Jens Rohde: »Frygten har fået tag i Venstre«

Engang var Venstre kendetegnet ved frygtløshed, mener Jens Rohde, men i dag har frygten fået fat. »Jeg bliver ikke længere og kæmper,« siger den afgående V-profil.

Foto: Morten Dueholm

Transformationen har været undervejs gennem nogen tid for Jens Rohde. På en og samme tid mærkbar og uden omrids.

Men nu tilføjer den hidtidige Venstre-profil »Radikale« på sit visitkort og tager et politisk tre-spring væk fra ikke alene sit parti gennem årtier, men helt ud af blå blok.

På dagen for annonceringen i offentligheden af det opsigtsvækkende partiskifte til Radikale Venstre hersker der blandede følelser, forklarer han.

»Det er først og fremmest en lettelse, men det ændrer ikke ved, at der også er melankoli forbundet med beslutningen. Jeg har haft blanke øjne mange gange i forbindelse med den her beslutning. Jeg har defineret mig selv som Venstre-mand, siden jeg var 15 år, så det er svært at krænge den identitet af sig. Men der er bare noget, der tæller mere end partitilhørsforhold, og det er nogle basale værdier, som man skal kunne stå inde for,« siger Jens Rohde til Berlingske.

Jens Rohde har gennem en årrække været en af Venstres politiske profiler og bestred posten som politisk ordfører i begyndelsen af 00erne. Senest blev han genvalgt til Europa-Parlamentet ved valget i 2014.

Udmeldelsen sker også efter flere års kritik af partitoppen, ligesom Rohde blev vraget som partiets spidskandidat ved det seneste valg til Europa-Parlamentet bl.a. efter en EU-begejstret aviskronik.

Han føler ikke længere at kunne stå på mål for holdningerne og politikken i Venstre. Frygten er blevet an alt for toneangivende følgesvend i partiets tilrettelæggelse af sin politik, mener Jens Rohde.

»Det, der definerede Venstre for mig tidligere, var, at det var frygtløst, og at der var en tro på samfundet og det enkelte menneske og en vilje til at gå imod strømmen, selv når det var svært. Frygten har fået tag i Venstre. Frygten for at miste stemmer til DF har tag i partiet. Min oplevelse er, at frygten bruges både som våben og skjold. Som våben til at forsøge at gafle stemmer, når stramninger bliver et mål i sig selv. Frygten bliver også en slags skjold partierne imellem, fordi partierne har så travlt med at måle sig op i mod Dansk Folkeparti. Dermed bliver frygten styrende for den politiske kultur i Danmark. Når den bliver det, så underminerer det tilliden i samfundet, og så er vi i gang med at erodere vores vigtigste råstof i Danmark,« siger han.

Jens Rohde vil ikke at pege på en enkelt begivenhed eller et konkret politisk tiltag som årsagen til sin udmeldelse, men en skeptisk EU-kurs og stramninger i udlændingepolitikken spiller afgørende roller, forklarer han.

Hans reaktion på regeringens nylige præsentation af 34 stramninger på asyl- og udlændingeområdet, ønsker han ikke at komme ind på.

»Det vil jeg helst ikke beskrive med ord,« siger han.

Set udefra mener Jens Rohde, at der er sket et normskred blandt de danske politikere.

»Alene det at påberåbe sig nødret i forhold til flygtningestrømmen, mener jeg er ude af proportioner. Selvfølgelig er det en udfordring med den aktuelle situation, men at påberåbe sig nødret og så fremlægge en række lovforslag, der rammer en hel masse mennesker, og lave en hastelovbehandling er uhørt. Der er mig bekendt ikke udskrevet undtagelsestilstand. Her synes jeg, at Radikale Venstre står for mange af de værdier, som i sin tid gjorde mig stolt som Venstre-mand.«

Normskredet gælder dog ikke kun for de danske politikere, mener Jens Rohde, men også for danskerne.

»For mig er det et udtryk for et normskred, når man fremlægger de aktuelle stramninger, og folk stiltiende accepterer det i stedet for at rejse sig op og sige, at det kan vi simpelthen ikke være bekendte. Der er selvfølgelig ting, der kan være helt rationelle og i orden, men der ligger også mange ting, der simpelthen ikke løser nogen problemer men alene handler om at skræmme andre mennesker væk,« siger han.

Samtidig er det globale udsyn gået tabt i debatten om Danmarks rolle i EU og ikke mindst i håndteringen af flygtningestrømmen, mener Jens Rohde, der forudser, at danskere risikerer at blive opfattet som indelukkede og som et folk, der har nok i sig selv.

»Jeg synes, det er udtryk for en komplet mangel på forståelse for en global verden. Det er muligt, at regeringen synes, at udlandet fortolker os forkert. Men det er klart, at som tingene opfattes ude i verden, så vil danskere, når de krydser landegrænsen, blive mødt af den opfattelse. Det er også derfor, jeg har tilladt mig engang på Facebook at spørge, om Inger Støjberg egentlig har et pas og været uden for Danmark, for nogle gange synes jeg....så får jeg et billede af amerikanske republikanere, der aldrig nogensinde har været uden for staten Texas. Sådan mener jeg ikke, det bør være,« siger han.