I debatten om forsvarsforbeholdet har spørgsmålet om en EU-hær været et centralt omdrejningspunkt.

For EU har i sin nye sikkerhedsstrategi foreslået oprettelsen af en fælleseuropæisk indsatsstyrke på op til 5.000 soldater, som skal kunne udsendes i al hast.

Det har fået flere på nejsiden til at frygte, at en EU-kommandør en dag kan hundse rundt med danske soldater ude i verden.

Mange på jasiden har derimod anfægtet påstanden om, at en EU-hær var under opsejling.

Men det er ganske enkelt ikke rigtigt, siger Jens Rohde, der i øjeblikket sidder i Folketinget for Kristendemokraterne, men som i ti år sad i Europa-Parlamentet for Venstre og Radikale Venstre.

Til mediet Den Uafhængige siger Jens Rohde, at jasiden bliver nødt til at være ærlig om, at det er et mål for EU-Kommissionen at få oprettet en EU-hær.

»Hvis det er en fælles indsatsstyrke, kan jeg jo ikke læse det anderledes, end at det – i hvert fald i en eller anden form – er en fælles hær,« siger Jens Rohde.

Han siger, at såfremt der er forskel på en EU-indsatsstyrke og en EU-hær, må nogen forklare ham den.

På Twitter var arkitekten bag de danske EU-forbehold Holger K. Nielsen (SF), som i dag vil afskaffe forsvarsforbeholdet, dog hurtig til at lufte sin uenighed over for den påstand.

»Det her er jo håbløst. Vi vil stadig have nationale hære, som kan levere bidrag til indsatsstyrken. Det er fuldstændig som i NATO. Mig bekendt taler ingen om en NATO-hær,« skriver Holger K. Nielsen.

Han understreger, at forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt og ikke overstatsligt, hvilket betyder, at landene selv kan tage stilling fra sag til sag, og at EU-systemet således ikke kan tvinge danske soldater til noget som helst.

Holger K. Nielsen og SF fik indført forbeholdene i 1993, blandt andet fordi de frygtede, at der ville blive oprettet en fælles europahær. I dag advokerer han dog for, at selvom det dengang var rigtigt at indføre forsvarsforbeholdet, vil det rigtige i dag være at afskaffe det.