»Jeg har skrevet historie«

Pia Kjærsgaard skal omstille sig fra indædt værdikriger til ophøjet formand for Folketinget. Fredagens udnævnelse understreger, at meget er ændret, siden DFerne fik at vide, at de aldrig ville blive »stuerene«.

Foto: Keld Navntoft. I går ringede Folketingets formandsklokke for første gang for Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der indtog rigets fineste embede. Nu står kun Dronningen over DF-medstifteren, der tog fat på arbejdet,mens Folketingets sekretær, Claus Dethlefsen, holdt øje med, at alt gik efter protokollen. Foto: Keld Navntoft
Læs mere
Fold sammen

Der er nok mange, som skal vænne sig til, at Pia Kjærsgaard, den mest omstridte person i nyere politisk danmarkshistorie, nu beklæder embedet som formand for Folketinget.

Gennem de seneste fire årtier har nogle oplevet Dansk Folkepartis tidligere formand som en slags isbryder i et hav af politisk korrekthed. Andre har haft mere end svært ved at sluge hendes mildest talt direkte måde at føre især udlændingepolitik på – ikke mindst daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), som i 1999 kiggede ned på Kjærsgaard fra Folketingets talerstol og sagde de berømte ord: »Stuerene blir’ I aldrig«.

Selv forklarer Pia Kjærsgaard i et interview med Berlingske, at også hun skal finde sig til rette som formand for Folketinget, men at hun allerede nu har gjort det klart med sig selv, at hun skal »deltage i politik på en helt anden måde«, end hun har gjort hidtil i sit politiske liv.

Det betyder bl.a., at man formentlig ikke vil se hende deltage særlig meget i eksempelvis udlændingedebatten.

»Det vil være en anden tilværelse for mig, og det har jeg kæmpet lidt med – det vil jeg godt indrømme. Men det er en chance, man kun får én gang i sit liv,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror ikke, jeg som Folketingets formand har lyst til at gå ind i de debatter. Det ville være underligt, hvis jeg gjorde. Fra i dag er jeg højt hævet over det.«

Hun tænker sig om to sekunder:

»Men jeg er jo Pia Kjærsgaard. Det kan jeg ikke lave om på. Men jeg har efterhånden så meget erfaring, at jeg godt ved, hvordan jeg skal agere – jeg er jo ikke født i går.«

»Regeringen skal rette sig efter Folketinget«

Folketingets formand er både en ærespost og den øverste chef for Folketingets administration med cirka 400 ansatte. Samtidig er Pia Kjærsgaard formand for de fire medlemmer af Folketingets præsidium, herunder netop afgåede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der skal kontrollere regeringen og embedsmændene – en, ifølge Pia Kjærsgaard, presserende opgave.

»Jeg vil lægge stor vægt på, at regeringen skal rette sig efter Folketinget. Ministrene skal svare ordentligt, når de bliver spurgt af Folketinget. På det ene præsidiemøde efter det andet har der været sager om, at folketingsmedlemmer har følt sig dårligt behandlet af en minister. Det skal vi tage meget alvorligt, og jeg har nu fået nem adgang til at tale med den siddende regering om det,« siger Pia Kjærsgaard.

Er det din opfattelse, at Folketinget gradvist er blevet svækket i forhold til regeringen og embedsværket?

»Ja, jeg synes, der har været en tendens til det. Især i sidste regeringsperiode, hvor der har været mange ministerudskiftninger i den socialdemokratiskledede regering, må jeg bare sige, at Folketinget i den grad er blevet svækket over for embedsmændene.«

Pia Kjærsgaard forklarer, at hun også har en opgave i forhold til at åbne Christiansborg for offentligheden og den danske befolkning, hvor politikerleden angiveligt stadig er ganske udbredt. Hvilket ifølge Kjærsgaard blandt andet skyldes den hårde og ofte meget uforsonlige politiske debat krydret med udenomssnak, som der i hendes øjne ikke er blevet mindre af, efter at hendes forgænger på posten, Mogens Lykketoft (S), opfandt den såkaldte spørgetid. Her har landets partiledere med et par ugers mellemrum mulighed for at stille spørgsmål direkte til statsministeren.

»Men spørgetimen er ikke gået som forventet, og det tror jeg, alle partier er enige om. Vi skal nu diskutere, om spørgetimen skal ændres eller afskaffes,« siger Pia Kjærsgaard:

»Det begyndte at blive lidt spøgefuldt med, at det var statsministerens spørgetimer til oppositionen i stedet for omvendt. Jeg tror ikke, at det var rart for folk at se på. Vi skal have vores politiske debatter, men folk skal føle, at vi respekterer hinanden og går efter bolden, ikke efter manden.«

Forudså sin skæbne i 1998

Pia Kjærsgaards nye post er ikke kun historien om, at DF gennem 20 års levetid konsekvent er blevet styrket, når modstandere har forsøgt at nedgøre partiet. Det er også en historie om social mobilitet, i og med at hjemmehjælperuddannede Pia Kjærsgaard nu har Danmarks næsthøjeste offentlige embede, kun overgået af Dronningen.

»Jeg tror, at jeg har givet håb for mange. At man udmærket kan komme i Folketinget med en baggrund som hjemmehjælper. Det drejer sig om selvtillid, og det er vigtigt at fortælle de unge mennesker, at de skal tro på sig selv. Mange mennesker er svage i ånden, selv om de har en høj uddannelse. For mig har der altid været stor forskel på at være intelligent og klog. Og jeg vil gerne være i den sidste kategori.«

Har du undret dig over, at Kvinfo og andre organisationer ikke glæder sig offentligt over, at Danmark har fået en kvindelig formand for Folketinget?

»Det har jeg grinet over. Jeg burde have fået feministprisen for mange år siden – jeg har bare ikke den rigtige politiske opfattelse. Man har jublet over den første kvindelige statsminister – hurra, hurra, hurra – men det gør man ikke over mig. Jeg kan godt undvære det.«

Hvor meget betyder det for dig, at du er blevet den første kvindelige formand for Folketinget?

»Det er da meget sjovt.«

Er du ligeglad med det?

»Nej, jeg er ikke ligeglad, fordi jeg er den kvinde, som har siddet længst i Folketinget. Jeg har skrevet historie. At jeg også er den første kvindelige formand for Folketinget er endnu mere historisk. Men jeg er ikke valgt, fordi jeg er kvinde, og det er ikke noget, jeg bruger.«

Afslutningsvis tager vi Pia Kjærsgaard tilbage til 1998, hvor modstanden mod hende og DF var mere udtalt end i dag. På Nørrebro i København blev Pia Kjærsgaard eksempelvis overfaldet og søgte tilflugt i en bank. Samme år blev hun af Information spurgt, hvor hun så sig selv som 70-årig i 2017. Hun svarede først, at hvis DF gjorde det godt nok, ville partiet til den tid være lige så stort som Socialdemokraterne. Hun tilføjede så:

»Til den tid vil jeg sidde værdigt grånende som folketingsformand og råde lige som hende ovre i England: Orrder, orrder.«

Adspurgt om posten som Folketingets formand hele tiden har været planen, griner Pia Kjærsgaard og siger:

»Nej, jeg har garanteret sagt det med et smil. Og dog.«