»Jeg har ingen berøringsangst«

Helle Thorning-Schmidt har brudt med den socialdemokratiske berøringsangst og går til valg på en stram udlændingepolitik. Men konkrete løfter er der ikke mange af fra kvinden, der søndag kan fejre 10-årsjubilæum som Socialdemokraternes formand.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Fold sammen
Læs mere

Ingen kan være i tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt har sat sig selv i spidsen for at gøre det, som en række valgforskere har betegnet som noget nær det umulige. At vinde næste valg. Siden januar har landets statsminister været her og der og alle vegne. På store outdoor-reklameskilte, hvor hun lover at »gøre alt for at holde fast i det Danmark du kender«. På helsides annoncer i landets aviser, hvor hun fortæller, at Socialdemokraterne har sikret stramme asylregler. Og senest med budskabet om, at »der er styr på økonomien og vi skal videre.« Men, hvor er det landets statsminister vil hen?

Spørgsmålet er oplagt med et valg i sigte og en Helle Thorning-Schmidt, der søndag kan fejre 10-års jubilæum som Socialdemokraternes formand.

»Nu er vi jo ikke i en valgkamp, men jeg synes, at vi har lagt sporene for, hvad vi vil fremadrettet. Vi har lagt et budget, som betyder, at vi år for år kan udbygge den offentlige sektor. Det bliver ikke guld og grønne skove. Det bliver ikke luksus. Det bliver beskeden vækst i den offentlige sektor over de næste år. Frem mod 2020 kan vi rundt regnet bruge tre milliarder kroner mere år for år i den offentlige sektor,« siger hun og peger på, at pengeposen ikke mindst skal målrettes sundhedsområdet:

»Vi vil gerne bruge penge på en bedre kræftbehandling, og vi vil gerne sikre, at mennesker med kroniske lidelser lever bedre og længere. Det står i skarp kontrast til det, Venstre vil. De har ikke tre milliarder kroner de næste år, de har nul kroner,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Iført knaldrødt jakkesæt og med danskvand i glasset har statsministeren sat sig til rette på sit kontor for at give interview i anledning af sit jubilæum som formand. Med et folketingsvalg i sigte er hun tydeligvis godt klar over, at det ikke er anekdoter fra et langt liv i dansk politik, der efterspørges. Derimod er det svar på, hvad det egentligt er for et Danmark, Helle Thorning-Schmidt kender og vil holde fast i?

»Vi taler for lidt om, at Danmark er et utroligt specielt samfund. Vi har indrettet os på en måde, så vi betaler ret meget i skat, men vi har også en stor omfordeling, og det giver meget lige muligheder til rigtig mange mennesker. Det betyder, at noget af det, som i andre lande er en stor udfordring – hvordan får mit barn en uddannelse og hvad sker der, hvis jeg bliver syg? – det har vi sådan set løst i Danmark ved, at vi betaler solidarisk til hinanden. Det er ikke kommet af sig selv, men gennem mange års målrettede og værdibaserede beslutninger om, at det lige præcis er det Danmark, vi skal have. Det er i virkeligheden nemmere at ødelægge det, end vi går og tænker på i dagligdagen. Der skal kæmpes meget hårdt for at bevare det fremadrettet.«

Men mener du, at de borgerlige vil ødelægge det, hvis de kommer til magten?

»Jeg mener ikke, at de med ét slag vil ødelægge det, men jeg mener, at de har mange forslag, der vil gøre indhug i nogle af de ting, som, vi synes, er vigtige i Danmark. Det at man flirter med brugerbetaling ved lægen, det er ikke en god idé. Lars Løkke har også flirtet med at skære meget i SUen, og så er der det spørgsmål om, hvorvidt de fattige skal være fattigere for at gide at gå på arbejde. Det er grundfilosofien hos Venstre. Jeg mener bare, at vi i Danmark har en fælles aftale om, at selv mennesker, der ikke kan arbejde, der har sociale udfordringer eller misbrug, ikke skal ende i fattigdom og armod. Og deres børn skal ikke ende i fattigdom og armod,« siger Helle Thorning-Schmidt og understreger:

»Hver eneste gang, der er et angreb på de her ting, så skal man reagere og sige, at hvis ikke man passer på det Danmark, vi kender, så har vi det ikke om 10-20 år.«

Er »Det Danmark du kender« ikke et noget stillestående budskab?

»Ja, det har jeg godt hørt, men det er det ikke. Vi har jo i de sidste tre et halvt år vist, at vi slet ikke er interesseret i at stå stille. Vi er ikke bange for at ændre ting i vores samfund, heller ikke når det er svært. Det er også det Danmark, vi kender.«

Helle Thorning-Schmidt under et af sine efterhånden mange pressemøder i Statsministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner.

Det er især Helle Thorning-Schmidt, der har været på plakaten i Socialdemokraternes kampagne. Først i de seneste annoncer har hun fået selskab af andre socialdemokratiske profiler som finansminister Bjarne Corydon og justitsminister Mette Frederiksen. Det står i skarp kontrast til valgkampen i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt og SF-formand Villy Søvndal yndede at optræde som et makkerpar. Og hvor de gik til valg på deres fælles økonomiske plan »Fair Løsning« og en række meget konkrete politiske løfter. De lovede blandt andet en folkeskolereform, at afskaffe skattefradrag på sundhedsforsikringer samt afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser for bare at nævne nogle af de løfter, der er blevet ført ud i livet. Men det var de løfter, der aldrig blev til noget – millionærskat, betalingsring og en trepartsaftale om øget arbejdsudbud – der trak de store overskrifter.

Er det derfor, vi ikke hører dig komme med nogen konkrete løfter. Er det sporene fra sidste valgkamp, der skræmmer?

»Nej, det gør de ikke. Vi skal huske på, at langt, langt det meste af det, vi sagde før sidste valg, det er blevet til noget. Nu har vi lagt nogle rammer for, hvad vi gerne vil, og der er også mange af de ting, vi har sat i gang, som skal have lejlighed til at virke. Og nu er vi altså ikke i valgkamp, så man må se, når vi kommer tættere på, om det bliver mere præcist end det, jeg siger nu,« lyder det fra Thorning.

Hun virker som om, hun har det fint med at stå på egne ben i valgkampen. Også selv om Socialdemokraterne og de Radikale i dag er tilbage i et traditionelt SR-regeringsfællesskab, som de går til valg på at fortsætte.

Men ville det så ikke være naturligt, at gå til valg på en række fælles SR-udspil?

»Vi er ikke i valgkamp. Vi kommer til at gå til valg på at fortsætte SR regeringen og fortsætte det spor, vi har lagt,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun lader sig ikke mærke med, at den Radikale leder Morten Østergaard på det seneste er kommet med en række soloudmeldinger, der måske nok er god radikal politik, men som bestemt ikke står på Socialdemokraternes ønskeseddel. Topskatten skal ned, boligskatten skal op, og pensionsalderen skal hæves tidligere end planlagt, mener regeringsmakkeren.

»Det er velkendte radikale holdninger, og eksempelvis når de taler om boligskatten, så har vi jo en aftale om, at boligskatten skal holdes i ro indtil 2020, og det er der ingen, der kommer til at ændre,« siger Helle Thorning-Schmidt, som heller ikke går rundt med en drøm om at hæve danskernes pensionsalder tidligere end planlagt, som Østergaard senest har luftet.

Under overskrifter som »Det Danmark du kender« og »Stramme asylregler og flere krav til indvandrere« toner Helle Thorning-Schmidt for tiden frem i annoncer og på plakater. Mange ser et valg ret forude. Fold sammen
Læs mere

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg er glad for den aftale, vi har. Den er helt tilbage fra 2006, og jeg konstaterer også i dag, at Venstre og Dansk Folkeparti har samme holdning som Socialdemokraterne,« siger hun.

Der var dem, der fik morgenkaffen galt i halsen. Og så var der dem, der blev bekræftet i, at statsminister Helle Thorning-Schmidt er en modig kvinde, da de i sidste måned på busser, togstationer og meterhøje plakater i det offentlige rum kunne se hendes smilede ansigt ved siden af budskabet om, at Socialdemokraterne har sikret stramme asylregler og vil stille flere krav til indvandrerne.

»Der kommer rigtig mange flygtninge til Danmark, og på den baggrund har vi strammet asylreglerne. Det gør vi med en klar tanke om, at vi skal tage godt og ordentligt imod dem, der kommer, men vi skal også kunne følge med. Det vil vi gerne fortælle om og stå på mål for,« siger hun.

Hun har selv spillet det udlændingekort på banen, der normalt bliver betragtet som de borgerliges triumfkort i enhver valgkamp. Brudt med hvad der måtte være tilbage af berøringsangst over for udlændingedebatten, som i årtier har kløvet Socialdemokraterne midt over. Det er ikke længere en diskussion, Socialdemokraterne har med sig selv, men én de gerne tager med alle andre, lyder budskabet.

»Jeg har ingen berøringsangst. Det kan godt være, at tidligere partiformænd havde det, men jeg har nu haft samme holdning til det her emne i mange år. Jeg ved godt, at man ynder at sige, at det her er et problematisk område for Socialdemokraterne, men det er det ikke længere. Vi har for eksempel for lang tid siden besluttet, hvor vi står i forhold til 24-års-reglen og tilknytningskravet,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun mener ikke, at hun oversælger socialdemokraternes udlændingepolitik. Fremstiller den mere stram, end den reelt er. Heller ikke selv om den nuværende regering har fjernet starthjælpen og kontanthjælpsloftet, som især ramte mange indvandrere.

»Det er jo fordi, det er svært at acceptere fattigdom i Danmark, særligt for børnene. Så man skal finde en fornuftig balance. Det er det dilemma, vi hele tiden står i, også i diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde,« siger hun.

Under overskrifter som »Det Danmark du kender« og »Stramme asylregler og flere krav til indvandrere« toner Helle Thorning-Schmidt for tiden frem i annoncer og på plakater. Mange ser et valg ret forude. Fold sammen
Læs mere

Men kan de borgerlige ikke have ret i, at I har gjort det mere attraktivt at søge til Danmark?

»Nej, det tror jeg ikke. Vi får mange flygtninge, fordi der er mange flygtninge i verden, og det, der gør den store forskel er, hvilke regler man har. Og vi har fundet en måde at stramme reglerne på, som er den første stramning i tolv år. Ellers har det været de samme regler for få asyl i Danmark, som galdt under den tidligere regering.«

Gang på gang understreger hun, at det er hendes regering – ikke de tidligere borgerlige – der har indført den første stramning på asylområdet i længere tid. Ord, de færreste nok havde forventet at skulle høre fra en socialdemokratisk statsminister. Men det har været et helt nødvendigt greb for at sikre, at kommunerne overhovedet kan følge med, forklarer hun. At de kan løfte opgaven med at finde boliger til de mange flygtninge og skolepladser til deres børn.

Men det er langt fra nok med tag over hovedet og skolebøger til de små. De nye medborgere skal have foden inden for på en arbejdsplads, for »arbejde er roden til alt godt«, som Thorning beskriver det. Og det har vi været alt for sent om at indse i integrationsindsatsen herhjemme:

»Min pointe er, at vi denne gang skal gøre det anderledes. Integrationen er et område, som vi ikke har været særligt gode på, hvis man ser bredt over de sidste 20 år. Jeg tror, at man indtil nu har tænkt det forkert. Man har troet, at man skal bruge lang tid på at lære dansk, komme over sine traumer og løse en masse problemer, inden man kommer ud på arbejdsmarkedet. Men det er godt at være ude på en arbejdsplads og have kolleger, og man kan godt arbejde med nogle problemer og lære dansk samtidig med. Dét, tror jeg, er en mere fremadrettet måde at integrere på, og det vil gøre os endnu mere effektive i at få mennesker, der kommer hertil, til at blive en del af det danske samfund,« siger hun og tager dog straks forbehold for, at nogle flygtninge vil komme med så alvorlige traumer i bagagen, at de ikke er klar til et så hurtigt spark ud på arbejdsmarkedet.

Helle Thorning-Schmidt mener tydeligvis, at der er mere at gøre. I forhold til integrationen, indsatsen over for kræftpatienter og kronisk syge. Og i forhold til de allermindste børn, som regeringen har bebudet, at der kommer en børnepakke til på denne side af et valg.

Men selv om hun mener, at Danmark er på vej ud af den økonomiske krise, så vil hun ikke love guld og grønne skove. End ikke med et valg i udsigt:

»Der vil altid være svære beslutninger, og det vil der også være fremadrettet. Det vil være helt forkert, hvis jeg sad og sagde, at nu er det overstået. Vi har stadig mål for, at vi skal være mere effektive i den offentlige sektor. Der vil helt sikkert komme beslutninger, som ikke vil være populære alle steder, og som vil være kontroversielle. Vi kommer ikke tilbage til den tid, hvor vi bare kan bruge penge. Den tid er slut,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Alligevel forudser hun, at hun vil blive en bedre statsminister, hvis hun genvinder magten. Ikke nødvendigvis, fordi hun vil træffe mere populære beslutninger, men fordi hun har mere erfaring.

»Min stil vil være den samme, hvis vi vinder valget. Men jeg er en bedre partiformand nu, end for ti år siden, og jeg er en bedre statsminister nu, end da jeg startede som statsminister. Sådan er det heldigvis. Man får mere erfaring, kender sagerne bedre og har sat sig bedre ind i alting. Det modsatte ville jo være tragisk.«

Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner.