Beskeden tikkede ind på mobilen, da hun sad i toget og slappede af på vej til et møde i Kolding:
»Jeg kommer en dag, for jeg ved, hvor du bor. Du skal halshugges«.
Den forårsdag for knap et år siden var ikke første gang, Karen Klint oplevede at blive truet, selv om socialdemokraten blandt danskerne næppe ses som hverken det mest profilerede eller højtråbende medlem af Folketinget.
Episoden blev politianmeldt, men afsenderen er forblevet på fri fod i Karen Klints hjemby, Vejle. Siden har ingenting været helt det samme for politikeren og personen Karen Klint.
Under efterårets valgkamp forud for kommunalvalget var der eksempelvis områder i byen, hvor hun ikke ønskede at færdes.
»Jeg er også blevet støjfølsom. Jeg plejede at lægge mig ud i campingvognen med hundene om natten, men det har jeg ikke gjort siden. Det irriterer mig,« siger hun.
Gennem den seneste tid har Berlingske beskrevet, hvordan flere folkevalgte har måttet sande, at prisen for at gå ind i politik kan være høj.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og den konservative Naser Khader har fortalt om at leve med PET-livvagter døgnet rundt.
Tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) har oplevet at blive slået ned, mens han så en fodboldkamp. Og de Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, har netop politianmeldt en person, der kort før jul ringede hende op, mens hun var i færd med at pakke gaver ind, for at overbringe hende beskeden: »Du er en klam luder!«.
Nu viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget blandt samtlige folketingspolitikere, at trusler og chikane er et omfattende problem, der rammer bredt i begge sider af folketingssalen.
63 folketingspolitikere har svaret på spørgsmålene fra Berlingske, og af dem har 18 har oplevet at blive truet på livet – altså godt en fjerdedel. Dertil oplyser 20 politikere, at de har modtaget voldstrusler.
Det er en stigning i forhold til en lignende rundspørge fra 2015.
»Du leger med dit og dit barns liv«
Blandt eksemplerne på trusler eller chikane finder man politikere, der har fået tilsendt en annonce med en ligvogn, er blevet truet med at blive slæbt ud i en skov »og tæsket med en kæp«, eller henvendelser som »Du skulle simpelthen tortureres yderst langsomt og smertefuldt til døde«, og »Du skulle have en kugle for panden«.
34 politikere – over halvdelen – oplever trusler og chikane som et »meget stigende« eller »stigende« problem. Ingen oplever det som et faldende problem.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er en af de politikere, som har modtaget trusler, der af en dommer er dømt grove udover det tilladelige.
Tilbage i 2016 blev en dengang 29-årig mand idømt fem måneders fængsel for at true Mai Mercado og hendes familie i kølvandet på et opslag på Facebook om rydningen af Christiania. Han havde bl.a. skrevet til politikeren, der var på barsel med sin nyfødte datter: »Jeg kan godt forstå, hvis nogen vil stikke en kniv i dig og din baby«, samt »Du leger med dit og dit barns liv«.
Samme år modtog en 18-årig kvinde en dom på to måneders betinget fængsel, ligeledes for trusler mod den konservative politiker.
Dermed er det dog ikke stoppet. Mai Marcado har gentagne gange siden modtaget konkrete trusler som: »Du dør snart. Jeg kommer ud og skyder dig i nat«, og »Du fortjener et syrebad, mens dine børn kigger på«.
»Jeg oplever det som et stærkt stigende problem. Jeg føler mig mere utryg i dag, end da jeg blev valgt ind i 2011. Jeg hader at have det sådan, og det har taget noget tid for mig at indrømme det,« siger Mai Mercado.
I en aktuel sag er hun blevet gjort opmærksom på et opslag i en lukket Facebook-gruppe for forældre til tvangsfjernede børn. Her har en mor opfordret andre til at deltage i en demonstration, der begynder 1. februar klokken 13.00 ved Højesteret og slutter ved Mercados privatadresse med »fakler og høtyve«.
Af opslaget fremgår Mai Mercados privatadresse på Frederiksberg.
»Grundlæggende synes jeg slet ikke, det der er sjovt, taget i betragtning at jeg har en fire-årig dreng derhjemme og en datter på halvandet år,« siger hun:
»Når folk inddrager min familie, så bliver jeg bange. Der kan være folk, der ser opslaget og tænker: »Vi tager af sted, og vi tager ikke bare høtyve med, vi tager også brødkniven med«.«
I Berlingskes rundspørge oplyser 13 politikere, at også et eller flere familiemedlemmer er blevet truet.
»Vi er nået dertil i debatten, hvor det skal have en konsekvens«
22 gange er trusler eller chikane blevet politianmeldt.
Socialdemokratiets Yildiz Akdogan har oplevet at modtage dødstrusler, chikanerende beskeder og at blive fysisk antastet.
I årevis har hun været af den opfattelse, at trusler og chikane bedst ties ihjel, men hun er for nylig nået til en anderledes erkendelse.
»Jeg er nået frem til, at det ikke hjælper at ignorere. Vi er nået dertil i debatten, hvor det skal have en konsekvens. Ikke nødvendigvis en straf, men i hvert fald en udstilling og bevidstgørelse om, hvor grænseoverskridende det er for modtageren,« siger hun.
Med »udstilling« mener hun eksempelvis at offentliggøre navnene på personer, der sender hadefulde beskeder.
Venstres Carl Holst har også oplevet at blive både truet og chikaneret, og han lægger ikke skjul på, at det i visse situationer påvirker hans lyst til at debattere både i det fysiske rum og særligt på sociale medier.
»Jeg troede for nogle år siden, at Facebook og Twitter kunne være det forum, der genskabte nærheden til politikerne, men det har bare givet plads til, at folk kan have en stemme med de mest onde og indebrændte meninger og bemærkninger. Det er stærkt, stærkt problematisk. Det fremmer ikke lysten til at gå ind i politik eller befolkningens respekt for politikere,« siger han.
Flere politikere svarer i rundspørgen, at de på tilsvarende vis påvirkes. 16 oplever, at trusler har haft indflydelse på deres lyst til at debattere bestemte emner, mens syv oplyser, at deres ytringer i en debat er blevet påvirket.
Den anden vej rundt møder Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen også mange borgere, der ikke ønsker at deltage i den offentlige debat.
»Ikke fordi de ikke mener at have noget at bidrage med, men simpelthen fordi de er bange for trusler eller trætte af tilsvininger. Det er åbenlyst et demokratisk problem,« siger hun.
Professor: »Det er bekymrende«
Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær, har en lignende bekymring.
»Den demokratiske bekymring er en kasket, jeg sjældent tager på, men i den her sammenhæng vil jeg tillade mig at tage den bekymrede mine på mig. Det handler om noget så fundamentalt, som hvorvidt vi kan få et politisk spil, som flertallet har aftalt med hinanden, til at fungere. Det er bekymrende, hvis der er borgere, der ikke er indstillet på at følge de opstillede regler,« siger han:
»Det er især grovheden, der er bekymrende. For det kan dels holde nogen væk fra politik, og dels kan det få nogen til at holde sig ude af bestemte diskussioner. Altsammen kan det føre til større lukkethed og en ringere kontakt til de folkevalgte.«
I Sverige har omkring 15.000 folkevalgte politikere fået tilsendt en sikkerhedshåndbog fra sikkerhedspolitiet, Säpo. Det sker forud for valg til kommuner, regioner og Riksdagen i løbet af 2018. I håndbogen rådes politikerne blandt andet til ikke at gå alene ind i en vælgers hjem, til at holde ryggen fri ved offentlige arrangementer og til at aldrig vise deres hjem i TV.
En udvikling, som Folketingets formand, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, advarer kraftigt imod. Selv har hun haft PET-livvagter døgnet rundt siden 2003 og er »slet, slet, slet« ikke i tvivl om, at vi ser en optrapning i disse år, når det kommer til oplevelsen af trusler og chikane blandt politikere.
»Ingen havde jo forestillet sig for år tilbage, at der i Danmark skulle være livvagter omkring visse politikere. Vi har altid set os selv som et samfund og et demokrati, hvor man kunne gå i Brugsen og tale med Fru Jensen, siger Pia Kjærsgaard.
For hende selv har det været afgørende ikke at give køb på sine politiske holdninger eller lysten til at debattere.
»Vi risikerer, at politikerne forskanser sig inde bag Christiansborgs tykke mure, og at de bliver oplevet som fjerne og på afstand for borgeren. Er det dét samfund, vi gerne vil have? Jeg tror det ikke,« siger hun.
Pia Kjærsgaard opfordrer politikerne til at politianmelde enhver konkret trussel »uden at tøve«.
Utryghed over udsigten til, at nogen måske tropper op ved hendes bopæl 1. februar har fået Mai Mercado til at henvende sig til PET og politiet for hjælp. Hun har fået at vide, at der ikke er anmeldt en demonstration den pågældende dag.
Men næste torsdag vil der ikke være nogen hjemme hos familien Mercado.


