Jarlov går efter comeback i Folketinget

Lederen for de Konservative på Københavns Rådhus, Rasmus Jarlov, er ny folketingskandidat.

Arkivfoto. Rasmus Jarlov stillede i november op til kommunalvalget, hvor han blev valgt ind i Københavns borgerrepræsentation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved det kommende folketingsvalg skal der findes et nyt konservativt medlem fra Københavns Omegn, da både Benedikte Kiær og Charlotte Dyremose ikke stiller op på den landspolitiske scene. Og det kan blive 36-årige Rasmus Jarlov (K).

Tirsdag aften blev han valgt som folketingskandidat i Københavns Omegn på et opstillingsmøde i Lyngby. Rasmus Jarlov skal nu konkurrere med Sille Bech-Hansen, Kirstine van Sappen, Kurt Scheelsbeck, Casper Strunge og Henrik Sørensen om storkredsmandatet, som forventes at falde som mandat nummer tre for de Konservative ved folketingsvalget.

Og det må dermed regnes for forholdsvis sikkert, at storkredsmandatet tager plads i Folketinget, hvor de Konservative på nuværende tidspunkt har otte mandater.

Rasmus Jarlov har tidligere siddet i Folketinget i to år som afløser for Connie Hedegaard (K), der som bekendt er klimakommissær i Bruxelles, og han er politisk leder for de Konservative i Københavns Borgerrepræsentation.

»Jeg er glad for at være i lokalpolitik, men jeg føler, at jeg kan gøre en endnu større forskel i Folketinget. Vi er et lille parti nu, og der er hård kamp om mandaterne, men dette er så god en kreds, som man kan få, og jeg vil gå benhårdt efter at blive valgt,« siger Rasmus Jarlov.