»Jeg kan godt frygte, at vi nu skal til at se endnu flere Joachim B. Olsen-reformer«

Flere af landets største fagforeninger frygter et kommende regeringsgrundlag præget af en markant højredrejning og et angreb på den offentlige sektor. Fagforeningsboss langer hårdt ud efter LA.

Foto: Malene Anthony Nielsen

Mens Venstre, Liberal Alliance og de Konservative knokler med at strikke et fælles regeringsgrundlag sammen på Marienborg, lyder der nu bekymrede toner fra en række af landets største faglige organisationer.

De bekymrede miner går særligt på, om en kommende trekløverregering vil udfolde flere omfattende reformer i den offentlige sektor for at skabe økonomisk råderum til skattelettelser.

»Jeg frygter og forventer på samme tid, at vi får et regeringsgrundlag, som betyder, at velfærden vil blive nedprioriteret de kommende år til fordel for skattelettelser og flere stramme udsigter for den offentlige sektor,« siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der har knap 190.000 medlemmer.

Den måske kommende regeringspartner Liberal Alliances skærpede retorik over for effektiviseringer og nedskæringer i det offentlige vækker en særskilt bekymring hos FOA-formanden.

»Det er ingen hemmelighed, at Liberal Alliance ønsker en stribe af reformer. Jeg synes i virkeligheden, at vi har brug for en reformpause. Vi har haft så mange reformer, der har haft som hovedformål, at der skal strammes voldsomt på de svageste. Jeg kan godt frygte, at vi nu skal til at se endnu flere Joachim B. Olsen-reformer,« siger han.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var fredag i Berlingske ude med en nedskydning af tankerne om at lave reformer for at sikre skattelettelser.

3F: K og V skal insistere på en stærk offentlig sektor

Danmarks største fagforening, 3F, frygter, at en måske kommende trekløverregering med de tre mest reformivrige partier i Folketinget vil betyde en svækket offentlig sektor, hvis ikke de Konservative og Venstre sætter hælene i over for Liberal Alliance.

»Det kan komme til at betyde, at de borgerlige liberalistiske idéer vil få endnu mere fart. Her tænker jeg blandt andet på topskattelettelser, og om de socialt dårlige stillede vil opleve endnu flere forringelser. Jeg vil virkelig være ærgerlig over, hvis De Konservative og Lars Løkke Rasmussen ikke insisterer på, at fundamentet, vi bygger på, er en stærk offentlig sektor,« siger formand Per Christensen.

For formand Bente Sorgenfrey fra FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, er det med større ængstelse end normalt, at hun afventer et kommende regeringsgrundlag.

»Jeg er noget bekymret. Jeg venter altid spændt på regeringsgrundlag, og det gør jeg altid med en vis bæven, men her er jeg lidt mere bekymret, fordi optakten har været så ideologisk. Hvis det bliver meget ideologisk og båret af for eksempel undervisningsområdet eller beskæftigelsesområdet, så vil jeg være bekymret på vegne af de danske lønmodtagere og på vegne af sammenhængskraften,« siger Bente Sorgenfrey.

I et kommende regeringsgrundlag efterlyser hun politiske pejlemærker for globaliseringens påvirkning af det danske samfund og arbejdsmarked, og så er Bente Sorgenfrey særligt spændt på udsigterne for den offentlige sektor.

»Det er klart, at jeg er rigtig bekymret for, at man rundbarberer den offentlige sektor og liberaliserer den endnu mere med udlicitering af arbejdsopgaver. Omvendt må man gå ud fra, at aftalerne skal laves med hjælp af Dansk Folkeparti, og de har jo sat foden ned i forhold til, at der skal være en vis vækst i den offentlige sektor,« siger hun.

I Dansk Sygeplejeråd kan de slet ikke se, hvor der kan skæres mere ned i deres del af det offentlige system.

»Det er fuldstændig vanvittigt at se antallet af patienter på hospitalerne, og på den måde sygeplejerskerne løber spidsrod derude. Med alle de omorganiseringer og effektiviseringer vi har set de seneste år, så har jeg svært ved at se, hvordan man kan skære yderligere ned,« siger formand Grethe Christensen.

Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen ønsker ikke at kommentere flere fagforeningers bekymring for et mere ideologisk regeringsgrundlag. Om omtalen af sin egen person siger han:

»Omkring det, at mit navn bliver brugt, vil jeg minde om, at begavede mennesker diskuterer ideer. Ubegavede mennesker diskuterer personer.«