God-onsdag-morgen og velkommen til endnu en omgang politisk morgenpost – særligt til jer, der ligesom jeg ikke nyder ferie denne uge. Vi er ekstra gode. Slut.
Vi begynder i Berlingske med en noget bekymrende nyhed.
Loven over alle love, vores allesammens grundlov, halter bagefter og yder i dag ikke nogen særlig beskyttelse af borgernes helt grundlæggende rettigheder.
Det er beskeden fra en række af landets tungeste jurister.
Konklusionen står at læse i en ny undersøgelse fra Djøfs såkaldte jurapanel, som består af 51 juridiske kapaciteter fra universiteter, domstole, advokatbranchen og interesseorganisationer.
I en ny undersøgelse forholder panelet sig til Grundloven, og et af resultaterne er, at næsten halvdelen – 49 procent – angiver, at Grundloven ikke er tidssvarende, når det gælder »de beskyttede individuelle rettigheder«.
Det handler bl.a. om, at der var et par elementer af samfundet, som ikke var opfundet ved Grundlovens skabelse. Jeg nævner i flæng; internettet, datamængder og – i den mere belastende ende – elløbehjul. Nå ja, det sidste ville jeg bare lige nævne.
»Jeg tror, mange vil blive overraskede over, hvor lidt Grundloven reelt beskytter dem,« lyder det blandt andet fra Jonas Christoffersen, som tidligere var direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Andre har en lidt anden holdning:
Juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Evald, som ikke vil ændre Grundloven, mener, at debatten er »ren juridisk sniksnak«, fordi rettighederne fra blandt andet de internationale regelsæt allerede gælder i Danmark, og fordi man set med hans øjne alligevel kan yde en mere præcis og detaljeret beskyttelse gennem almindelig lovgivning.
»På den måde kan rettighederne også meget hurtigere tilpasses og forbedres. Nogle har den holdning, at det bliver meget finere af at stå i Grundloven, men sådan er det ikke. Det er mere skåltalesnak end realpolitik, og derfor får man ikke mig med på det show,« siger han.
Læs hele historien her.
Vi iler videre, for hvad er en nyhedsdag i øjeblikket uden, at vi runder de Radikale. Og gerne et par nyheder om partiet.
1. En undersøgelse skal afdække sexisme i partiet, og den skal Kvinfo stå for, skriver de Radikales nye leder, Sofie Carsten Nielsen, på Facebook.
Kvinfo er et videnscenter, der beskæftiger sig med at formidle forskning om køn, ligestilling og etnicitet, og det er altså dem, som skal foretage undersøgelsen. Den er bestilt af Radikale Venstres forretningsudvalg, hvor blandt andet landsformand Svend Thorhauge og politisk leder Sofie Carsten Nielsen sidder.
Undersøgelsen skal ifølge Svend Thorhauge afdække omfanget og karakteren af seksuel chikane i partiet. Den skal omfatte hele partiet – både nuværende og tidligere ansatte.
»Jeg vil have klarhed over, hvilke sager der har været, og om de er håndteret korrekt,« skriver Svend Thorhauge i en e-mail til Berlingske.
Læs mere i papiravisen.
2. Sofie Carsten Nielsen har opbakning fra hovedbestyrelsen.
Det siger partiets landsformand, Svend Thorhauge, efter et møde i hovedbestyrelsen tirsdag aften:
»Vi har haft en rigtig god samtale i hovedbestyrelsen, og der er givet en meget stor opbakning til Sofie Carsten Nielsen som ny gruppeformand for folketingsgruppen.«
Læs mere her.
Forud for den salut, lød en anden:
Søren Bald, der var landsformand for Radikale Venstre fra 2001-2009, sagde til Jyllands-Posten, at Sofie Carsten Nielsens og partiets krisehåndtering var »elendig« og »utroværdig«:
»Hun står med et gigantisk troværdighedsproblem, fordi hun har håndteret krisen på den måde, som hun har.«
Læs hele historien her.
3. Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, giver i dag Sofie Carsten Nielsen en kontant vurdering, fordi hun de seneste dage er blevet kritiseret for sin håndtering af forløbet med Morten Østergaard.
»Foreløbig holder et flertal i gruppen fast ved hende, og intet tyder her og nu på, at hun vil blive væltet.
I den forstand er Sofie Carsten Nielsens politiske liv ikke i fare, men det vil ændre sig, hvis vælgerne smutter. I de seneste år har tidligere radikale politikere som Anders Samuelsen og Uffe Elbæk oplevet, hvad der sker, når troværdigheden ryger. Det førte som bekendt til en dramatisk nedtur for henholdsvis Liberal Alliance og Alternativet.
Et godt gæt er, at de radikale vælgere vil være mere trofaste, eftersom de Radikale har en langt længere historie og dermed er et mere rodfæstet parti. Men man skal lægge mærke til, at gamle radikale tillidsfolk som for eksempel den tidligere landsformand Søren Bald i dag skriver stribevis af indlæg, hvor det står klart, at han har mistet tilliden til ledelsen på Christiansborg.
Reagerer vælgerne på samme måde, bliver Sofie Carsten Nielsen en overgangsfigur.«
Læs hele analysen her.
4. Der er endnu over et år til, men ude i baglandet er bekymringen ved at tage til, skriver Politiken.
De radikales krise risikerer at få negative konsekvenser ved kommunalvalget i november 2021, vurderer flere af partiets lokalpolitiske profiler over for avisen.
»Jeg har tænkt meget på det, for det er simpelthen en ulykkelig situation for alle parter, uanset hvad det endelige udfald bliver. Og jeg tror da på, at det kan få indflydelse på kommunalvalget«, siger Jørgen Hein, radikal rådmand i Aalborg.
Læs mere i papiravisen.
Lidt om pension
Vi skal til noget helt andet, nemlig pensionsalderen og mulighederne for at slippe lidt tidligere end ventet.
Det var et hovedkrav fra Enhedslisten at få bremset pensionsalderen. Det skete ikke. Vi havde håbet på mere, siger Pernille Skipper (EL), skriver Jyllands-Posten.
»Vi stopper ved 68 år. Det er det krav, vi tager med til forhandlingerne,« sagde politisk ordfører Pernille Skipper (EL) på forsiden af Jyllands-Posten i august, hvor hun fastslog, at regeringen ikke kunne tage partiets mandater »for givet«.
Natten til lørdag kom så aftalen mellem regeringen, DF, SF og altså Enhedslisten. Den indeholder imidlertid på ingen måde et stop.
Læs hele historien her.
Det sker i dag
Det er stadig efterårsferie for mange.
