpartiet, der har »set utrolig afklædt ud«. Berlingske har bedt en række politisk kyndige personer om at sætte ord på året i dansk politik. I dag svarer politisk kommentator og debatredaktør på B.T. Joachim B. Olsen.

Joachim B. Olsen fælder nu dom over året, der er gået, i dansk politik. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad har været årets vigtigste historie?

»Jeg er nok lidt biased. Men B.T.s historie om arbejdsforholdene i Moderaterne synes jeg har været den vigtigste. Den afslørede, at der ikke var sammenhæng mellem det image, Moderaterne ønskede at projicere, og virkeligheden.«