»Jammer«, »nedprioritering« og grusomhed: Her er det vigtigste, du skal vide om KL-topmødet

Kommunerne holder torsdag og fredag topmøde i Aalborg, hvor især omprioriteringsbidraget og udgifterne til flygtninge skal diskuteres. Politiko.dk giver dig overblikket med nøglepunkter og hovedpersoner.

Tre af hovedaktørerne på KL-topmødet i Aalborg, Claus Hjort Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og KL-formand Martin Damm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

En gordisk knude, der skulle løses. Sådan beskrev Lars Løkke Rasmussen flere gange regeringskrisen for få uger siden, som blev løst, da Eva Kjer Hansen trak sig som miljø- og fødevareminister.

Men var den knudeløsning vanskelig, kan den, der skal diskuteres på denne uges kommunalpolitiske topmøde i Aalborg, synes som en filtret, hård knude med uoverskueligt af løse ender.

Den knude kan politiko.dk ikke løse, men vi giver her et overblik over hovedpersoner og de hårdeste knaster.

Inden vi ser nærmere på de snærende bånd, skal vi først lige have styr på præmissen for topmødet, der med et glimt i øjet kaldes for den årlige kommunalpolitiske fætter/kusine-fest.

Kommunernes Landsforening (KL) holder hvert år et topmøde, hvor de 98 kommuner godkender en række formalia såsom årets regnskab. Men meget vigtigere er de debatter, diskussioner og forslag, som danner grundlag for KLs årlige sommerforhandlinger med regeringen om en økonomiaftale, der fastsætter statens tilskud til kommunekasserne.

I år er der særligt to emner, som vil blive diskuteret ivrigt fra talerstolen og på debatmøderne:
Det efterhånden famøse omprioriteringsbidrag og kommunernes udgifter til det stigende antal flygtninge.

Omprioriterings- eller nedprioriteringsbidrag?

Omprioriteringsbidraget har, siden det blev præsenteret som et nyt tiltag i regeringsgrundlaget i sommer, været en af de varmeste politiske kartofler.

Det var da også noget af det første, der blev bragt i spil, da formanden for KL, Kalundborg-borgmesteren Martin Damm (V), skød topmødet i gang i dag med en dundrende tale mod netop omprioriteringsbidraget.

Artiklen fortsætter under billedet

Kommunernes Landsforening startede torsdag formiddag deres 2-dages Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses KLs formand Martin Damm på talerstolen Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Damm mener i stedet, man burde kalde omprioriteringsbidraget for et »nedprioriteringsbidrag«.

Så var tonen ligesom slået an.

Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne hvert år fra 2016 til 2019 skal spare 1 procent på budgettet, som skal sendes tilbage til staten. Det svarer i 2016 til 2,4 mia. kroner.

Det er så politikerne på Christiansborg, der beslutter, hvad pengene skal bruges til. I år er det aftalt med kommunerne, at 1,9 mia. kroner sendes tilbage til kommunerne. Det er ikke aftalt til hvilke områder, pengene sendes tilbage til.

I de efterfølgende år er det uvist, hvor mange penge kommunerne får retur.

Lidt hårdt trukket op deler synet sig på effekten af omprioriteringsbidraget sig i to lejre. Regeringen og blå blok mener, kommunerne kan finde flere penge ved at effektivisere, mens kommunerne og rød blok på Christiansborg mener, at det vil gå udover især kernevelfærd som ældrepleje, daginstitutioner og folkeskoler, fordi de områder fylder mest på budgettet.

Samtidig gør øvelsen det vanskeligt for den enkelte kommune at sammensætte en god kernevelfærd, mener KL, fordi kommunerne i praksis vil være nødt til fyre eksempelvis sosu-assistenter og pædagoger som led i besparelsen, for så at skulle ansætte dem igen, når regeringen ved finansloven sender pengene retur.

Frederikshavns Kommune har derfor fremsat et forslag, som giver KL mandat til helt at afvise omprioriteringsbidraget i den kommende økonomiaftale. Det ventes der opbakning til på mødet i Aalborg, som du kan følge på live her.

Løkke: Det er ikke kommunernes penge

Statsminister Lars Løkke Rasmussen indtog talerstolen efter Martin Damm torsdag morgen.

Artiklen fortsætter under billedet

Kommunernes Landsforening startede torsdag formiddag deres 2-dages Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses statsminister Lars Løkke Rasmussen på talerstolen med regeringens hilsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Og han havde et klart budskab til den kommunale forsamling, der ifølge statsministeren »aldrig har yndet at elske den siddende regering.«

»Det er ikke regeringens penge, det er ikke kommunernes penge, det er danskernes penge. Og der kun de penge, der er,« lød det fra statsministeren.

Op til topmødet har flere partier fra Christiansborg sendt udmeldinger, der har slået nye løkker på knuden om omprioriteringsbidraget.

I dagens Berlingske fortæller finansminister Claus Hjort Frederiksen, at den faldende oliepris kommer til at gå hårdt ud over det økonomiske råderum de kommende år. Fem mia. kroner vil albuerummet konkret blive mindre om året på grund af mistede skatteindtægter fra olieindustrien.

At den nyhed kommer på dagen for topmødet i Aalborg er slet ikke tilfældigt, indrømmer finansministeren.

»Min mening er at åbne deres øjne(kommunernes, Red.) for, at det er det danske samfund som helhed, der står over for store udfordringer. Det er ikke kun kommunernes økonomi, der er under pres – det er statens også. Og derfor er alle nødt til at bære deres del af byrden,« siger Claus Hjort Frederiksen i dagens Berlingske.

I januar slog Københavns overborgmester, Frank Jensen, hårdt til omprioriteringsbidraget, da han meldte ud, at hovedstadskommunen nægter at betale deres del af omprioriterignsbidraget til staten.

Venstre-regeringen har bebudet, at den vil hente 2,4 milliarder kroner i landets kommuner. I Københavns Kommune svarer...

Opslået af Frank Jensen på 27. januar 2016

Forleden var det så regerings hovedmodstander, socialdemokraternes formand Mette Frederiksen (S), der i Politiken forsøgte at stramme knuden yderligere. Socialdemokraterne besluttede at fremsatte et beslutningsforslag i folketingssalen, der skal pålægge regeringen at sende samtlige 2,4 mia. kroner tilbage til kommunerne.

Det fik KL-formand Martin Damm til at komme med dette citat om en løsning uden omprioriteringsbidrag, Socialdemokraternes forslag og regerings:

»Der findes en western, der hedder ’Den gode, den onde og den grusomme’. Den gode løsning er en situation, hvor der ikke er et omprioriteringsbidrag. Den onde løsning er Socialdemokraternes forslag, hvor man tager penge og fører dem tilbage til os. Og den grusomme løsning er regeringens«.

Resten af rød blok er positiv overfor forslaget, men ser helst, at Socialdemokraterne lover helt at skrottet ordningen, hvis regeringsmagten skifter. Det har S endnu ikke ville gøre.

Dansk Folkeparti er lige nu som tungen på vægtskålen i forhold til, om flertallet er for og imod. Partiet vil gerne give kommunerne det fulde beløb retur, men vil være sikre på, at det ikke går til integration, og at pengene bliver omfordelt fra de rigere til de fattigere kommuner.

Og dét leder os frem til det andet store punkt på dagordenen til disse dages fætter/kusine-fest i Nordjylland.

Stigende udgifter til flygtninge

Det stigende antal af flygtninge, der er kommet og kommer til Danmark - i 2016 forventer regeringen 25.000 nye flygtninge - er nemlig en stor udgift for kommunerne, der betaler for ophold og understøttelse.

Kommunerne vil have regeringen til at give en økonomisk håndsrækning, men selvom regeringen »anerkender fuldt ud«, at der kan gøres mere for hjælpe kommunerne på den front, er der ikke flere penge på vej.

Kommunerne har ellers bevæbnet sig med et hav af tal, der skal vise, hvor store udfordringer flygtningestrømmen giver.

Ifølge KL vil 17.000 nye flygtninge betyde omkostninger på 1,5 mia. kroner i 2016 - 600 mio. mere end i 2015 - til primært dagtilbud, modtagerklasser og midlertidig indkvartering.

I 2015 fik kommunerne 325 mio. kroner fra staten, men finansminister Claus Hjort Frederiksen har afvist, at det tal bliver højere i den kommende økonomiaftale med kommunerne.

Det beløb, og hvordan man huser flygtningene, vil være til stor debat i de kommende dage, hvor kommunerne med stor sandsynlighed vil lægge nyt pres på regeringen for at få større økonomisk hjælp til at håndtere flygtningepresset.

»Stop nu den jammer…Claus«

Om det lykkes, og hvor meget der kan løsnes på knuderne, må den kommende tid vise, men Lars Løkke Rasmussen kom fra topmødets begyndelse i hvert fald kommunerne en form for i møde.

Med henvisning til Claus Hjort Frederiksens efterhånden berømte citat fra januar, hvor han sagde, han »var træt af kommunernes jamren«, sagde statsministeren:

»Stop nu den jammer…Claus…. Man skal ikke sidder der og jamre ovre i Finansminsteriet.«

Topmødet fortsætter i morgen, og du kan se programmet herunder: