»Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om DF og de Konservative har glemt at læse det med småt.«

Jurist Jacob Mchangama kritiserer, at DF og K støtter planen mod radikalisering, der vil skærpe brugen af den racismeparagraf, som de vil afskaffe.

Har de Konservative og Dansk Folkeparti læst det med småt i regeringens antiradikaliseringsplan, spørger jurist Jacob Mchangama. Her ses K-formand Søren Pape Poulsen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Dansk Folkeparti og de Konservative, som støtter regeringens nye plan mod radikalisering, er godt i gang med at skyde sig selv i foden. Den ytringsfrihed, som de vil begrænse for ekstremister, risikerer de nemlig også at begrænse for sig selv.
Budskabet lyder fra Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, og hans forklaring er, at politiet ifølge et notat fra Justitsministeriet om indsatsen mod radikalisering og ekstremisme »konsekvent og af egen drift« skal reagere på billigelse af terror, på billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring og på overtrædelse af den forkætrede racismeparagraf.
Straffelovens § 266 b skal ifølge Dansk Folkeparti afskaffes, fordi der skal være en fri tone i debatten om indvandring og islam. Og fordi paragraffen efter partiets opfattelse misbruges som et politisk instrument, der har kostet domme over DFere som Jesper Langballe, Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth.

Også de Konservative drømmer ifølge partiets visionspapir for Danmark i 2034 om, at racisme- og blasfemiparagrafferne til den tid er afskaffet.
Ligeledes har også Venstre problematiseret paragraffen i et fælles borgerligt beslutningsforslag fra 2014 - da partiet var i opposition. Heri anførtes det »at racismeparagraffen er blevet brugt ganske uhensigtsmæssigt mange gange«.

Ekspert: Går i anden retning

Men regeringens plan mod radikalisering trækker i den anden retning, vurderer Justitia-direktøren, der er blandt landets førende eksperter, når de gælder de juridiske frihedsrettigheder.
»Hvis indholdet at den notits står til troende, skal den skærpede kurs over for ekstreme ytringer åbenbart ikke kun ramme islamister, men man er i gang med at ændre de juridiske rammer for den politiske kultur,« siger Jacob Mchangama:

»Sådan set ligger det også i tråd med tidligere udtalelser fra Søren Pind om, at tonen er blevet for grov – også blandt højreorienterede. Man kan forestille sig, at det er folk, som siger noget grimt om muslimer, som vil blive påvirket. Og det er mærkeligt, at særligt DF vil gå med til det.«

Når nu det handler om ekstremistiske udtalelser, kan man så forestille sig, at politiet i praksis vil skelne mellem udtalelser fra en radikal islamist og en politiker fra for eksempel Dansk Folkeparti?

»Det kunne man godt. Hvis ikke der eksplicit stod 266 b i notitsen fra Justitsministeriet. Størstedelen af sagerne om paragraffen gennem de sidste ti år har vedrørt ekstreme udtalelser om muslimer. Og Dansk Folkeparti er det parti, hvor fleste medlemmer er blevet politianmeldt, sigtet, tiltalt og i nogle tilfælde dømt,« siger Jacob Mchangama:

»Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om DF og de Konservative har glemt at læse det med småt. For det virker ikke specielt gennemtænkt.«

DF kræver svar

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, understreger, at Justitsministeriet har forsikret ham, at intentionen med antiradikaliseringsplanen ikke er at skærpe brugen af Straffelovens § 266 b.
»Jeg spurgte så sent som i går (tirsdag, red.) igen, hvad planen kan få af betydninger, fordi alle må forstå, det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at det ikke betyder en skærpelse af racismeparagraffen. Men nu vil jeg da bede om en uddybning fra ministeriet, og så må vi forholde os til den,« siger Peter Kofod Poulsen.

Også K-formand Søren Pape Poulsen forventer, at myndighederne vil kunne skelne mellem radikaliserede ytringer og hårde udtalelser fra politikere og enkeltpersoner.
»Jeg tror ikke, at hverken almindelige danskere eller politikere vil få indskrænket deres ytringsfrihed, hvis Rigsadvokaten indskærper overfor Politikredsene, at de skal huske at gøre brug af racismeparagraffen i kampen mod radikaliserende udtalelser,« siger de Konservatives formand og retsordfører, Søren Pape Poulsen.
Han understreger samtidig, at den såkaldte racismeparagraf i sin nuværende form ikke virker efter hensigten og bør ophæves.
»Der er et politisk flertal, der er enige med os i, at racismeparagraffen skal kigges efter i sømmene, så dermed er det ikke racismeparagraffen i dens nuværende form, politikredsene fremover vil kunne gøre brug af i kampen mod radikaliserende udtalelser,« siger Søren Pape Poulsen.

Pind: Fokus på radikaliserede miljøer

Hos Justitsministeriet peger man på, at det er det såkaldt »hårde hjørne« i racismeparagraffen, som er tiltænkt en rolle i kampen mod radikalisering. Paragraffen retter sig således ifølge ministeriet ikke alene mod hånende og nedladende ytringer, men også mod bestemte former for trusler. Eksempelvis involverede terrorsagen mod dansk-marokkaneren Said Mansour tiltale for overtrædelse af racismeparagraffen.

Justitsminister Søren Pind (V) understreger, at politiets skærpede fokus gælder overtrædelser i radikaliserede miljøer.
»Indskærpelsen betyder ikke, at man ændrer på, hvad der er strafbart. Det man må sige i dag, må man også sige i fremtiden. Men politiet skal være opmærksomme på at sætte ind over for kriminalitet i radikaliserede miljøer,« siger ministeren i en skriftlig udtalelse.